Annonce
Livsstil

Det skal du vide om vinen fra det sydlige Rhône

Cairanne er en af de nyeste cru'er i området omkring Avignon, som byder på masser af små landsbyer med producenter. Foto: Morten Vilsbæk

1

Côtes du Rhône er fællesbetegnelsen for vine fra dalen fra Lyon til Middelhavet, hvor de sydlige vine er prisvenlige takket være fladere landskaber med flere hektar og nemmere adgang for maskiner og økologisk drift end på de stejle skråninger i Cornas og Condrieu oppe mod nord. Côtes du Rhône står for ni procent af Frankrigs samlede vinproduktion.

2

Hierarkiet har fire niveauer med Côtes du Rhône AOC som basis. I denne nederste kategori må producenten bruge druer fra flere områder. 21 forskellige druer er tilladt, og GSM er den klassiske tre-enighed af druer i det sydlige Rhône. Grenache skal fylde mindst 30 procent i vinen og giver krop, varme og sødme, mens syrah og mourvedre tilføjer struktur og krydderier.

3

Côtes du Rhône Villages er vin fra et enkelt område og skal rumme mindst 40 procent grenache i de røde vine. 95 områder har fået lov til at bruge betegnelsen på disse vine, som i højere grad afspejler det lokale område.

4

21 kommuner har fået lov til at føje navnet på en bestemt by til betegnelsen, fordi de laver ekstra god vin. Domaine de L’Obrieus vin Côtes du Rhône Villages Visan i ugens test er et eksempel på dette.

5

Côtes du Rhône Cru er højeste niveau i Rhônedalen, og Cairanne, Lirac, Vacqueyras og Rasteau er blandt de 17 kommuner, som har fået tildelt titlen.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Pas på vores by: Stor risiko for domino-effekt i Skjerns bymidte

Læserbrev: Som medlem af Gentænk Skjerns ”handelsgruppe” har jeg været med til at vende og dreje mange muligheder for at få ungdommen fra skolebyen ind til centrum for her at skabe liv ved deres tilstedeværelse, samt mange andre ideer for at skabe aktivitet i byen. Det er en svær opgave, og nu vil man med et snuptag fratage centrum over 100 arbejdspladser og cirka 3000 ugentlige besøgende (ifølge Dagbladet lørdag). Om tallet er 3000 eller blot det halve, og om disse handler eller blot bevæger sig rundt i byen, så vil enhver handelsby juble over at have en ”så stor butik” i deres midte. Eksperter fra blandt andet Dansk Erhverv og formanden for Ringkøbing-Skjerns handelsråd fraråder på det kraftigste at flytte en så stor magnet væk fra centrum og forudser endnu mere butiksdød og et mindre attraktivt centrum. Kommunens planlægning frarådede tilladelse af en Rema 1000 udenfor bymidten, politikerne overhørte dette. Jeg er spændt på at høre planlægningens forudsigelser af konsekvensen i Skjern centrum ved en udflytning af ”rådhuset”. Detailbutikkerne alene i byens midte beskæftiger løst anslået over 200 personer, det er dog en anseelig arbejdsplads, mange flex-jobbere, personer i jobtræning og praktikanter har stor glæde af at have mulighed for at arbejde i byens butikker, en årlig besparelse på (måske?) 750.000 kroner kan hurtig blive opslugt af flere ledige og et ødelagt bybillede. Vil byen være attraktiv at bosætte sig i, hvis centrum bliver ødelagt, eller flytter det ”grå guld” til andre byer eller andre kommuner? Politikernes beslutning om at nedlægge vort gamle rådhus kan blive en lang glidebane, flere butikker er ikke medlem af handelsforeningen andre har meldt sig ud for at spare penge, og mister vi flere butikker, vil en sådan udvikling hurtigt betyde, at der ikke er råd til en bychef, julebelysning, open-by-night. Annoncer i ugeaviser bliver måske også sparet væk, så vil det være svært at have økonomi i ugeaviserne osv. osv. Detailhandlere bruger langt mere tid end en almindelig 37 timers arbejdsuge for måske at kunne tjene en gennemsnitlig løn, det er ikke nogen nem opgave, som nogle fejlagtigt tror. Vi vil alle gerne have butikker og et godt udvalg, men detailhandelen har ikke haft megen medgang i de senere år og er følsom over for alt, hvad der fjerner potentielle kunder. En udflytning af det gamle rådhus, eller blot noget af det, giver en meget stor risiko for at udløse en domino-effekt som beskrevet, og alle med forstand på detailhandel og bycentre fraråder det på det kraftigste. Jeg har forståelse for at den almindelige kommunalpolitiker ikke kan være ekspert på alt, og håber derfor, at man beslutter sig ud fra de råd og oplysninger, der er givet, netop fra eksperter. Rådhuset er jo i øvrigt en af byens seværdige bygninger, og det er godt for bymidten at have en offentlig administrationsbygning, så føler vi os stadig som en købstad. Alt ovenstående er ”for egen regning” men ordene er hørt mange gange.

Annonce