Læserbrev

Djøf’ere skaber frygt i vores offentlige system

Hver lille ting dokumenteres. Det er helt i hegnet. Og vi må spørge os selv, hvorfor vi stiller krav om ligegyldig dokumentation, og hvem det er, der overhovedet bruger de data.

Læserbrev: Den akademiske nulfejlskultur skaber frygt blandt offentlige ansatte. Vi skal have tilliden tilbage i fagene.

Som erhvervsdirektør og bestyrelsesmedlem i medlemsorganisationen Dansk Erhvervsfremme støder jeg ofte på den usmidige akademiker-kultur, der efterspørger kontrol, kontrol, kontrol. Hver lille ting dokumenteres. Det er helt i hegnet. Og vi må spørge os selv, hvorfor vi stiller krav om ligegyldig dokumentation, og hvem det er, der overhovedet bruger de data.

Den politiske djøf-type er konsulenter, der ligner hinanden, stort set er lige gamle, drikker den samme kaffe og lever de i den samme boble. Men de designer et system, der slet, slet ikke virker for os andre.

Derfor skal vi aflive nulfejlskulturen, fordi angst for at lave fejl skaber mere frygt end gavn blandt medarbejdere i det offentlige. Nulfejlskulturen forhindrer folk i handle og turde tage ansvar. Det på tide, at vi begynder at tale åbent om den kultur, og det er på tide, at vi kortlægger, hvor meget kontrol og dokumentation, der overhovedet er nødvendigt.

I valgkampen bliver jeg fra flere kanter ofte mødt med kravet om flere penge og flere ressourcer. Både til børne-, ældre- og erhvervsområdet. Men løsningen er ikke at sende flere penge. Jeg tror på, at vi kan frigøre flere ressourcer, hvis vi viser faglighederne tillid.

Kontrol har aldrig været en motivationsfaktor for mennesker. Min egen mor var dagplejemor i over 13 år. Hun har aldrig udfyldt nogen form for dokumentation for hverken sovetider eller bleskift. Det er absurd. Vi skal afskaffe unødig dokumentation og regeltyranni og genindføre lokal synlig ledelse og gensidig tillid.

Hvis du er enig, så stem på mig. Det vil jeg arbejde for i Folketinget.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce