Danmark

Det sagde Løkke og Frederiksen om udligningsreformen

Hvad vil Socialdemokratiet med udligningsreformen?

METTE: Vi har brug for at sikre, at alle kommuner – også i landdistrikterne – har en økonomi, der kan sikre borgerne et ordentligt velfærdsniveau. Og der er mit håb, at vi kan lave en aftale hen over midten. For Venstre har jo altid haft rødder i det jyske og dermed forstået, hvad vilkårene er her.

Lars Løkke Rasmussen, det lykkedes ikke jer at lave en reform af udligningsordningen?

LØKKE: Det er derfor, jeg står og smiler lidt, for det lykkedes ikke, fordi Socialdemokratiet ikke ville bide til bolle. Vi havde jo lagt et forslag frem, men Socialdemokratiet ville ikke.

METTE: Men det var et dårligt forslag for Syddanmark.

LØKKE: Men undskyld Mette, det er bare sjovt, at vi lægger et forslag frem, og I er slet ikke til noget, og så bliver det valgkamp, og siger I, at I vil lave et eller andet. Jeg har lavet udligningsreform før, og jeg gør det gerne igen, for der er brug for det. Og jeg vil gerne sige, det er en bunden opgave for et nyt Folketing. Og det er det, fordi der er kommuner rundt omkring i landet, der simpelthen ikke har økonomi til at gøre det, de skal.

Men det er det populære synspunkt, altså at der er nogen, der skal have penge. Men udligningssystemet er et nulsumsspil. Så for at give skal I tage pengene fra nogen. Hvem skal betale?

LØKKE: Det er for eksempel sådan en kommune som København. Er du med på den Mette?

METTE: Skal jeg minde dig om, Lars, hvad det var for et oplæg, I havde? Jeres udligningsreform ville ikke være til gavn for Sønderjylland. Det ville være til gavn for primært kommunerne nord for København. Og det er jo ikke det, der er opgaven. Sandheden er jo, at i en række kommuner i det syddanske, er det svært at sikre et ordentligt velfærdsniveau. Kommer København til at indgå i den her diskussion, ja selvfølgelig.

Kommer de til at betale?

METTE: Jeg tror, vi først og fremmest skal sikre én ting. Hvis vi skal sikre et ordentligt velfærdsniveau i hele landet, så bliver Lars og jeg nødt til at sikre, at der ligger nogle flere penge på bordet. Jeg afviser bestemt ikke en omfordeling kommunerne imellem.

Men siger du ikke bare det, fordi du er bange for at gøre Frank Jensen i København ked af det, fordi du tager hans penge?

METTE: Jo, men nu er det bare ikke København, der er den største udfordring, men at I (regeringen, red.) vil målrette udligningsreformen nogle af de rigeste kommuner nord for København. Og det var ganske enkelt for skævt.

LØKKE: Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg kunne ikke helt finde ud af det der med København. København har en super god likviditet, København er en af de kommuner, der skal aflevere, og det snakker du rundt om.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce