Annonce
Debat

Det globale realityshow: Jeg er bare så træt af USA

USA, USA, USA er overalt. Skal vi til at gå i indre eksil for at undgå at få vor bevidsthed koloniseret? Roberto Schmidt/AFP/Ritzau Scanpix.
Annonce

Jeg er dødtræt af at høre om USA. USA keder mig. Jeg gider ikke hele tiden høre om amerikanernes særlige lidenskaber, sympatier, antipatier og fobier. Jeg anerkender, at USA er et stort og mægtigt og indflydelsesrigt land; men at det skal fylde så meget i vort mediebillede, er latterligt.

Problemet er bare, som The Clash sang i 1977: "I'm so bored with the U.S.A. I'm so bored with the U.S.A. But what can I do?"

Nemlig, ja. Hvad kan vi gøre ved det?

USA er overalt, og som efter en fælles overenskomst har vi tilsyneladende besluttet, at alt det, der foregår i USA, er af særlig vigtighed; at det ligesom har en særlig realitet.

Den franske filosof Baudrillard mente, at den verden, vi lever i, er blevet erstattet af en simuleret verden, en hyperrealitet. Vi opfatter den som virkelig, og den føles autentisk, men er altså ét stort realityshow. USA er indbegrebet af hyperrealitet, mente han.

Fire år med den tidligere realitystjerne Trump har ført bevis for Baudrillards påstand. Trump-tiden har været én stor, aldrig ophørende realityforestilling, kulminerende med Stormen på Vinterpaladset gentaget som rollespils-parodi.

Og hvis man tror, det bliver bedre, nu da Biden har taget over, kunne man bare springe ind på et hvilket som helst tidspunkt i præsident-indsættelses-ceremonien forleden, som dansk tv ubarmhjertigt streamede uden stop fra start til slut.

Her fik vi for fulde udblæsning myten om amerikansk demokrati serveret som Hollywood-iscenesættelse pustet op med patetisk retorik og national selvfedme og pumpet lige ind i de globale hjem.


Måske vi skal til at gå i indre eksil for at undgå USA's allestedsnærværelse. Bevidst kultivere de lokale virkeligheder, der trods stadig omgiver os, bevidst opsøge ikke-amerikanske kulturers frembringelser.


Det er slemt nok, at realityshowet USA fylder alt for meget i det globale mediebillede. Værre er det, at amerikansk kultur i en kommercialiseret, globaliseret pop-udgave også er blevet så dominerende. Den presser lokale kulturelle udtryksformer ud, eller den vrangvrider dem og genskaber dem i amerikaniseret udgave.

Seriemordere er ukendte i virkelighedens Danmark? Det er da lige meget. De fylder amerikanske tv-serier og film, så det må vi også have! Med det resultat, at danske krimiforfattere eller filminstruktører kopierer det amerikanske fænomen, fordi den amerikanske hyperrealitet overvælder den danske realitet.

Der er utallige andre eksempler på, hvordan amerikansk kultur siver ind over alt og ætser den lokale kultur. Gå en tur i lille Ringkøbing, og kig butiksruder. Er det ikke bare forbløffende, hvor meget af kommunikationen til kunderne, der er på engelsk?

Det kan ikke være af hensyn til turisterne; så ville der være være mere fornuft i at skrive "Verkauf" i stedet for "Sale" på butiksruderne, når der er udsalg; men mange steder står der altså "Sale". Fordi engelsk - eller rettere amerikansk - forekommer sexet på en anden måde end dansk eller tysk. Eller måske bare, fordi vi i vores hovedløse fascination af det amerikanske opgiver vort eget sprog og vor egen kultur.

Den amerikanske kulturs allestedsnærværende hyperrealitet siver ind og påvirker selve vores opfattelse af virkeligheden. Den overtager vores bevidsthed.

Jeg har selv oplevet det, de par gange jeg har været i USA. Igen og igen havde jeg en følelse af deja vu; af, at jeg havde været her før, at det her havde jeg set før, den måde at tale på eller at opføre sig på kendte jeg godt. Det har jeg aldrig oplevet andre steder i verden.

Under Trumps æra er USA kommet til at fylde endnu mere i verdens bevidsthed. Det hysteriske selvopgør, der foregår mellem forskellige fraktioner i USA, den amerikanske kulturelle borgerkrig, er vokset til et globalt hyperreality-show.

Derfor oplever vi blandt andet, hvordan kritisk teori, en totalitær ideologi med udspring i amerikanske universiteter, der afspejler USA's uløste racespændinger og magtstridigheder mellem forskellige "identiteter", hovedløst indføres i Danmark.

USA har ikke bare seriemordere men også Black Lives Matters? Jamen, vi vil også være med på vognen! Så lad os endelig gøre en tragisk mordsag på Bornholm uden skyggen af tegn på racistisk motiv til et udtryk for hvid racisme vendt mod sorte!


USA sidder i vore hoveder og kommer ikke ud igen.


I vores provinsialisme mener vi tilsyneladende, at når noget er stort og betydningsfuldt i USA, må det også være det hos os. Således genskaber vi amerikanske konflikter på vor egen jord og prøver at bilde hinanden ind, at de er virkelige.

USA sidder i vore hoveder og kommer ikke ud igen. Den amerikanske dominans af vore medier og vores bevidsthed bliver næppe mindre. USA vil fylde vore nyhedsmedier og vores kulturprogrammer; amerikansk kommerciel kultur vil overvælde underholdningskanaler og internet.

Og som The Clash sang: "But what can I do?"

I den gamle østblok valgte folk somme tider at gå i "indre eksil" og hellige sig andre kulturelle sysler, som de selv valgte for at undslippe det kommunistiske styres allestedsnærværelse og dominans af bevidstheden.

Måske vi skal til at gå i indre eksil for at undgå USA. Bevidst kultivere de lokale virkeligheder, der trods alt stadig omgiver os, bevidst opsøge ikke-amerikanske kulturers frembringelser.

En ikke helt nem manøvre, men værd at afprøve...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens coronatal: 932 Ringkøbing-Skjernborgere har haft corona det seneste år

Annonce