Annonce
Vestjylland

Flytning af hospitalssenge: - Det er heller ikke godt nok denne gang

Formanden for hospitalsudvalget, Henrik Gottlieb Hansen (S) (th), mener ikke, at udvalget har tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling i spørgsmålet om flytning af sengepladser fra Horsens og Randers til Aarhus. Arkivfoto: Annelene Petersen
For to måneder siden sendte Region Midtjyllands hospitalsudvalg et forslag om at flytte genoptræningssenge fra Horsens og Randers til Aarhus tilbage til embedsværket. Nu er forslaget igen på dagsordenen, men både formanden og næstformanden, som tilsammen har et komfortabelt flertal bag sig, mener, at grundlaget for at træffe beslutning stadig er mangelfuldt.

Region Midtjylland: "Regionens hospitalsudvalg om forslag: Det er en ommer".

Under den overskrift fortalte vi tilbage i september, at hospitalsudvalget havde sendt et forslag om at flytte i alt 10 genoptræningssenge for apopleksi-patienter fra regionshospitalerne i Horsens og Randers til Aarhus Universitetshospital tilbage til embedsværket.

Efter blandt andet en ny høringsfase er forslaget igen på dagsordenen, når udvalget holder møde mandag 11. november. Og meget tyder på, at vi herefter vil kunne genbruge overskriften. Hverken udvalgsformand Henrik Gottlieb Hansen (S) eller næstformand Ib Bjerregaard (V) kan nemlig på det nu foreliggende grundlag stemme for forslaget, og da de begge taler på vegne af deres respektive partigrupper, er der faktisk flertal mod at flytte sengepladserne til Aarhus.

Da udvalget første gang vendte tomlerne ned og valgte at sende forslaget tilbage til embedsværket, var det med henvisning til, at de høringssvar, som dengang var en del af grundlaget for forslaget, var blevet afgivet på et falsk grundlag. Svarene forholdt sig nemlig til en oprindelig plan om at flytte de pågældende 10 genoptræningssenge til Viborg. Men inden forslaget nåede frem til udvalget, var det altså blevet ændret til, at man i stedet ville samle det i Aarhus, hvor også den akutte behandling af apopleksi (blødning eller blodprop i hjernen) finder sted.

Annonce

Mangelfuldt grundlag

En samling i Aarhus er stadig, hvad der lægges op til i det forslag, der er på dagsordenen på mandagens udvalgsmøde, men både Henrik Gottlieb Hansen og Ib Bjerregaard mener altså fortsat, at grundlaget for at træffe en beslutning er for mangelfuldt.

- Det kan jo ikke passe, at når man fratager regionshospitalerne i Randers og Horsens nogle sengepladser, at de så samtidig pålægges at finde millionbesparelser andre steder på sygehusene. Men det ser faktisk ud til at være tilfældet, siger Henrik Gottlieb Hansen.

Regnestykket bag er kort fortalt, at en seng til genoptræning af apopleksipatienter ifølge regionen koster en million kroner om året. Men i Horsens og Randers har man ikke brugt mere end henholdvis 750.000 kroner og 700.000 kroner. Alligevel er det planen, hvis sengene flyttes fra de to sygehuse til Aarhus, at fratage dem en million kroner per seng eller i alt henholdsvis fire og seks millioner kroner. Med andre ord slipper eksempelvis Randers for en årlig udgift på 4,2 millioner kroner men mister indtægter på seks millioner. Det betyder, at forskellen på de 1,8 millioner skal findes gennem besparelser andre steder på hospitalet. For Horsens' vedkommende udløser det på samme måde et ekstra sparekrav på en million kroner.

- Udover økonomien har jeg også mine bekymringer om, hvad en flytning vil betyde for koordineringen af den opfølgende behandling, når patienterne er blevet udskrevet. I dag er der nemlig et unikt og velfungerende samarbejde mellem hospitalet og kommunerne på det område, siger Henrik Gottlieb Hansen.

Ubalance

Heller ikke Ib Bjerregaard og de øvrige Venstremedlemmer i udvalget kan støtte forslaget.

- Der er alt for stor uklarhed om økonomien i det. Jeg er godt træt af, at man ikke bruger den reelle økonomi, men opererer med mere eller mindre fiktive tal i beregningerne, siger Ib Bjerregaard og tilføjer:

- Dertil kommer, at jeg heller ikke finder forslaget balanceret i forhold til de sigtelinjer, der hidtil har været enighed om, og som kort fortalt blandt andet går ud på, at man skal tilstræbe geografisk balance. Hvad, der kan laves på regionshospitalerne, skal laves der. Det handler om nærhed.

Steen Thomsen fra Dansk Folkeparti, der ikke er repræsenteret i hospitalsudvalget, har fra starten været kritisk over for forslaget om først at flytte sengene til Viborg og siden til Aarhus. Også han opfordrer udvalget til at droppe ideen og påpeger blandt andet, at høringssvar fra blandt andet personale afslører bekymring for både nærhedsprincipper, når man ikke kan være indlagt tæt på sit hjem, men også faglige bekymringer ved integrationen af den akutte neurologiske behandling og den efterfølgende rehabilitering.

Og alt tyder altså på, at Thomsen ikke behøver at være bekymret. Formand Henrik Gottlieb Hansen bebuder, at han vil foreslå, at man dropper ideen om at flytte senge her og nu for i stedet at vente og lade spørgsmålet indgå i arbejdet med en ny samlet sundhedsplan. En sådan skal være på plads i løbet af foråret 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce