Annonce
Erhverv

DI: Nysgerrighed skal sætte strøm stil vores grønne omstilling

H.C. Ørsted mente, at samarbejdet mellem erhvervsfolk og forskere er til begges gavn. Denne elektromagnetiske multiplikator, der kan opleves på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, bygger på Ørsteds forskning. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

For 200 år siden gjorde danske Hans Christian Ørsted en banebrydende opdagelse, da han fandt ud af, at en magnetnål vrides på tværs, når den kommer tæt på en strømførende ledning. Dermed opdagede han det, vi i dag kender som elektromagnetisme. Det er den teknologi, der blandt andet får vindmøller, kraftværker og bilers generatorer til at producere elektricitet. Det er den teknologi, som vi i dag er afhængige af, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål i 2030. H.C. Ørsted var drevet af nysgerrighed, og han turde satse på nytænkning, selv om betingelserne for forskning og udvikling var meget anderledes i 1820, end i dag. Nysgerrighed er den energi, som vi skal leve af i fremtiden. I dag kender vi meget af den teknologi, der kan bringe os i mål med den grønne omstilling. Men der er stadig meget, vi ikke ved. Meget som vi får brug for at opdage. Fremtidens løsninger kræver risikovillig kapital og investeringer i nysgerrighed. Efter sin banebrydende opdagelse af elektromagnetismen sagde H.C. Ørsted i 1829, at ”samarbejdet mellem erhvervsfolk og forskere er til begges gavn. Det inspirerer forskeren til nye og nyttige opdagelser og giver erhvervsmanden indsigt i løbende opfindsom fornyelse”. Jeg er rørende enig med videnskabsmanden, og citatet er mindst ligeså relevant i dag. Erhvervslivets indsigt i opfindsom fornyelse kommer ikke af sig selv. Vores opgave består i at skabe de absolut bedste betingelser for et stærkere samarbejde mellem erhvervslivet og forskere. For hvis nye opfindelser, som elektromagnetisme, skal komme til sin ret, så kræver det, at vi som samfund investerer i ny teknologi til gavn for os alle. Jeg oplever et erhvervsliv, der er meget nysgerrig på ny forskning og innovation. I slutningen af januar talte jeg med en masse små og mellemstore virksomheder i forbindelse med DI’s årlige SMV Dag i Aarhus. Mere end 300 virksomheder deltog, og mange døjede med de samme administrative byrder og bøvlede regler. I de mindre og mellemstore virksomheder er det ofte lederen selv, der sidder med en stor del af det daglige administrative arbejde. Udfordringerne er store for de ca. 300.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Den grønne omstilling er en historisk mulighed for at skabe nye, grønne forretningsmuligheder. Derfor er det helt afgørende, at den grønne omstilling bliver en vækstdagsorden. Vi når ikke vores klimamål, hvis vi gør det dyrere og sværere at drive virksomhed i Danmark. Virksomhederne bidrager til den grønne udvikling, men det er kun muligt at investere i nysgerrighed, så længe virksomhederne tjener penge og er konkurrencedygtige. I DI kæmper vi for, at det skal være nemmere og billigere at udvikle og beskytte originale ideer. Derfor foreslår vi, at virksomhederne kan fratrække deres udgifter til rådgivning om eksempelvis patentbeskyttelse, så prisen på kvalificeret rådgivning ikke står i vejen for, at virksomhederne kan udvikle – og beskytte – næste generation af grønne, danske løsninger. Det håber jeg, at politikerne vil være med på. Danmark har brug for små og mellemstore virksomheder, der tør gentænke og udfordre deres gængse forretningsmodel. Vi har ikke 200 år til at løse klimakrisen. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at erhvervslivet og forskere samarbejder til gavn for os alle. Jeg håber, at vores efterkommere i 2220 vil læse med stor forundring og beundring om de nye opdagelser, som vores nysgerrighed i dag afføder.

I dag kender vi meget af den teknologi, der kan bringe os i mål med den grønne omstilling. Men der er stadig meget, vi ikke ved. Meget som vi får brug for at opdage.

Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri.
Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Fødevareforsyningen skal sikres trods lukkede grænser

Læserbrev: Følgerne af coronavirussen er mange, og en af dem risikerer snart at få konsekvenser for danske landbrug og gartnerier. Lige nu frygter landmænd i Tyskland, at årets avl af hvide asparges rådner op, fordi sæsonarbejdere fra Østeuropa ikke kan komme frem som følge af de grænsekontroller, flere EU-lande har indført. Problemet han hurtigt blive aktuelt i Danmark, når sæsonen i frilandsgartnerierne starter om en måned. I sidste uge annoncerede Tyskland et decideret indrejseforbud for sæsonarbejdere. Det betyder, at op imod 300.000 østeuropæere, der er en helt afgørende forudsætning for den tyske landbrugssektor, må blive hjemme. Også sæsonarbejdere, der bruger Tyskland som transitland til for eksempel at komme til Danmark, rammes af forbuddet. Det må vække bekymring i den danske landbrugs- og fødevaresektor. I Tyskland og Frankrig har myndighederne ligefrem opfordret til, at folk, der ikke kan varetage deres arbejde på grund af coronavirus, i stedet tilbyder deres arbejdskraft på markerne. Men behovet for hænder er stort, og nogle funktioner kræver speciel viden og erfaring. Derfor er fælleseuropæiske løsninger også afgørende. I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagt, at det er vigtigt, at EU-landene samarbejder, så de nødvendige fødevarer og arbejdskraft fortsat kan komme ind i Danmark, selvom der er indført grænsekontrol. Det er Europa-Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for den fri bevægelighed for personer, der varetager kritiske funktioner. Her betragtes sæsonarbejdere i landbrugssektoren nu som personer, der varetager en kritisk funktion – fødevareforsyning – og det skal derfor sikres, at de kan nå frem, selv om de krydser en grænse undervejs. Da landene begyndte at lukke deres grænser i midt-marts, var der rapporter om, at både dyr og medicinsk udstyr holdt i kø ét til to døgn. Kommissionen krævede på den baggrund ”grønne korridorer”, som skulle sikre, at vareleverancer ikke blev blokeret. En grøn korridor et særligt vejspor ved grænsen, som det højest må tage 15 minutter at krydse – nok til for eksempel at helbredsscreene chaufføren. Det arbejde har bidraget til at nedbringe ventetiderne ved grænsen, og man håber nu at kunne skabe en lignende situation for sæsonarbejdere. Det bliver et stort arbejde at få EU bragt tilbage til den åbenhed, som var en realitet inden coronakrisen. I mellemtiden bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at sikre fødevareforsyningen.

Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce