Danmark

Din stemme tæller i dag: Mickey Mouse-parlamentet er fortid

Søndag aften lukker valgstederne, og stemmerne i EUs 28 medlemslande tælles op. Resultatet sammensætter Europa Parlamentet, der har udviklet sig fra ren ligegyldighed til en betydelig magtfaktor. Arkivfoto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Europa-Parlamentet har vokset sig ud af fortidens nedsættende betegnelse som et Mickey Mouse-parlament. Det er blevet et rigtigt, beslutningstagende parlament - det eneste af sin slags i verden.

Et Mickey Mouse-parlament. Sådan blev det kaldt engang, det Europa-Parlament, hvis sammensætning, vi stemmer om i dag.

Det var ikke kærligt ment, men knyttede sig til fraværet af betydning og beslutningskraft. Den betragtning har ikke længere rod i virkeligheden.

Europa-Parlamentet har udviklet sig til et rigtigt parlament, en lovgivende forsamling, en stor magtfaktor og den EU-institution, hvis indflydelse og betydning er vokset mest markant i unionens historie.

Det vurderer ph.d. i internationale studier, professor Christilla Roederer-Rynning, Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, det vurderer professor og EU-ekspert Derek Beach, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og det vurderer Bendt Bendtsen, konservativ politiker, som nu har forladt politik og dermed Europa-Parlamentet efter 10 års medlemskab.

- I 80'erne, hvor Mickey Mouse-betegnelsen stammer fra, havde parlamentet ingen reelle lovgivningsbeføjelser. I dag er det sammen med Ministerrådet en magtfuld lovgivende instans, siger Christilla Roederer-Rynning.

Men der er en markant forskel i forhold til alle andre parlamenter i verden, fordi EU ikke er en nationalstat, understreger hun:

- Europa-Parlamentet er en regulær opfindelse, en alternativ måde at føre politik på, udtænkt som en lektie af første og anden verdenskrig. Det er en kombination af national og international lovgivning, som historien ikke rummer andre eksempler på.

De står derude på fløjene og pisser på alle os, der tager ansvaret og det daglige besvær. Når vi så alligevel forbarmer os og inviterer dem ind i forhandlingslokalet, siger de, at vi lugter.

Bendt Bendtsen (K), nu fhv. EU-parlamentariker

Skarphed og indsats

Udviklingen kommer også til udtryk i sammensætningen og i den måde, medlemmerne arbejder på, konstaterer Derek Beach:

- Tidligere var det et sted for de gamle hanelefanter, der her fandt sig en godt pensionisthjem - eller det modsatte; de helt unge og uprøvede politikere. Fordi de ingen indflydelse havde, blev de verdensmestre i at fremsætte erklæringer udelukkende af symbolsk karakter og brugte ikke tid på at sætte sig ind i tingene.

- Sådan er det langtfra i dag - nu skal man være skarp. EU-lovstof er utrolig komplekst og ofte meget teknisk, og det kan man ikke håndtere uden at gøre en indsats. Mange af medlememrne af parlamentet vælger derfor at alliere sig med personale, der har faglig ekspertise, siger Derek Beach.

Det kan Bendt Bendtsen tale med om:

- I EU har jeg siddet som hovedforhandler i EU's bygningsdirektiv, teknisk omfattende lovgivning med betydning for over 500 millioner europæere. Jeg valgte tidligt at ansætte en jurist, som kunne formulere mine ord i lovgivningsteksterne, så de var rigtige, siger han.

Begrænsning

På i hvert fald ét punkt adskiller Europa-Parlamentet fra nationale parlamenter: Det kan ikke fremsætte lovforslag, kun vedtage eller forkaste de lovforslag, der kommer fra EU-kommissionen, som man kunne kalde EU's regering.

Men hvis man sammenligner med Folketinget i Danmark, virker forskellen i praksis ret udramatisk: I Folketinget har oppositionen i løbet af det seneste år kun fremsat to lovforslag, hvoraf det ene blev vedtaget.

- Der er tale om en formalistisk forskel. Men netop fordi Europa-Parlamentet ikke har inititativretten, gør man meget for at markere holdningerne meget tidligt i lovgivningsprocesserne, oftest før forhandlingerne overhovedet er i gang. Dermed bliver parlamentet alligevel en magtfaktor i tilblivelsen af lovforslagene, siger hun.

Det er også Bendt Bendtsens opfattelse efter 10 år i Bruxelles og Strasbourg, hvor møderne i parlamentet finder sted på skift.

- Man kan godt sige, at den manglende initiativret er et problem. EU er ikke perfekt, men det er Folketinget heller ikke. Generelt fungerer det, siger han.

Fra rådgivning til lovgivning

Europa-Parlamentet blev nedsat i 1958 - under navnet Forsamlingen - af de oprindelige seks medlemslande. Dengang havde parlamentet kun karakter af et rådgivende debatforum. Medlemmerne blev udpeget af de nationale parlamenter.

I 1979 blev det for første gang borgerne i de enkelte lande, som ved direkte valg bestemte parlamentets sammensætning.

I 1986 fik parlamentet indflydelse på EU-lovgivningen i et formaliseret samarbejde med Ministerrådet, hvis beslutninger dog overtrumfede parlamentets.

Parlamentets beføjelser blev udvidet i 1993, da lovgivning på en lang række områder nu krævede enighed mellem parlament og ministerråd.

Europa-Parlamentet kan også sætte EU-Kommissionen på porten ved et mistillidsvotum.

Med Lissabonbontraktaten af 2009 fik parlamentet yderligere lovgivningsbeføjelser og blev på beslutningsplan sidestillet med Ministerrådet.

I 2014 fik Europa-Parlamentet for første gang mulighed for at vælge formanden for Europa-Kommissionen - på forslag fra medlemslandene.

Kilder: Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen, Folketingets EU-oplysning

Disciplin med mislyde

De kandidater, der lander i parlamentet efter søndagens valg, skal finde de europæiske briller frem. Det er hele grundtanken med parlamentet at føre europæisk, ikke national politik. Derfor deler parlamentsmedlemmerne sig ikke op efter nationalt tilhørsforhold, men efter anskuelser - i politiske grupperinger, der er forenelige med de hjemlige partiers tankegods

Denne inddeling er ifølge Bendt Bendtsen grundstenen i det europæiske parlamentsarbejde.

- Gruppernes størrelse og samarbejde har kolossal betydning. For virkeligheden er den, at når man ikke frem til kompromisser, bliver der ingen lovgivning, siger han.

Trods forskelligheder i national og partikulturel baggrund viser al forskning, ifølge såvel Christilla Roederer-Rynning som Derek Beach, at grupperingerne har en høj grad af disiciplin i stemmeafgivningerne, over 90 procent. Men der er også mislyde i parlamentsgrupperne.

- Der er nogle yderfløje, der besværliggør tingene, internt og på tværs af grupperne. Jeg er så afsindig træt af yderfløjene og alt det pis, de sender af sted. Jamen, jeg mener det: De står derude på fløjene og pisser på alle os, der tager ansvaret og det daglige besvær. Når vi så alligevel forbarmer os og inviterer dem ind i forhandlingslokalet, siger de, at vi lugter, siger Bendt Bendtsen.

Europa Parlamentet har magt, og parlamentsmedlemmernes indflydelse afhænger af de grupper, de er med i og af størrelsen af disse gruppe. Hvis Pernille Weiss (K) ikke bliver valgt, vil smilet givetvis stivne. Og dermed mister Danmark sin eneste plads i den største og mest indlyfdelsesrige gruppe, EPP. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indflydelse og ressourcer

I den forløbne uge vakte det opsigt, da Metal-formand Claus Jensen, der selv er socialdemokrat, udtrykte bekymring for, at den konservative Pernille Weiss ifølge meningsmålingerne risikerer ikke at blive valgt. Det vil koste den eneste danske plads i den største EU-partigruppe, EPP, hvor Bendt Bendtsen hidtil har været medlem.

Bekymringen er reel, for det har betydning, om man er med i de større grupper, mener Christilla Roederer-Rynning:

- Grupperne giver adgang til indflydelse og ressourcer, som vokser med gruppernes størrelse. Det er dem, der strukturerer det vigtige og betydningsfulde lovgivningsarebejde i de enkelte politiske udvalg, siger hun.

I de forløbne fem år har parlamentet haft otte partigrupper. Valget i dag afgør deres skæbne, og om nye kommer til.

I ugevis har EU-kandidaterne talt deres sag på valgmøde på valgmøde. Søndag er det vælgerne, der taler. Foto: Nils Svalebøg
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce