Debat

DF går for vidt i sin detailstyring af public service

Mikael Arendt Laursen

Public service: Dansk Folkeparti har enormt travlt med at detailstyre public service-medierne. Først kritiserede partiet DRs udmøntning af medieaftalen og public service-kontrakten. Så var det galt, at sportsnyhederne på DR1 er væk i hverdagene. Så var det galt, at DR ikke fyrede nok i København. Og nu vil Dansk Folkeparti stramme kravene til, hvor i landet vinderen af FM4 (i øjeblikket Radio 24syv) skal placere sine medarbejdere.

Dansk Folkeparti udfordrer både direkte og indirekte armslængdeprincippet. Det virker som om, at partiet vil noget, der ganske enkelt ikke er muligt. Med mindre at Dansk Folkeparti ønsker at gøre DRs generaldirektør Maria Rørby Rønn og Radio 24syvs direktør Jørgen Ramskov til marionetter for partiet?

Vi har et udfordret, men dog velfungerende armslængdeprincip, fordi vi ikke ønsker hverken russiske tilstande i public service-medierne. Vi har brug for stærke og frie, ikke-kommercielle public service-mediehuse i Danmark. Men de skal ikke lade sig føje af bestemte politiske partier. Ellers havner vi i samme suppedas som Rusland med Putin, der styrer store landsdækkende og internationale tv-stationer med meget hård hånd. Intet godt kommer ud af det.

Hvis ærinde går Dansk Folkeparti, når det kræver, at FM4 skal sparkes langt ud af hovedstaden? Partiet har ret på ét punkt: I begyndelsen var Radio 24syv en lokalradio for københavnere. Men billedet er helt anderledes i dag: Flere jyder end københavnere lytter til Radio 24syv, og Radio 24syv når flere jyder end P1. Man kan selvfølgelig tænke, at det kan gøres bedre. Men så er det måske det, man skal satse på: At stille krav om bred geografisk udbredelse i stedet for at stille formkrav til, hvordan et uafhængigt public service-medie skal organiseres. Vis nu de professionelle mediefolk tillid til at lave public service-indhold for hele landet!

0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Buddingen på væggen og møllerne ved kysten: Kan den realpolitiske tyngdekraft ophæves?

Valgkamp er ren magi. I nogle få, berusende uger virker hverdagens grå, realpolitiske tyngdekraft til at være ophævet. Alt synes at kunne lade sig gøre; drømme og visioner leviterer lystigt op mod det himmelblå. Nogle gange sker det i en koordineret parti-indsats. Andre gange er det båret af hin enkelte kandidat, som i mødet med den ene eller den anden vælgervirkelighed kommer til at se tingene gennem andre briller end dem, som partiet normalt har på. Et lokalt eksempel kunne opleves ved mandagens vælgermøde i Søndervig. Temaet var turisme. Publikum var blandt andet lokale aktører fra et erhverv, der med en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner ikke bør overses. Mølleparken, som står til at skulle sættes op blot fire til ti kilometer ud for kysten mellem Hvide Sande og Søndervig, var derfor et uundgåeligt emne. Flere feriehusudlejere undrede sig over, at politikere siger nej til et soppebassin på stranden, til restauranter med havudsigt eller til handicapstier, fordi vi skal passe på naturen - men at de samtidig kan sige ja til Vesterhav Syd. Det lokalt valgte folketingsmedlem Andreas Steenberg (R), der sad med i panelet, har jævnligt markeret sig som en varm tilhænger af de kystnære møller. I november 2016 sagde han til Dagbladet: "Det er godt for klimaet og det er godt for Vestjylland, at projektet bliver realiseret. Og heldigvis er der flertal for at fastholde de kystnære møller." Interessant at høre, at det før så positive folketingsmedlem nu erklærer sig betænkelig ved placeringen af kæmpemøller tæt på kysten. Men før flagene stryger til tops på klitten, skal det understreges, at Andreas Steenberg trods sin skepsis ikke mener, der er politisk opbakning til at aflyse projektet. Det tror da pokker. For mindre end en måned siden sendte hans partifælle, partiets energiordfører Ida Auken, en regulær skideballe af sted mod vest i et samråd med ministeren om de kystnære mølleparker: ”Uklædeligt, at man som byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern ikke stiller sig op og står på mål for det her”, lød det blandt andet i bredsiden, der også indeholdt ord som "rendt fra deres ansvar" og "gummiarm". Et par dage senere blødte hun ganske vist op og sagde, at hun har "stor fidus til byrådet i Ringkøbing-Skjern". Det var, kunne man forstå, mere partiet Venstre, der var mål for kritikken. Ida Aukens nu afdøde morbror, Svend, som gennem mange år gav Socialdemokratiet en markant stemme, sagde engang, at radikal politik er "som at sømme budding op på en væg". Det skal blive interessant at se, om det lokalt valgte radikale folketingsmedlem Andreas Steenberg efter valget 5. juni får held til at sømme sit partis politiske budding bedre fast, når det gælder Vesterhav Syd, end det hidtil er lykkedes. Indrømmet; det ville ligne ren magi. Men vi er håbefulde. Det skal man være i en valgkamp.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!