Annonce
Læserbrev

Det ellevte bud til de kristelige: Hold jer til sandheden

Når Karsten Høgild under dække af ”ordentlighed” er enig med os i, at vi skal passe på den danske model, så er det i virkeligheden som rebet, der støtter den hængte.

Læserbrev: Kristelig Arbejdsgiverforening, KA, bruger i øjeblikket store ressourcer på at svine 3F til i pressen i forbindelse med Lauge Bonde-sagen, som er afsluttet for længst. KA-direktør Karsten Høgild forsøger i læserbrev efter læserbrev at bilde de sagesløse læsere ind, at KA’s overenskomst er bedre end 3F’s overenskomst. Det er naturligvis ikke rigtigt, hvilket jeg skal vende tilbage til.

Bagtanken med Høgilds bombastiske tordenskrald mod 3F er da heller ikke en diskussion om de konkrete overenskomster. Direktørens udfald handler om et klokkeklart angreb på den danske model. Høgild vil nemlig ikke have, at andre og bedre overenskomster udkonkurrerer hans egen, selv om det er til gavn for medarbejderne. Høgild vil have omsætning i sin egen fag-forretning, og så går han på barrikaderne med usande påstande om konkurrenterne, som jo er os i 3F.

Lad os alligevel starte med nogle af de urigtige påstande om overenskomsterne i det seneste indlæg her i avisen.

Pensionsbidraget er mindre i 3F’s overenskomst end i KA’s, skriver Høgild. Men sandheden er, at man som lønmodtager får flere kroner på sin pensionsopsparing ved at være på 3F-overenskomst end ved en KA-overenskomst. Det procentvise pensionsbidrag er ganske vist højere hos KA end hos 3F, men pensionsgrundlaget er væsentligt højere hos 3F end hos KA, fordi man blandt andet ikke får pension af feriepengene hos KA. Det gør man hos 3F.

Så skriver Karsten Høgild, at man ikke får del i KA’s seniorlivs-ordning i 3F’s overenskomst. Nej, det gør man naturligvis ikke. Man får del i 3F’s seniorordning, som giver præcis de samme muligheder som KA’s ordning.

På mange andre områder er 3F’s overenskomster bedre end KA’s. 3Fs søgne- og helligdagsbetaling ligger på 9,9 procent, hvor den kun ligger på 4,0 procent hos KA. Vi har ret til barns anden sygedag, indtil barnet fylder 14 år, hvor KA-overenskomsten kun giver ret til en enkelt sygedag, indtil barnet fylder 12. 3F’ere har ret til at arbejde på akkord, hvilket ikke er en del af KA-overenskomsten, og det betyder, at vores priskuranter – prislister – giver en gennemsnitsløn i byggeriet på 197 kroner i timen.

Sandheden er, at 3F’s overenskomster er bedre eller mindst på højde med KA’s, hvilket Karsten Høgild udmærket er klar over. Direktørens ærinde er da heller ikke som tidligere nævnt at diskutere de konkrete overenskomster, men at forsøge at få politikerne til at udelukke, at andre og bedre overenskomster – for eksempel 3F’s – fortsat kan konflikte for at danne et fælles minimumsgrundlag for løn og arbejdsforhold.

Vi er tidligere inden for byggeriet blevet stillet overfor et krav om at anerkende italienske og polske overenskomster, hvilket naturligvis er meningsløst. Hvis Karsten Høgild får det, som han ønsker, så vil vi være afskåret fra at kræve overenskomst, med de anstændige forhold, som de mest repræsentative parter på arbejdsmarkedet er blevet enige om. Og dermed vil der være åbnet for en stor glidebane af forringede forhold, som ingen af de virksomheder, der er omfattet af vores overenskomster, kan konkurrere med.

Så når Karsten Høgild under dække af ”ordentlighed” er enig med os i, at vi skal passe på den danske model, så er det i virkeligheden som rebet, der støtter den hængte. Formålet er det, som altid har Kristelig Arbejdsgiverforenings formål: At svække dansk fagbevægelse, så det ligeværdige forhold mellem arbejdsgivere og lønmodtagere ødelægges. Det ligeværdige forhold kan nemlig kun opretholdes, når man ikke kan spille den ene overenskomst ud mod den anden – det er den eneste måde, vi kan sikre et fælles grundlag for løn og arbejdsforhold på.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Tjener fra Kommandobroen vinder legat

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce