Annonce
Læserbrev

Det hænger ikke sammen: Flere ledere og øget faglighed?

Læserbrev: RKSK vil ansætte flere ledere for at øge trivsel og faglighed blandt eleverne.

Måtte du også lige læse den sætning en ekstra gang? Det giver simpelthen ingen mening, når der samtidig skal spares på folkeskolen.

Lidt baggrundsviden til dig, der ikke har læst den projektbeskrivelse vedrørende Nye veje på det specialiserede område, der er på byrådets dagsorden på tirsdag.

Der har de sidste par år været et stigende behov for specialundervisning på specialcentrene og specialskolerne i RKSK. Da kommunens økonomi ikke kan holde til den stigning på sigt, blev der sat et arbejde i gang for at se på nye måder at gøre tingene på. Slutproduktet på 25 sider hedder Nye veje på det specialiserede område, og det kan læses på RKSKs hjemmeside under byrådets kommende dagsorden punkt 9 - men men men – dette tiltag får indflydelse på både almen- og specialområdet. Der er mange gode tanker i projektet, men hvordan flere ledere vil øge trivsel og faglighed hos eleverne, når det vil medføre færre lærere og pædagoger, det forstår jeg ikke, men du kan jo selv bedømme…

Meget kort fortalt, så vil man lave en incitamentsmodel:

• Alle dagplejer, institutioner og skoler deles op i tre nye distrikter.

• Der ansættes en ny distriktsleder til hvert distrikt.

• Økonomien til specialtilbud lægges ud til distriktet. Er der et barn, der har brug for specialhjælp, så skal enheden betale fx 100.000,- for en plads på et specialcenter eller 200.000,- for en plads på en specialskole.

Hvor skal pengene til de nye distrikstledere findes? Skal administrationen (Dagtilbud og Undervisning) betale, eller skal de tages fra skolernes økonomi?

I Ringkøbing–Skjern Kommune ligger vi ca. 2000 kroner under landsgennemsnittet pr. elev og er dermed i forvejen væsentlig ”billigere” i forhold til udgiften pr. elev og samtidig prioriteringen af midler pr. elev. Men - over de næste fire år skal der hvert år spares 0,5 procent - det vil sige 2 procent om fire år. Når der skal spares så mange penge på driften, så bliver det hentet på lønninger. Jeg understreger lige igen – man vil ansætte flere ledere, så hvor tror du, man vil skære ned?

Der tilføre ikke flere ressourcer, men flere ledere, giver færre pædagoger og lærere til de børn, der har brug for hjælpen, hvilket vil løfte trivsel og fagligheden – det hænger ikke sammen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce