Annonce
Livsstil

Det skal du vide om vinen fra det sydlige Rhône

Cairanne er en af de nyeste cru'er i området omkring Avignon, som byder på masser af små landsbyer med producenter. Foto: Morten Vilsbæk

1

Côtes du Rhône er fællesbetegnelsen for vine fra dalen fra Lyon til Middelhavet, hvor de sydlige vine er prisvenlige takket være fladere landskaber med flere hektar og nemmere adgang for maskiner og økologisk drift end på de stejle skråninger i Cornas og Condrieu oppe mod nord. Côtes du Rhône står for ni procent af Frankrigs samlede vinproduktion.

Annonce

2

Hierarkiet har fire niveauer med Côtes du Rhône AOC som basis. I denne nederste kategori må producenten bruge druer fra flere områder. 21 forskellige druer er tilladt, og GSM er den klassiske tre-enighed af druer i det sydlige Rhône. Grenache skal fylde mindst 30 procent i vinen og giver krop, varme og sødme, mens syrah og mourvedre tilføjer struktur og krydderier.

3

Côtes du Rhône Villages er vin fra et enkelt område og skal rumme mindst 40 procent grenache i de røde vine. 95 områder har fået lov til at bruge betegnelsen på disse vine, som i højere grad afspejler det lokale område.

4

21 kommuner har fået lov til at føje navnet på en bestemt by til betegnelsen, fordi de laver ekstra god vin. Domaine de L’Obrieus vin Côtes du Rhône Villages Visan i ugens test er et eksempel på dette.

5

Côtes du Rhône Cru er højeste niveau i Rhônedalen, og Cairanne, Lirac, Vacqueyras og Rasteau er blandt de 17 kommuner, som har fået tildelt titlen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce