Indland

DF-profil kritiserer dansk EU-dækning i bog til 240.000 hjem

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anders Vistisen (DF) langer ud efter danske medier i debatbog, der husstandsomdeles til 240.000 danske hjem.

De danske medier, journalister og eksperter bedrager og fordrejer, når det drejer sig om EU.

Sådan lyder beskyldningerne fra Dansk Folkepartis gruppeformand i EU-Parlamentet, Anders Vistisen, i en debatbog. Den bliver om godt en uge husstandsomdelt til 240.000 danske hjem.

Det skriver Berlingske.

Debatbogen med titlen "Det store EU-bedrag - mediernes fortielser og fordrejninger" er finansieret af EU-midler og dermed skattekroner. Den kommer cirka to måneder før valget til Europa-Parlamentet.

I bogen benytter Anders Vistisen øgenavne, mens han kritiserer flere navngivne journalister, hvis "begejstring for projektet og aversion mod EU-skeptikere ofte skinner igennem i avisspalterne og på tv-skærmene".

Derudover bliver en række af de danske EU-eksperter i bogen kritiseret for at være "ultra pro-europæere".

Til Berlingske siger Anders Vistisen, at idéen til bogen bygger på en opfattelse af, at medierne ikke dækker EU med kritisk distance til magthaverne.

- Jeg syntes, der var for meget indspisthed, og det var en følelse, jeg blev mere og mere frustreret over, siger han til Berlingske.

Bogen bliver husstandsomdelt til 240.000 danske hjem i samtlige storkredse. Flest bliver omdelt i områder som Syd- og Midtjylland samt Vestsjælland og Lolland-Falster, hvor Dansk Folkeparti står stærkt.

Flere professorer afviser i Berlingske, at Vistisen har hold i, at medierne overvejende er pro-EU.

- Hvis man havde lyst til at lave den modsatte historie - at medierne var imod EU - kunne man også sagtens finde eksempler på det, siger professor i journalistik og medieforsker ved Roskilde Universitet Mark Ørsten til Berlingske.

Ørsten har skrevet en ph.d.-afhandling om dansk EU-journalistik.

Midlerne til bogen kommer ifølge Vistisen fra den gruppe i parlamentet, som Dansk Folkeparti er medlem af. Og det er en gråzone, vurderer Wouter Wolfs, der forsker i EU og støtte til politikere ved Leuven Universitet i Belgien.

- Det er formentlig noget, som vil blive undersøgt nærmere i Europa-Parlamentet, siger Wouter Wolfs til Berlingske.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce