Annonce
Indland

Djøf foreslår ti timers ekstra direkte borgerkontakt

Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Djøf ønsker, at offentligt ansatte får større faglig frihed til at tilrettelægge deres arbejde.

Det er nødvendigt at trække i håndbremsen over for unødigt bureaukrati, overflødige regler og kontrol.

Det erkender fagorganisationen Djøf, som derfor foreslår at indføre en målsætning om, at ansatte i det offentlige skal bruge ti timer mere om måneden på direkte borgerkontakt. Det skriver Politiken.

- Der er for meget kontrol og for lidt tillid i den offentlige sektor. De offentlige medarbejdere har for lidt tid med borgerne. Og for lidt frihed til faglighed. Det har vi også et ansvar for, siger Djøfs formand, Henning Thiesen, til Ritzau.

Djøf, der er faglig organisation for små 100.000 samfundsvidenskabeligt uddannede, mener, at der i dag bruges alt for meget tid på regler og dokumentation.

Det er forkert, og det skal der rettes op på, lyder det fra Djøf.

Derfor skal forslaget om mere borgerkontakt gælde for både social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, politibetjente og byretsdommere, siger Henning Thiesen.

Samtidig skal der gøres plads til mere tillid og større faglig frihed for de ansatte til at tilrettelægge arbejdet, fremgår det af udspillet.

Forslaget er et indspark til regeringens planer om en nærhedsreform, lyder det.

- Vi er i stigende grad opmærksomme på, at vi i vores rådgivning af politikerne skal pege dem i retning af, at den tid, der er, skal bruges til borgerne.

- Det har vi ikke været hurtige og dygtige nok til, siger Henning Thiesen.

Formanden siger, at han mener, det handler om at finde en balance mellem, hvad der er muligt og ambitiøst.

Og Djøfs forslag vil gøre en forskel for både medarbejdere og borgere - også selv om der blot er tale om ti timer om måneden og knap en halv time mere dagligt, mener Henning Thiesen.

- Vi mener, det er vigtigt for den enkelte medarbejder i den offentlige sektor, Og vi mener også, det er vigtigt for borgerne, at de mærker den større nærhed, siger han.

I sit udspil citerer Djøf statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale til Folketinget.

I talen fokuserede statsministeren særligt på, at det er vigtigt at få et opgør med overflødig bureaukrati.

Blandt andet satte Mette Frederiksen spørgsmålstegn ved, om arbejdstiden er skruet rigtigt sammen, når medarbejdere i ældreplejen kun bruger omtrent halvdelen af arbejdstiden på samvær med de ældre.

Ifølge Politiken er der endnu ikke kommet noget samlet svar fra regeringen på, hvordan man skal løse dette.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Forskelsbehandling: For regeringen er staten vigtigere end børnene

Læserbrev: Regeringen har sammen med støttepartierne vedtaget, at der nu endelig skal sendes penge ud til de trængte børneinstitutioner. Det er også på tide, at vores børn og pædagoger får bedre vilkår. Dog sniger sig en forskelsbehandling ind, som gør det tydeligt for mig, at regeringen og “børnenes statsminister” er mere statens minister end børnenes. Pengene går kun til de offentlige institutioner. Så er du forældre til et barn og har valgt en anden pasning en statens - det kan være, fordi du vil have mindre digitalisering, en særlig kost eller et bestemt værdigrundlag - ja så er dine børn ikke ligeså vigtige for regeringen som dem i offentlig pasning. Regeringen vil med sit forslag sikre, at den statslige opdragelse i den offentlige pasning bliver bedre. Det er altså vigtigere for regeringen at sikre statens opdragelse af børnene end det er at sikre forældrenes frie valg. Nogle vil mene, at forældre selv kan betale for at vælge staten fra. Det gør de også. For mig er det vigtige barnet. Som skattebetaler vil jeg gerne, at skattekronerne går lige til alle børn - uanset hvor de er passet. Det handler om at sikre lige mulighed for alle forældre og alle børn. Det er frihed og børnevelfærd. At favoriserer offentlige institutioner er for mig et tydeligt tegn på en regering, der har mere fokus på staten end på barnet.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Se listen - så mange er indskrevet på kommunens skoler: Flere folkeskoler med færre end 10 elever i 0. klasse

Annonce