Læserbrev

Djøf’ere skaber frygt i vores offentlige system

Hver lille ting dokumenteres. Det er helt i hegnet. Og vi må spørge os selv, hvorfor vi stiller krav om ligegyldig dokumentation, og hvem det er, der overhovedet bruger de data.

Læserbrev: Den akademiske nulfejlskultur skaber frygt blandt offentlige ansatte. Vi skal have tilliden tilbage i fagene.

Som erhvervsdirektør og bestyrelsesmedlem i medlemsorganisationen Dansk Erhvervsfremme støder jeg ofte på den usmidige akademiker-kultur, der efterspørger kontrol, kontrol, kontrol. Hver lille ting dokumenteres. Det er helt i hegnet. Og vi må spørge os selv, hvorfor vi stiller krav om ligegyldig dokumentation, og hvem det er, der overhovedet bruger de data.

Den politiske djøf-type er konsulenter, der ligner hinanden, stort set er lige gamle, drikker den samme kaffe og lever de i den samme boble. Men de designer et system, der slet, slet ikke virker for os andre.

Derfor skal vi aflive nulfejlskulturen, fordi angst for at lave fejl skaber mere frygt end gavn blandt medarbejdere i det offentlige. Nulfejlskulturen forhindrer folk i handle og turde tage ansvar. Det på tide, at vi begynder at tale åbent om den kultur, og det er på tide, at vi kortlægger, hvor meget kontrol og dokumentation, der overhovedet er nødvendigt.

I valgkampen bliver jeg fra flere kanter ofte mødt med kravet om flere penge og flere ressourcer. Både til børne-, ældre- og erhvervsområdet. Men løsningen er ikke at sende flere penge. Jeg tror på, at vi kan frigøre flere ressourcer, hvis vi viser faglighederne tillid.

Kontrol har aldrig været en motivationsfaktor for mennesker. Min egen mor var dagplejemor i over 13 år. Hun har aldrig udfyldt nogen form for dokumentation for hverken sovetider eller bleskift. Det er absurd. Vi skal afskaffe unødig dokumentation og regeltyranni og genindføre lokal synlig ledelse og gensidig tillid.

Hvis du er enig, så stem på mig. Det vil jeg arbejde for i Folketinget.

0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Ikke kun events sætter os på landkortet

Selvfølgelig er det vigtigt, at vort lokalområde er kendt uden for kommunegrænsen - og gerne for at have noget unikt og genialt, der kan lokke så mange gæster til som overhovedet muligt. For flere gæster giver som regel flere penge i kommunekassen, og flere penge i kassen gør næsten altid godt. Derfor er det helt fint, at kommunen barsler med en såkaldt ny eventstrategi, der skal være med til at brande kommunen både nationalt og internationalt. Det er da heller ikke overraskende, at et flertal af politikere i byrådet netop har sagt god for at skyde penge i den nye eventstrategi. Det politiske ja betyder samtidig et ja til, at der skal sættes kommunale penge af til tre såkaldte fyrtårns-events. Indtil videre er der sat to millioner kroner af over to år til at udvikle den grønne elbilevent Westwind24, hvor de to, der fik ideen, komiker Jan Gintberg og tv-journalist Anders Agger, nok skal være med til at give det stort anlagte elbilarrangement en snert af kendiseffekt. Derudover er vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande sikret et kommunalt tilskud på 875.000 kroner om året til og med 2021. Ifølge strategien kunne det tredje event i rækken ligge inden for sport, kultur eller erhverv. Det lyder alt sammen ganske spændende, selv om ingen ved, hvad Westwind24 og Waterz skaber af meromsætning og plusser på bundlinjerne hos områdets erhvervsliv. Der er heller ingen, der ved, hvor mange penge der skal sendes efter det tredje event. Nogen vil sikkert mene, at det er sådan lidt sortseer-agtigt at stille spørgsmålstegn ved, om nye tanker om branding nu også giver sorte tal på bundlinjen. De samme vil sikkert sige, at det er en langsigtet investering, det er svært at sætte kroner og øre på. Hvad der var godt i går, er måske ikke så godt i morgen. Når det er sagt, er det alligevel godt at konstatere, at det ikke var hele byrådet, der helt ukritisk nikkede ja til at lede efter et event nummer tre. Den nyslåede løsgænger Svend Boye Thomsen stemte imod, og Kristendemokraterne valgte at tage det, der hedder forbehold. "Medmindre der falder en appelsin ned i vores turban med en event, der er rigtig svær at sige nej til, så mener vi ikke, at den økonomiske situation er til at bruge mange penge på tre store projekter". Sådan lød det i byrådssalen fra Jens Erik Damgaard, der talte på vegne af den kristendemokratiske byrådsgruppe. Den melding lyder fornuftig, for skattekronerne kan måske gøre bedre gavn andre steder lige her og nu, hvor den står på udfordringer med besparelser på det kommunale budget. Derfor: Vent med event nummer tre, til Westwind24 og Waterz har bevist, at det er vejen frem. Indtil da er der meget andet, der på bedste vis er med til at sætte os på de der landkort.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger