Indland

DF'er vil vædde fadøl om omstridt vejpakkes liv i EU

Alessandro Garofalo/Reuters
Kandidaterne til EU-Parlamentet er uenige om, hvordan man bedst bekæmper underbetaling i transportbranchen.

I Bruxelles har en ny EU-lovpakke på transportområdet længe været et stort diskussionsemne.

I april nåede EU-Parlamentet så til enighed om nye regler for udstationering, hviletid og cabotage.

Men pakken er stadig en kilde til stor uenighed blandt de danske kandidater til parlamentsvalget.

Og hos Dansk Folkeparti har man svært ved at tro på, at den bliver effektueret i rimelig tid.

Vejpakken er nemlig ikke vedtaget endnu. Næste skridt er, at EU-Parlamentet skal forhandle med EU-landenes transportministre og EU-Kommissionen.

- Jeg vil gerne vædde en fadøl på, at der ikke er lavet en vejpakke om et år, hvis vi bliver inviteret igen, siger Anders Vistisen.

Det er Danske Vognmænd, der lørdag afholder paneldebatten i anledning af organisationens generalforsamling. Debatten har deltagelse af samtlige opstillingsberettigede partier med undtagelse af Liberal Alliance.

DF mener ikke, at problemet skal løses i EU, men nationalt. Her vil det være nemmere at sikre og danske løn- og arbejdsvilkår på danske arbejdspladser, mener Anders Vistisen.

I april stemte Venstre, SF, De Radikale, Folkebevægelsen mod EU og Socialdemokratiet for at støtte pakken.

Socialdemokratiets spidskandidat, Jeppe Kofod, spår en dyster fremtid for transportbranchen.

- Der er vilde vesten-tilstande, når vi ser, hvordan udenlandske chauffører formår at presse danske løn- og arbejdsforhold på en måde, så hvis det fortsætter, har vi ikke mange danske chauffører tilbage om få år.

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens spidskandidat. Han anerkender, at pakken er et skridt i den rigtige retning. Men han understreger, at det er utilstrækkeligt.

- Det er et plaster på et åbent benbrud, siger han.

I vejpakken lægges der op til en begrænsning af cabotagekørsel, som er kørsel med gods inden for grænserne af et andet land end vognmandens hjemland.

Begrænsningen består i en karensperiode på 60 timer, og lastbilen skal køres til hjemlandet, før der igen kan køres cabotage i et land.

Mange parlamentsmedlemmer fra lande som Litauen, Polen og Rumænien havde kæmpet for at forhindre, at det kom til en afstemning.

De har advaret om, at mange virksomheder vil knække på grund af reglerne, og flere iagttagere har kaldt forløbet for en øst mod vest-kamp.

De europæiske vælgere skal sætte deres kryds fra den 23. maj til den 26. maj. I Danmark er valget den 26. maj.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Fra Holland til Tarm: Fiskesø var Willem og Jannies store drøm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce