Annonce
Sport

DHF-chef savner ledere i modgang hos håndboldherrer

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund, efterlyser ledertyper i modgang på herrelandsholdet.

Efterlysningen af ledertyper hos de danske håndboldherrer er et tema for sportschefen i Dansk Håndbold Forbund (DHF), Morten Henriksen.

Det sagde han lige efter den tredje og sidste EM-gruppekamp mod Rusland til TV2, og han holder fast i sin kritik, som han også gerne vil uddybe.

- Det er godt, der kommer lys på det, fordi så kan vi rigtigt få vendt det. Jeg står stadig ved den udtalelse.

- Når vi har modgang, så er det vanvittigt svært at gebærde sig som leder. Det, synes jeg, vi har manglet ved dette mesterskab.

- Og jeg ser det endnu mere som en udfordring ned gennem vores system. Det vrimler ikke med de typer, der kan gå foran - også i de svære situationer, siger Morten Henriksen.

Danmark, som vandt OL-guld i 2016 og VM-guld sidste år, røg skuffende ud efter det indledende gruppespil ved det igangværende EM.

Morten Henriksen peger på, at de danske håndboldherrer ikke magtede at samle sig selv og hinanden op i specielt den anden gruppekamp mod Ungarn, der endte uafgjort 24-24.

- Vi faldt sammen i kampen mod Ungarn, og jeg kunne godt efterlyse, at der var lidt flere, der tog teten i sådan en svær situation, siger han.

Sportschefen anerkender, at der er ledertyper og store stjerner på det danske landshold, men de fungerer bedst, når der er succes, og spillet kører.

- Vi har masser af ledertyper og profiler inde på banen. Men jeg savner nogen, der rusker lidt i holdkammeraterne, hvis det ikke går som planlagt.

- Og at man har nogen, der trækker spillerne i den rigtige retning, når vi er på vej ned i et hul, fastholder han.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har over for TV2 afvist manglen på ledertyper. Men sportschefen smiler af, at emnet om ledertyper er udlagt som en stor uenighed.

- Det kunne jo godt være, at når Nikolaj og jeg snakker sammen, at tingene ligner hinanden lidt mere.

- Det er fuldt ud op til Nikolaj at håndtere ledelsen af herrelandsholdet. Det har han kompetencerne til, det er jeg stadig ikke det mindste i tvivl om.

- Så er det min opgave at stille nogle spørgsmål til det, så vi er sikre på, at vi har de ting, der skal til, siger han.

Han påpeger, at en sportschefs vigtigste opgave er, at dansk håndbold ikke kun hænger sammen nu, men også om fem, ti og femten år.

Derfor er DHF også i gang med at finde måder at fremelske ledertyper i dansk håndbold.

- Der er noget ledelse, der er medfødt. Enten har man noget i sig, eller også har man måske slet ikke. Men omvendt tror vi på, at man kan dyrke noget af det her.

- Og så skal vi også have det med i vores udvælgelsesproces, så vi sørger for, at vi ikke har for mange lignende typer og ikke kun kigger på deres håndboldkvaliteter, men også andre kvaliteter, siger han.

Håndbold er en holdsport, hvor der er brug for forskellige typer, hvis det skal gå op i en højere enhed, har forbundet analyseret sig frem til.

- Vi har i DHF i et stykke tid arbejdet med personprofiler, som er et af de værktøjer, vi kan bruge.

- Det gør vi for at sikre en forskellighed af typer, fordi vi ved, at der er størst sandsynlighed for at lave det bedste hold på den måde, forklarer Morten Henriksen.

Landstræneren og sportschefen skal holde ferie i februar, så evalueringen efter 13.-pladsen ved EM kommer til at foregå i løbet af de næste to uger.

Det fortæller Morten Henriksen, som også oplyser, at det er fastlagt, at Danmark skal spille to testkampe på dansk grund i uge 16 i april, men at der endnu ikke er fundet modstandere og spillesteder.

Inden OL til sommer, som er det næste store mål, samles holdet også og forbereder sig med træning og kampe.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce