Annonce
Erhverv

Direktør for Landbrug og Fødevarer: - Kløften mellem landbruget og danskerne skal heles

Foto: Aske Jørgensen
Lederen i toppen af dansk landbrug, Anne Lawaetz Arhnung, har et klart mål om at forbedre forholdet mellem landbruget og danskerne. Ved sin tiltrædelse som direktør i Landbrug og Fødevarer, for knap et år siden, ønskede hun at begynde en samtale, der på sigt skal hele den kløft, der er opstået mellem de danske forbrugere og det kulturbærende landbrugserhverv. Den private tilværelse deler hun mellem Hellerup og gården Skralborg ved Viborg med 300 malkekøer

Et stort, lyst hjørnekontor på Axeltorv i København er den daglige arbejdsplads for direktør Anne Lawaetz Arhnung, som i et lille års tid har beklædt den indflydelsesrige post i toppen af en organisation, der tæller tusindvis af danske landmænd, som tilsammen dyrker 62% af Danmarks areal.

På en af kontorets vægge hænger en række ældre fotografier i sort-hvid. Alle med samme motiv af en gård og dens arbejdende folk, heste og traktorer. Stolthed og samarbejde er fortællingen, der er tydelig at få øje på. At billederne hænger her i moderne omgivelser med udsigt til storbyens tårne, er ikke tilfældigt.

For de gamle fotos stammer fra Fuglsang Gods på Lolland, hvor 50-årige Anne Arhnung voksede op som godsforpagterdatter på et stort landbrug. Et sted der i særlig grad har formet, hvem hun er og dannet det fundament, hun i dag trækker på som leder.

Annonce

Blå bog: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung er 50 år. Med sig i bagagen har hun en landbrugsfaglig grunduddannelse.

I 1996 blev hun uddannet jurist fra Københavns Universitet, og kom samme år til det daværende Landbrugsraadet.

Siden 2012 har hun siddet i direktionen i Landbrug & Fødevarer. Herefter blev hun forfremmet til viceadministrerende direktør, og i 2014 blev hun direktør i landbrugets videnscenter SEGES, som nu er en del af L&F.

I november 2018 tiltrådte hun posten som administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Hun er mor til to teenage-døtre og gift med Niels Dengsø Jensen. Den private tilværelse deler hun mellem Hellerup og gården Skralborg ved Viborg. Sidstnævnte er et stort landbrug med knap 300 køer, marker og skov, som til daglig drives af hendes mand.

Hvordan husker du din barndom tilbage i 1970´erne på Lolland?

-Jeg husker min barndom som dejlig og ubekymret. Jeg gik i den lokale folkeskole, og der var ret stor forskel på min opvækst og mange af mine skolekammeraters. Det tænkte jeg ikke så meget på som barn, og mine forældre var ret opmærksomme på, at jo mere privilegeret man er, jo mere respekt skal man vise for andre mennesker. Jeg måtte ikke prale med noget, og jeg skulle være ydmyg i forhold til tingene. Pengemæssigt, husker jeg ikke, at der var sådan en stor forskel mellem mig og mine kammerater, men stedet og de muligheder jeg havde, var anderledes, i forhold til om man voksede op i det lille hus ved siden af.

Har du søskende?

-Jeg har en storebror, og vi var meget tætte. Jeg var den, der interesserede mig mest for landbruget, men vi hjalp begge to til. Og det er sådan, at det er med landbrug. Det er en livsstil, kan man sige. Man vokser op med en fællesskabsfølelse, når man vokser op på en gård uanset størrelsen af den.

Fakta: Fødevarer & Landbrug

Landbrug & Fødevarer er en erhvervsorganisation som repræsenterer landbruget, fødevareindustrien og

landbrugs- og fødevaretilknyttede erhverv.

Organisationen har 300 virksomhedsmedlemmer og de lokale landbo-, fælles- og familielandbrugsforeninger repræsenterer cirka 30.000 medlemmer på landsplan.

Landbrug & Fødevarer blev dannet i 2009 ved en fusion af Landbrugsrådet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug med Landbrugsmedierne og Dansk Landbrugsrådgivning, samt væsentlige dele af Mejeriforeningens aktiviteter.

Organisationen holder til på Axeltorv i København.Klimaudspil

I foråret 2019 kom Fødevarer & Landbrug med klimaudspillet Klimaneutralt Fødevareerhverv 2050.

Her satte organisationen en klar retning for fremtiden med denne vision:

-Vi skal ikke udlede flere klimagasser, end vi optager, og vi vil bidrage med grøn, bæredygtig energi. Det skal ske med samme eller større produktion som i dag.

Vi vil – i tæt partnerskab med resten af Danmark og i overensstemmelse med FN’s verdensmål – vise verden, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion.

Hvorfor var du mere tiltrukket af landbruget end din storebror var?

-Jeg holdt meget af dyrene, og kunne gøre en forskel der. For jeg fik ikke lov til at køre de store maskiner, da jeg var barn. Men så kunne jeg gå ned og kigge til køerne og holde øje med dem. Jeg elskede at være sammen med min far på gården, og lige så snart jeg kom hjem fra skole, tog jeg det gamle tøj på, og fulgte med ham rundt, og hjalp til, hvor jeg kunne. Jeg hjalp også min mor i huset, men det var dyrene og naturen der trak mest. Jeg tror, at jeg var lidt af en enspændertype, for jeg legede ikke meget med mine kammerater efter skole. Jeg ville hellere hjem, og hjælpe min far.

Her den lille Anne på cykel ved Fuglsang Gods i 1970érne. Hun husker stedet som en gave af gode oplevelser, der i dag er hendes fundamentet, også i funktionen som direktør i Landbrug og Fødevarer, hvor samarbejde og evnen til at lytte, er vigtige nøgleord. Privatfoto

Hvordan fylder opvæksten på Fuglsang Gods i dag?

- Udover mine forældre er det også stedet, der har gjort mig til den, jeg er i dag. Det har formet min personlighed at vokse op et sted omgivet af den mest fantastiske og inspirerende natur med dyr, hjemmelavet mad og stor køkkenhave. Og så er jeg meget taknemmelig over den mangfoldighed af mennesker, jeg har mødt i mit barndomshjem. Min mor og far var meget gæstfrie både overfor lokalsamfundet og mennesker fra udlandet. Den omsorg og respekt de havde for mennesker, er noget som jeg også bruger i mit daglige arbejde. At jeg har respekt for mange typer af mennesker, for jeg har mødt dem alle sammen. Jeg voksede jo op sammen med de ansatte og alle de ansattes familier. Så det var ikke sådan, at jeg lukkede mig om mig selv, når jeg kom hjem fra skole. For så åbnede en anden verden sig. I hovedbygningen på Fuglsang Gods var et refugium, hvor kunst, kultur og musik var omdrejningspunktet, og på den måde mødte jeg mange forskellige mennesker i løbet af dagen. Så jeg havde både skolelivet, landmandslivet og så kunne jeg gå til en koncert eller et foredrag om aftenen. Det var en opvækst, der var præget af så mange forskellige elementer, der tilsammen var en gave, som har givet mig et udsyn og en styrke i mit voksne liv.

Anne Arhnung som ung teenager ved køerne på Fuglsang Gods, som hendes forældre forpagtede igennem en lang årrække. At holde køer, er stadig en del af hendes liv, som hun i privaten deler mellem Hellerup og hendes mands gård ved Viborg der har knap 300 stk. malkekvæg. Privatfoto

Tager du stadigvæk til Fuglsang Gods?

-Hver eneste gang jeg besøger min mor i Nykøbing på Falster, så kører vi til Fuglsang og går tur i parken, eller besøger museet dernede og glædes over det liv, vi har haft der sammen. Og glæder os over, at selvom stedet ikke længere er et selvstændigt landbrug, er det stadigvæk rammen om kultur, kunst og mennesker.

Det kød vi producerer, er noget det mest klimaeffektive i verden lige nu, men det er ikke det samme, som at vi ikke skal forbedre os. Vores vision siger at i 2050, senest, skal vores fødevareproduktion være klimaneutral. Så vi er på en rejse, siger direktøren for Landbrug & Fødevarer, der har beklædt posten siden november sidste år. Foto:Aske Jørgensen

Du har formuleret, at du er den ubekymrede type, der bare siger ja. Hvor kommer det træk fra?

-Det tror jeg, kommer fra mine forældre, der altid sagde ja til tingene, og altid havde en positiv tilgang. Altid inviterede folk indenfor, altid så løsninger og muligheder. Og så er jeg nok begavet med et meget lyst sind. Der er aldrig nogen, der har sat begrænsninger for mig. Fortalt mig at der var noget, jeg ikke kunne. Jeg tror, at jeg på den måde, har fået indbygget, at hvis man vil noget, så kan man det. Uanset hvor sort det ser ud.

-En af mine klare målsætninger, er at hele kløften mellem landbruget som erhverv og danskerne. For at nå i mål med den helingsproces, ønsker direktøren for Landbrug & Fødevarer, at de to parter bliver langt mere lydhøre overfor hinanden. Her er hun til det årlige arrangement Åbent Landbrug, der skal give danskerne mulighed for at komme i dialog med landbruget. Foto: Aske Jørgensen

Du sagde ved din tiltrædelse som direktør i Landbrug og Fødevarer, at du glædede dig til at begynde en samtale med danskerne, hvordan går den samtale?

-Jeg synes på mange måder, at den går godt, men vi er langt fra i mål. Den klimavision jeg var med til at starte i foråret, var begyndelsen på en ny samtale med danskerne, synes jeg. I forhold til at vi, som erhverv, trådte et skridt frem på banen, og vedkendte os vores ansvar, og vil være med til at finde løsninger på, hvordan vi løser klimakrisen. Når jeg går uden for murene her, og møder verden, kan jeg mærke, at mange synes, at det var stærkt, at vi bragte os selv på banen i forhold til at tage flere initiativer til den grønne omstilling. Men samtalen med danskerne skal jo hele tiden holdes i gang.

Anne Arhnung er trådt udenfor sit hjørnekontor på Axeltorv i København, hvor hun har sin daglige arbejdsplads. Til daglig deler hun tilværelsen mellem storby og ægtemanden, der er mælkeproducent ved Viborg. Foto: Anne Kruse Brødsgaard

Den meget omtalte oksekødsrapport, hvordan gavner den sag samtalen med danskerne?

- Den gavner bestemt ikke samtalen. Jeg virkelig ked af og ærgerlig over den sag, fordi for os er det vigtigt at være en troværdig samarbejdspartner, og samtidig også at universiteterne er troværdige og uvildige. Så der ligger et arbejde, med at få samlet op på samtalen igen. Vi arbejder på, hvordan vi kan stramme op på interne procedurer, så det ikke sker igen.

Hvor meget fylder det politiske i din hverdag?

-Det fylder ganske meget, for Landbrug og Fødevarer er en mangfoldig og stor organisation med mange interesser både på landmands -og fødevaresiden. Det forventes at jeg styrer organisationen, men også er ansigtet udadtil. Så det fylder meget, at mødes med politikere, andre interesseorganisationer, NGOér og alle andre, der har en holdning til det landbrugs – og fødevarerområdet. Så min kalender er temmelig booket. Især når jeg er meget optaget af partnerskaber og alliancer med andre interesseorganisationer. Ligesom, at vi i år lavede et partnerskab med Danmarks Naturfredningsforening i forhold til at lægge landbrugsjord om til natur. For nogen var det en uhellig alliance, for mig er det en naturlig alliance, for i mit billede er vi ikke hinandens modsætninger. Jeg lægger meget vægt på, at jo tættere man kan stå sammen om at finde løsninger, jo bedre. Det er den danske model, i den bedste betydning.

Landbrug og Fødevarer arbejder for at sende mere klimavenligt kød ud i verden. Hvordan gør I det

-Det kød vi producerer, er noget det mest klimaeffektive i verden lige nu, men det er ikke det samme, som at vi ikke skal forbedre os. Vores vision siger at i 2050, senest, skal vores fødevareproduktion være klimaneutral. Så vi er på en rejse. Det ligger også i mit job at fortælle andre lande, hvordan de, ligesom Danmark, kan blive mere effektive på klimadagsordenen.

Er der noget forskning, du venter særlig spændt på resultaterne af?

-Noget af det, som vil kunne gøre en stor forskel, er hvordan man får koen til at udlede mindre metan, når den bøvser. Knækker vi den kode, jamen så har vi virkelig nogle perspektiver. Ikke bare for Danmark, men for resten af verden. I vores eget innovationshus, og på universiteterne, forsker man i den her proces, som er ret kompleks. Vi vil også gerne kigge mere på græsprotein, hvor vi ønsker at være de førende i verden med at få raffineret græsprotein, så det kan bruges i foder til grise, og på den måde, ikke længere behøver at importere, for eksempel, soyaskrå fra Sydamerika.

Den nye regering har skrappe klimakrav. Hvor går den nye regering og Landbrug og Fødevarer skævt af hinanden?

-Jeg synes ikke, at vi går skævt af hinanden. Jeg synes både Mette Frederiksen og de ministre, jeg indtil videre har mødt, både anerkender vigtigheden af vores erhverv, men også vores klimaudspil. De synes, at det er nye toner, at vi spiller med på den grønne dagsorden. Med den ambition regeringen har for Danmark om at reducere hele landets CO2 udslip med 70 procent frem mod 2030, er min appel, at man vil kigge bredt på, hvordan de forskellige sektorer skal bidrage. For hvis vi bare får udstukket et diktat, hvor der står, hvad vi skal gøre, så går vi i hvert fald skævt af hinanden. Regeringen har heldigvis lagt op til, at de vil indkalde til forhandlinger, og at der bliver tale om partnerskaber. Og bliver det sådan, så går vi ikke skævt af hinanden.

Vil du være åben over for, at det enkelte landbrug i fremtiden skal aflevere et slags klimaregnskab?

-Det redskab er stadig en fremtidsting. For vi skal først finde ud af, hvordan man gør sådan et klimaregnskab op, så man måler det på den helt rigtige måde. Men når man på et tidspunkt har fundet ud af, hvordan man fordeler kagen, så kommer vi til at måle det enkelte landbrug. Det er der slet ikke tvivl om.

Du mener, at bæredygtighed er et svært begreb for mange landmænd. Hvorfor er det egentlig det?

-Det kan nemt blive et diffust begreb, oplever jeg. Men klima har mange nemmere ved at forholde sig til, som et enkelt parameter. I forbindelse med vores klimaudspil rejste jeg rundt til hver eneste landboforening i hele landet, og den tur var helt afgørende i forhold til at få landmændene med mig, inden vi gik mere offensivt ud, og fortalte om Landbrug og Fødevares nye dagsorden. Selvom det var en hård tur, hvor vi på tre uger var rundt i 32 foreninger, var det også en lærerig tur. For jeg ved nu, at skal man rulle nye ting ud, så er det ikke noget, jeg kan gøre herinde fra. Så må jeg ud og have snakken med baglandet på en meget direkte og intensiv måde.

Du har tidligere udtalt, at landbruget skal have skabt en erkendelse af, at erhvervet hele tiden udvikler sig. Hvordan vil du sørge for, at den erkendelse sker?

-Det er min opgave, hele tiden at få vores landmænd og fødevarer virksomheder med mig i forhold til en fælles erkendelse af, at alt hvad der hedder stilstand betyder, at man isolerer sig eller sakker bagud. Det er helt nødvendigt, at man vil omstille sig og kigge fremad. Og ikke nøjes med at sige, at vi leverer det som forbrugerne vil have. For mig er den indstilling lidt passiv. Jeg synes, at vi skal definere, hvad forbrugerne skal spise, og vi skal have en høj overligger på det. Vi skal udvikle de nye produkter, og ikke vente på at nogen efterspørger dem. Vi skal gå forrest. Det er hele mindsettet for mig. At man bliver nød til at sætte sig forrest i bussen for at få indflydelse, anerkendelse og være uundværlige, Hvis ikke man anerkender den præmis, at man bliver nød til at udvikle sig, så kommer man i utakt med samfundet og verden, og man isolerer sig. Og så har landbruget ikke den placering, som vi fortjener.

Hvad skal der til, for at danskerne igen bliver stolte af dansk landbrug?

-For at vi kan opnå, at danskerne igen er stolte af landbruget, må vi finde ud af, hvad der skete, hvordan vi mistede folk undervejs? Og hvordan vi kan samle op på det?

Når vi i landbruget taler om, at ”københavnerne ikke forstår os”, er det måske fordi, at vi ikke lytter godt nok til, hvad det er, de vil have? Derfor er ordet samtale vigtigt, for det er ikke kun at proppe ned i halsen på danskerne, at nu skal I altså forstå, hvor vigtige vi er med alle vores varer, og hvad vi betyder. For landbruget skal i lige så høj grad lytte til dem, der har en holdning. Det tror jeg, at vi i landbruget har glemt. Vi har taget det for givet, at vi er et landbrugsland, at vi var en del af en kultur. Vi har fået afbrudt den historik på en eller anden måde. Den skal vi have genskabt.

Fremover vil Anne Lawaetz Ahrnung bidrage med en klumme i hver udgave af Landbrug i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce