Annonce
Erhverv

DI: Nysgerrighed skal sætte strøm stil vores grønne omstilling

H.C. Ørsted mente, at samarbejdet mellem erhvervsfolk og forskere er til begges gavn. Denne elektromagnetiske multiplikator, der kan opleves på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, bygger på Ørsteds forskning. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

For 200 år siden gjorde danske Hans Christian Ørsted en banebrydende opdagelse, da han fandt ud af, at en magnetnål vrides på tværs, når den kommer tæt på en strømførende ledning. Dermed opdagede han det, vi i dag kender som elektromagnetisme. Det er den teknologi, der blandt andet får vindmøller, kraftværker og bilers generatorer til at producere elektricitet. Det er den teknologi, som vi i dag er afhængige af, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål i 2030. H.C. Ørsted var drevet af nysgerrighed, og han turde satse på nytænkning, selv om betingelserne for forskning og udvikling var meget anderledes i 1820, end i dag. Nysgerrighed er den energi, som vi skal leve af i fremtiden. I dag kender vi meget af den teknologi, der kan bringe os i mål med den grønne omstilling. Men der er stadig meget, vi ikke ved. Meget som vi får brug for at opdage. Fremtidens løsninger kræver risikovillig kapital og investeringer i nysgerrighed. Efter sin banebrydende opdagelse af elektromagnetismen sagde H.C. Ørsted i 1829, at ”samarbejdet mellem erhvervsfolk og forskere er til begges gavn. Det inspirerer forskeren til nye og nyttige opdagelser og giver erhvervsmanden indsigt i løbende opfindsom fornyelse”. Jeg er rørende enig med videnskabsmanden, og citatet er mindst ligeså relevant i dag. Erhvervslivets indsigt i opfindsom fornyelse kommer ikke af sig selv. Vores opgave består i at skabe de absolut bedste betingelser for et stærkere samarbejde mellem erhvervslivet og forskere. For hvis nye opfindelser, som elektromagnetisme, skal komme til sin ret, så kræver det, at vi som samfund investerer i ny teknologi til gavn for os alle. Jeg oplever et erhvervsliv, der er meget nysgerrig på ny forskning og innovation. I slutningen af januar talte jeg med en masse små og mellemstore virksomheder i forbindelse med DI’s årlige SMV Dag i Aarhus. Mere end 300 virksomheder deltog, og mange døjede med de samme administrative byrder og bøvlede regler. I de mindre og mellemstore virksomheder er det ofte lederen selv, der sidder med en stor del af det daglige administrative arbejde. Udfordringerne er store for de ca. 300.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Den grønne omstilling er en historisk mulighed for at skabe nye, grønne forretningsmuligheder. Derfor er det helt afgørende, at den grønne omstilling bliver en vækstdagsorden. Vi når ikke vores klimamål, hvis vi gør det dyrere og sværere at drive virksomhed i Danmark. Virksomhederne bidrager til den grønne udvikling, men det er kun muligt at investere i nysgerrighed, så længe virksomhederne tjener penge og er konkurrencedygtige. I DI kæmper vi for, at det skal være nemmere og billigere at udvikle og beskytte originale ideer. Derfor foreslår vi, at virksomhederne kan fratrække deres udgifter til rådgivning om eksempelvis patentbeskyttelse, så prisen på kvalificeret rådgivning ikke står i vejen for, at virksomhederne kan udvikle – og beskytte – næste generation af grønne, danske løsninger. Det håber jeg, at politikerne vil være med på. Danmark har brug for små og mellemstore virksomheder, der tør gentænke og udfordre deres gængse forretningsmodel. Vi har ikke 200 år til at løse klimakrisen. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at erhvervslivet og forskere samarbejder til gavn for os alle. Jeg håber, at vores efterkommere i 2220 vil læse med stor forundring og beundring om de nye opdagelser, som vores nysgerrighed i dag afføder.

Annonce

I dag kender vi meget af den teknologi, der kan bringe os i mål med den grønne omstilling. Men der er stadig meget, vi ikke ved. Meget som vi får brug for at opdage.

Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri.
Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce