Annonce
Erhverv

Detailekspert: Nethandel er en trussel mod hele lokalsamfund

Det bedste værn mod tomme vinduer i gågaden er at levere god service og spændende oplevelser, lyder rådet fra en ekspert i detailhandel. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Nethandel kan føre til butiksdød, mens pengene bliver sendt til udlandet. Butikkernes bedste forsvar er god service og oplevelser.

AARHUS: Der er blevet kortere afstand mellem de tomme vinduer i gågaderne. Danmarks Statistiks konjunkturbarometer, der blev offentliggjort lige efter nytår bekræfter udviklingen: Detailhandelen lider, og butikkernes fremtid tegner endda værre i Danmark end i resten af Europa.

En del af forklaringen er den stigende nethandel. De nyeste tal viser for eksempel, at syv ud af ti danskere købte tøj, sports- og fritidsudstyr på nettet mindst én gang i 2019. Det er rekordmange.

Bruno Christensen, der i en menneskealder har arbejdet med detailhandel, i de seneste mange år som konsulent for butikker og kæder, viser det gule kort:

- Butikkerne skal helt klart se nethandel som en trussel. Det kan blive ganske alvorligt, ikke kun for den enkelte butiksejer, hvis det ender med udbredt butiksdød i bymidten. Så rammer det hele lokalsamfundet, for eksempel også de lokale aviser, som mister omsætning, siger Bruno Christensen.

Han ærgrer sig især over, at meget af nethandelens omsætning stryger direkte til udlandet, så Danmark går glip af både indtjening, arbejdspladser og skatteindtægter.

Annonce

Giv kunderne den bedste kundeservice, så det bliver en god oplevelse at gå i den fysiske butik – eller sagt helt simpelt: ”Gør kunderne glade!”

Bruno Christensens bedste råd til detailhandelen

Butik, webshop eller begge?

Men man kan jo ikke stoppe den teknologiske udvikling. Derfor vælger mange fysiske butikker at etablere en webshop for i det mindste at få en bid af online-kagen. Det er bare ikke altid en god idé, advarer Bruno Christensen.

- Hvis man forsøger at køre både en fysisk butik og en webshop, risikerer man at sprede sit fokus, fordi man ikke kan overskue begge dele, siger Bruno Christensen.

Han er blandt andet bekymret over Matas-koncernens strategi.

- I 2018 udgjorde onlinesalget tre-fire procent af deres omsætning. Sidste år blev det firdoblet til 16,4 procent, og det synes de selv er fremragende. Men hvor langt vil de hen? Hvad sker der, hvis online-andelen når op på 25-30 procent? Mon ikke man så vil begynde at lukke de mindst produktive fysiske butikker? Og så kan det ende med, at Matas-navnet kun er noget, man kender fra online-produkter, siger Bruno Christensen.

Matas står på to ben

Hos Matas-koncernen deler man ikke bekymringen. Tværtimod ville det være fjollet ikke at følge med kunderne ud på nettet, for det er nu engang dem, der bestemmer, hvor og hvordan de vil handle – og nej, det vil ikke betyde døden for de fysiske butikker, lyder det beroligende fra kommunikationschef Klaus Fridorf.

- Kunderne kan godt lide at få en oplevelse. Vi åbner en ny ”Matas Life”-butik cirka hver 14. dag (ofte nyindretning af eksisterende butik efter et helt nyt kundeoplevelses-koncept, red.). Her kan man deltage i events og få en sanseoplevelse, hvor man kan prøve, røre og dufte. Der er rigtig mange, som gerne vil have rådgivning og prøve produkterne, inden man køber, fortæller han.

Bevares, så er der måske kunder, som finder en favorit-duft i butikken og køber den samme vare online næste gang. Så længe det blot foregår på Matas.dk, er det helt fint, lyder det fra kæden, som i øvrigt også konstaterer, at mange kunder vælger ”click and collect”, hvor ved webshoppen faktisk bidrager positivt til aktiviteterne i den fysiske butik.

- Det er ikke sikkert, at vi også har 275 butikker om fem år. Vi kigger jo typisk på de byer, hvor der ligger to-tre små Matasbutikker tæt på hinanden og ser på, hvordan vi kan samle det i nye og større butikker, hvor der også er nogle andre muligheder for at styrke kundeoplevelsen, siger Klaus Fridorf, som har fuld tillid til, at Matas også i fremtiden kan håndtere at stå på to ben – ét på nettet og ét i butikker, som er tilpasset kundernes ønsker.

Kunderne kan godt lide at få en oplevelse. Derfor åbner en ny ”Matas Life”-butik cirka hver 14. dag, forklarer kommunikationschef i Mats, Klaus Fridorf.Der er typisk tale om nyindretning af eksisterende butik efter et helt nyt kundeoplevelses-koncept. Fotoet her er fra en genåbning i Horsens i november. Foto: Morten Pape

Klik og hent selv

Lige som Matas ser Bruno Christensen også positivt på ”click and collect”, hvor man vælger sine varer online og henter dem i den fysiske butik.

- Bog & Idés webshop understøtter de fysiske butikker med et ”click and collect”-system. Og går du ind til Tøjeksperten og mangler en vare, så har butikken en skærm, hvor man kan bestille varer hjem med det samme. Det nuværende system kan kun bestille varer blandt kædens egne produkter, men det kunne man sagtens udvide. Forestil dig for eksempel, at Bilka havde terminaler hos lokale købmænd i mindre byer. Så kunne kunderne bestille varer fra Bilkas sortiment til levering i den lokale butik, og så kunne købmanden tjene lidt på salget også, siger Bruno Christensen.

Det er for tidligt helt at afskrive de fysiske butikker, mener han. Men butikker, gågadeforeninger og indkøbscentre skal tænke mere kreativt end bare ”open by night” eller hyre et band til at spille på torvet, hvis de vil have kunderne til at rejse sig fra computeren derhjemme.

- ”Open by night” og kendte, der optræder, gik af mode for mange år siden. Det har ikke den store effekt i dag. Men vi ser tendenser i Asien, hvor man investerer mange penge i butikscentre for at skabe flere oplevelser, blandt andet ved at trække andet end butikker ind i centrene, eksempelvis biografer, så det bliver et attraktivt miljø. Det er en god investering, og det er en tendens, som spreder sig hertil også, spår Bruno Christensen.

Bruno Christensen udtrykker bekymring om Matas' glæde over en fire-dobling af omsætningen på nettet til 16,4 procent samlet set. -Men hvor langt vil de hen? Hvad sker der, hvis online-andelen når op på 25-30 procent? spørger detailhandelseksperten. Arkivfoto: Kim Haugaard

Centre går forrest

Butikscentrenes udvikling kan smitte positivt af på butikker i hele landet, ikke kun i de store centre.

- Centrene påvirker butikkerne til at være med på bølgen, hvor man skaber oplevelser – ikke kun på centertorvet, men også i den enkelte butik. Det kan for eksempel være en spændende butiksindretning og en indbydende varepræsentation, og man finder på aktiviteter, hvor kunderne kan prøve, smage og røre, så de får gode oplevelser, som man ikke kan få online. Når kædebutikkerne i centrene ser, at det virker godt, så breder ideerne sig til deres øvrige butikker i hele kæden, forklarer Bruno Christensen.

Hans bedste råd til butiksejerne er, at man lytter til det gamle, enkle råd om at yde en god service - og ikke bare lytter, men gør noget ved det.

- Giv kunderne den bedste kundeservice, så det bliver en god oplevelse at gå i den fysiske butik – eller sagt helt simpelt: ”Gør kunderne glade!” Og sørg for at byens ildsjæle i handelslivet stikker hovederne sammen og fremlægger planer for kommunen om, hvad der skal til for at understøtte den lokale handel. Er der brug for at sanere gamle og grimme ejendomme? Skal der gøres noget ved parkerings- og tilkørselsforhold? Det er ikke sikkert, at kommunen skal finde en masse penge, men det er vigtigt, at den tager førertrøjen og viser, at man står sammen i kampen for det lokale byliv, siger Bruno Christensen.

Find flere gode råd og kærlige spark til detailhandelen på hjemmesiden www.brunochristensen.com

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce