Annonce
Ringkøbing

Det swinger: Rock i Ringkøbing giver pænt overskud

Vejrmæssigt var årets udgave af Rock i Ringkøbing præget af blæst og tunge skyer, men festivalen oplevede alligevel solid opbakning fra folket. Arkivfoto
Årets udgave af Rock i Ringkøbing giver et overskud på mellem 50.000 og 100.000 kroner, og det er arrangørerne meget tilfredse med - især set i lyset af vejret.

Ringkøbing: Stiv kuling og regnbyer fra vest var tæt på at blæse Rock i Ringkøbing omkuld først på aftenen lørdag 6. juli, men den traditionsrige éndags-festival kom tørskoet i land - også økonomisk.

Kassen er endnu ikke gjort endeligt op, men formanden for kulturforeningen bag Rock i Ringkøbing, Jens Hebroe, gør det klart, at årets overskud lander på et sted mellem 50.000 og 100.000 kroner:

- Vejret var forfærdeligt, og det taget i betragtning, så er vi ovenud tilfredse med resultatet, siger Jens Hebroe.

Arrangører af den slags mindre musikfestivaler balancerer ofte på en knivsæg, da det lunefulde, danske sommervejr kan vise sig som en særdeles uvelkommen streg i regningen.

Da Rock i Holstebro blev afviklet lørdag 15. juni, var himlen også mere grå end blå, og det kostede: Et underskud på op mod 75.000 kroner gør det nu usikkert, om éndags-festivalen i nabokommunen overlever.

Ifølge Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet, findes der ikke en succesrig formular for en festival:

- Der er simpelthen for mange, og konkurrencen er for stor. Helt grundlæggende handler det om, at der er for mange musiktilbud, og så gælder det om, at man som festival finder lige det navn i år, som kan sælge - og det er jo ikke en garanti, siger Johannes Andersen til Dagbladet Holstebro.

Annonce

Vi er bare nødt til at erkende, at vi har en begrænsning. Nogle musikere er blevet for dyre, og vi kan ikke have navne, som de har i Skanderborg, Jelling og Nibe

Jens Hebroe, formand, Rock i Ringkøbing

Var truet af konkurs

2018-udgaven af Rock i Ringkøbing blev ramt af svigtende billetsalg, og i flere måneder truede en konkurs. I absolut 11. time lykkedes det i midten af februar at få en kreditor til at acceptere et forlig. Siden blev budgettet skåret til, så det i år lød på 1,4 millioner kroner.

- Vi er bare nødt til at erkende, at vi har en begrænsning. Nogle musikere er blevet for dyre, og vi kan ikke have navne, som de har i Skanderborg, Jelling og Nibe. Nu satser vi mere på det nære, det hyggelige og det lokale, siger Jens Hebroe.

Hans mantra siger, at Rock i Ringkøbing er som en skammel med tre ben: De frivillige, leverandører af diverse materiel og kunstnere:

- Hvis én af de tre ikke er dér, så vælter skamlen. Alle skal forstå, at vi er afhængige af hinanden, påpeger Jens Hebroe.

På hovedscenen præsenterede Rock i Ringkøbing i år blandt andre Johnny Madsen, L.O.C samt The Minds of 99, og de blev budt velkommen til Vestjylland af omkring 3600 festivalgæster.

Klar igen 4. juli 2020

Den samlede bestyrelse bag Rock i Ringkøbing er ved godt mod, og på Facebook bliver der da også slået på tromme for, at folket godt kan sætte kryds i kalenderen ud for lørdag 4. juli næste år. Til det, der bliver udgave nummer 20 af den lille festival.

- Der er et potentiale i det. Hvis vi sælger 500 billetter mere, så kan det gå hen og blive rigtig godt, siger Jens Hebroe.

På et møde i september udstikker han og de øvrige medlemmer af bestyrelsen en kurs for, hvordan klaveret gerne skal spille i 2020. Det kan blandt andet komme på tale at opgradere rundt omkring på festpladsen ved Engkær. Som eksempel nævner formanden Rock i Ringkøbings eventbarer, hvor der var tryk på i år - i appelsinbaren løb personalet tør for sydhavsfrugter ved 20-tiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Baronens hemmelige fristed

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce