Annonce
Sport

Det bedste amatørstævne i årevis

Rudy Markussen i ringhjørnet sammen med Valentin Jensen og træner Henrik Bøgh. Foto: Tommy Kofoed

Der var stjernestøv over boksestævnet i form af professionelle Rudy Markussen, der før stævnet fortalte om sin karriere til VIP-spisningen, lige som han var i ringhjørnet hos Ringkøbing Amatør Bokseklub til nogle af kampene.

Der var stjernestøv over boksestævnet i form af professionelle Rudy Markussen, der før stævnet fortalte om sin karriere til VIP-spisningen, lige som han var i ringhjørnet hos Ringkøbing Amatør Bokseklub til nogle af kampene.

Annonce

Rudy Markussen er blevet 36 år. Han blev professionel i 1997, og hans rekordliste er så fornem som 38-3-1. Største kamp var en VM-kamp i Tyskland mod Svend Ottke i letsværvægt, hvor Rudy Markussen tabte på point. En diskusprolaps i nakken har holdt Markussen ude et stykke tid, men der er snak om come-back i år.

Og Rudy Markussen var imponeret.

»Det her er nok det bedste amatørstævne, jeg har været til i årevis i Danmark. Amatørboksning er ved at drukne i alle de der professionelle stævner, men det her stævne er altså bedre, end da jeg var til prof-stævne i Ballerup i sidste uge til Patrick Nielsens kamp,« fortalte Rudy Markussen.

Han havde nydt en stribe kampe, hvor bokserne var matchet rigtigt til hinanden.

»Jeg håber da, at klubben vil arrangere flere stævner. Man kan jo se, at hvis det hele bliver lavet rigtigt, så er der tilskuere nok. De gutter her i Ringkøbing Amatør Bokseklub gør et godt stykke arbejde, og jeg vil gerne hjælpe dem endnu mere. Måske kan jeg skaffe et stort navn til programmet en anden gang,« sagde Rudy Markussen.

Han havde hjulpet lidt med at finde modstandere til RABKs boksere, lige som han har stået for lidt af træningen i RABK.

»Det hænger sammen med, at jeg i mange år har haft en god sponsor i Thomas Sørensen fra Elite Sommerhusudlejning i Søndervig. Det har gjort, at jeg ofte er kommet til Søndervig og Ringkøbing, og alle steder er jeg blevet taget godt imod. I København skal man ikke tro, man er noget. Her vestpå er der kun flinke og rare mennesker, og jeg er meget glad for at komme her i RABK og de andre steder,« fortalte Rudy Markussen.

Han stod selvfølgelig bag Thomas Sørensen i opvisningsmatchen mod Lars Bræmer fra Ringkøbing Fodbold, men den kamp vandt Lars Bræmer alligevel.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

KA er en del af den danske model

Læserbrev: Det siges tit, at angreb er det bedste forsvar. Det er tydeligt, at næstformand Palle Bisgaard fra 3F følger den taktik i Lauge Bonde-sagen, hvor 3F har tvunget en virksomhed, der i mange år har haft en anerkendt overenskomst, til at tegne overenskomst. Selv om virksomhedens medarbejdere og ledelse er rasende over 3Fs tvang, tromler fagforbundet bare videre i sin magtarrogance. I stedet for at reflektere over 3Fs rolle i sagen bruger Palle Bisgaard spaltepladsen på at beskylde Arbejdsgiverforeningen KA for alverdens ting, og jeg vil gerne afmontere et par af hans myter. I KA er vi tilhængere af den danske model. Vi er selv en del af den danske model, fordi vi aftaler løn- og arbejdsvilkår gennem en landsdækkende overenskomst, der dækker bredt branchemæssigt. Overenskomst er kernen i den danske model, og vores har samme vægt som andre overenskomster. Arbejdsretten har for længst anerkendt vores overenskomst og understreget, at den har et niveau og indeholder alt, hvad der er sædvanligt for kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked. Vi mener – modsat 3F – at både lønmodtagere og arbejdsgivere skal have frihed til at vælge, hvilke fag- og arbejdsgiverforeninger, de ønsker at være medlem af. Vi ser konkurrencen og mangfoldigheden på arbejdsmarkedet som en klar fordel for begge parter. Den tvang, som 3F benytter, hører ikke hjemme i et moderne samfund som det danske. 3F har travlt med at tage patent på den danske model. Det holder ikke, når man husker, hvordan Østre Landsret allerede i 1984 fastslog, at KA opererer inden for den danske model. Det var dengang, at Arbejdsministeriet med socialdemokraten Svend Auken som minister i begyndelsen af 1980erne havde nægtet at godkende KAs ferieoverenskomst med den begrundelse, at KA ikke var en rigtig arbejdsgiverforening og vores overenskomst ikke var en rigtig overenskomst. Østre Landsret nåede frem til den modsatte konklusion: KA er en del af den danske model. Hvis den danske model skal overleve på sigt, er det nødvendigt at give plads til andre spillere og nye løsninger. Den danske model overlever ikke, hvis den udelukkende skal hvile på Fagbevægelsens Hovedorganisation, der mister medlemmer i stort tal og dermed taber legitimitet. Hvis modellen skal have et folkeligt mandat, nytter det ikke at pege fingre af de hundredtusindvis af danskere, der gerne vil modellen, men som ønsker at gøre tingene på en anden måde og derfor vælger alternative arbejdsmarkedsorganisationer.

Annonce