Annonce
Ringkøbing

Det swinger: Rock i Ringkøbing giver pænt overskud

Vejrmæssigt var årets udgave af Rock i Ringkøbing præget af blæst og tunge skyer, men festivalen oplevede alligevel solid opbakning fra folket. Arkivfoto
Årets udgave af Rock i Ringkøbing giver et overskud på mellem 50.000 og 100.000 kroner, og det er arrangørerne meget tilfredse med - især set i lyset af vejret.

Ringkøbing: Stiv kuling og regnbyer fra vest var tæt på at blæse Rock i Ringkøbing omkuld først på aftenen lørdag 6. juli, men den traditionsrige éndags-festival kom tørskoet i land - også økonomisk.

Kassen er endnu ikke gjort endeligt op, men formanden for kulturforeningen bag Rock i Ringkøbing, Jens Hebroe, gør det klart, at årets overskud lander på et sted mellem 50.000 og 100.000 kroner:

- Vejret var forfærdeligt, og det taget i betragtning, så er vi ovenud tilfredse med resultatet, siger Jens Hebroe.

Arrangører af den slags mindre musikfestivaler balancerer ofte på en knivsæg, da det lunefulde, danske sommervejr kan vise sig som en særdeles uvelkommen streg i regningen.

Da Rock i Holstebro blev afviklet lørdag 15. juni, var himlen også mere grå end blå, og det kostede: Et underskud på op mod 75.000 kroner gør det nu usikkert, om éndags-festivalen i nabokommunen overlever.

Ifølge Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet, findes der ikke en succesrig formular for en festival:

- Der er simpelthen for mange, og konkurrencen er for stor. Helt grundlæggende handler det om, at der er for mange musiktilbud, og så gælder det om, at man som festival finder lige det navn i år, som kan sælge - og det er jo ikke en garanti, siger Johannes Andersen til Dagbladet Holstebro.

Annonce

Vi er bare nødt til at erkende, at vi har en begrænsning. Nogle musikere er blevet for dyre, og vi kan ikke have navne, som de har i Skanderborg, Jelling og Nibe

Jens Hebroe, formand, Rock i Ringkøbing

Var truet af konkurs

2018-udgaven af Rock i Ringkøbing blev ramt af svigtende billetsalg, og i flere måneder truede en konkurs. I absolut 11. time lykkedes det i midten af februar at få en kreditor til at acceptere et forlig. Siden blev budgettet skåret til, så det i år lød på 1,4 millioner kroner.

- Vi er bare nødt til at erkende, at vi har en begrænsning. Nogle musikere er blevet for dyre, og vi kan ikke have navne, som de har i Skanderborg, Jelling og Nibe. Nu satser vi mere på det nære, det hyggelige og det lokale, siger Jens Hebroe.

Hans mantra siger, at Rock i Ringkøbing er som en skammel med tre ben: De frivillige, leverandører af diverse materiel og kunstnere:

- Hvis én af de tre ikke er dér, så vælter skamlen. Alle skal forstå, at vi er afhængige af hinanden, påpeger Jens Hebroe.

På hovedscenen præsenterede Rock i Ringkøbing i år blandt andre Johnny Madsen, L.O.C samt The Minds of 99, og de blev budt velkommen til Vestjylland af omkring 3600 festivalgæster.

Klar igen 4. juli 2020

Den samlede bestyrelse bag Rock i Ringkøbing er ved godt mod, og på Facebook bliver der da også slået på tromme for, at folket godt kan sætte kryds i kalenderen ud for lørdag 4. juli næste år. Til det, der bliver udgave nummer 20 af den lille festival.

- Der er et potentiale i det. Hvis vi sælger 500 billetter mere, så kan det gå hen og blive rigtig godt, siger Jens Hebroe.

På et møde i september udstikker han og de øvrige medlemmer af bestyrelsen en kurs for, hvordan klaveret gerne skal spille i 2020. Det kan blandt andet komme på tale at opgradere rundt omkring på festpladsen ved Engkær. Som eksempel nævner formanden Rock i Ringkøbings eventbarer, hvor der var tryk på i år - i appelsinbaren løb personalet tør for sydhavsfrugter ved 20-tiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce