Annonce
Livsstil

- Det største nogensinde var Louisianas udstilling om graffiti i 1985

Morten Kirckhoff. Foto: Morten Kirckhoff

Mig og kulturen til uge 1: Morten Kirckhoff

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Jeg læser, lytter, streamer, surfer og går ud. Kulturforbruget er stort. Både det poppede og også alt det, jeg involverer mig i, qua mit arbejde. Der er masser, jeg ikke når, men når jeg gør det, beriger det.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Mine yndlingshistorier er om de gamle eventyrere. Om Peter Freuchens og Knud Rasmussens ekspeditioner over Grønland. På deres første Thule-ekspedition krydsede de i 1912 indlandsisen til Østgrønland. Siden jeg var dreng, har de fascineret og gør det stadig. Elsker de gamle bøger om deres strabadser og de eventyr, de drog ud på.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Første koncert med Public Enemy og LL Cool J i Saga på Vesterbrogade i København. 1987. Havde aldrig hørt og oplevet noget så vildt, da de stod der med ”våben” og militæruniformer. Noget af en ”ud af teenagekroppen-oplevelse” for en provinsdreng - og en koncert, som sidenhen står som en legendarisk oplevelse. Den gad jeg godt opleve igen.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Jeg bor tæt på Nørrebro Teater og kommer til de fleste opsætninger. Et formidabelt sted, og de tager en masse chancer, når de sætter stykker op. Jeg har lige, med familien, set ”Et Juleeventyr”, hvor Mette Horn gør det eminent som den gamle sure mand Scrooge i Dickens’ klassiker. Serier har desværre aldrig fanget mig. Jeg kommer sjældent i gang med det samme - og når tiden så er der, så ligger der 5 sæsoner a 10 afsnit og venter. Det kan jeg ikke overskue. Så ud over ”Klovn” har jeg aldrig set en hel serie til ende.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Det største NOGENSINDE var Louisianas udstilling om graffiti i 1985. Jeg havde aldrig hørt om hiphop, Bronx, rapmusik eller graffiti. Men Louisianas udstilling ændrede mit liv. Dagen efter malede jeg min første mur, og det blev i årene efter til mange mure. Det var kimen til min passion og karriere. Først ind i reklamebranchen og sidenhen, hvor jeg har helliget mig fotografiet.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Klart fotografiet. Det er et udtømmelig håndværk, og jeg imponeres stadig af det arbejde, som fotografer i 40'erne-60’erne lavede, til det, som sker i dag. Man tænker tit, at nu har man set det meste - men næsten dagligt dukker der noget interessant op. Fotografiet er blevet demokratiseret nu, hvor alle har en smartphone - og det presser håndværket. Men ofte til det bedre - og de dygtige fotografer bliver hele tiden bedre.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- World Press Photo. En årlig begivenhed, som kan opleves i Politikens Hus. Her udstilles verdens bedste pressefotos hvert år. For første gang i mange år nåede jeg det ikke - hvilket ærgrer mig! Det er en både deprimerende og livgivende oplevelse hvert år.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Mindes at være faldet i søvn til ”Aida” i Operahuset. Det var en søndag efter en julefrokost. Jeg havde megatømmermænd. Skidt kombination.

---

Fakta: Blå bog

Morten Kirckhoff (f. 1971) er fotograf, eventyrer, foredragsholder og tv-vært. Han startede sin karriere i reklamebranchen, hvor han blandt andet arbejdede for Nike og Lego. I 2011 udgav han sammen med komiker og tv- og radiovært Jan Elhøj ”Abandoned vol. 1”, som siden er blevet til en serie af fotobøger om forladte steder over hele verden - senest også fra Danmark. Som tv-vært har han vist forladte steder frem i ”Alt forladt” og sammen med Jan Elhøj været vært på rejseprogrammet ”Nul stjerner” på DR2. Han har rejst i mere end 100 lande og er medlem af Eventyrernes Klub. Morten Kirckhoff er aktuel med bøgerne ”Ild - Eventyrlig mad” og ”Forladte steder i Danmark”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce