Annonce
Livsstil

Design: Den spanske stol får en ny farve i fødselsdagsgave

Den grønne farve kommer fra Børge Mogensen-arkivet, da det var en af hans mest brugte farver i indretningen i 1950?erne. Nu er den genoplivet på en jubilæumsudgave af hans spanske stol. Foto: Fredericia Furniture

Børge Mogensens maurisk-inspirerede lænestol fylder 60 i år. Producenten Fredericia Furniture fejrer det med at give stolen en ny olivengrøn farve.

Han var lige midt i - og alligevel lidt udenfor - da de danske møbler under begrebet "Danish Modern" blev hypet i det, der virkede som hele verden. Som elev af den danske designtraditions grundlægger Kaare Klint, og som underviser på kunstakademiets arkitektlinje befandt Børge Mogensen sig midt i eliten af danske designere. Og han var bestemt en af dem.

Men mens Finn Juhl, Wegner og Wanscher tegnede organiske møbler, som det store amerikanske marked var vild med, arbejdede Børge Mogensen sig en anden vej. Rene linjer, stringent form og perfekte vinkler kendetegner snedkeren og arkitektens design. Som hans læremester Kaare Klint arbejdede han systematisk med opmåling af møbeltyper og menneskekroppe, og som Klint før ham arbejdede han gerne videre med andres idéer. For hvis historien havde bevist, at en stol var holdbar og brugbar, var den et godt udgangspunkt for at skabe den perfekte stol.

Det er også sådan, at Den spanske stol blev til. Selve navnet refererer til de møbler, der har været stærk inspiration for Børge Mogensens design. På en familietur til Andalusien stødte Børge Mogensen på de lave stole med brede, flade armlæn. Og på den måde blev spansk og maurisk kulturhistorie til en del af en dansk designklassiker i egetræ.

I 1958 præsenterede Børge Mogensen sin spanske stol med et sæde af kernelæder, der nærmest var spændt ud som en saddel, på Snedkerlaugets Møbeludstilling.

Stolen udmærker sig med de karakteristiske brede armlæn, der nærmest udgør et sidebord i sig selv, det stive, knirkende læder, der med tid og brug bliver blødt, og det kompromisløse håndværk, som det er at lave sådan en stol helt uden brug af skruer.

Arkitekten og snedkeren Børge Mogensen fandt inspiration til sine design i den amerikanske shaker-tradition, i den engelske Windsor-stol og i Andalusien, hvorfra han kom hjem med idéen til Den spanske stol. Det er 60 år siden. Foto: Fredericia Furniture

En af de bedste

En af arkitektens bedste, kalder hans søn Thomas Mogensen Den spanske stol i sin biografi "Et fuldt møbleret liv. En bog om Børge Mogensen". Og barnebarnet Rasmus Mogensen har også et særligt forhold til sin farfars læder-lænestol.

- Den spanske stol vækker utrolig mange gode minder både fra mit eget hjem, men også fra utallige besøg hjemme hos min farmor. Her har Den spanske stol altid stået, og hver gang jeg sad i den, tænkte jeg på Børge, hans høje idealer, og hvor vigtigt det var for ham at glæde andre med sine værker. Udover at være smuk og anderledes end mange andre stole er den nemlig også utrolig komfortabel og praktisk - glasset med æblemost og en lille tallerken med lidt lækkert fandt altid plads på armlænet, siger han i et interview til Fredericia Furniture.

De første udgaver af Den spanske stol var håndlavede af snedkermester Erhard Rasmussen, men stolen kom hurtigt i industriel produktion hos Fredericia Stolefabrik, som Børge Mogensen havde et tæt samarbejde med fra 1955 og frem til hans død 1972. Under det mere moderne navn Fredericia Furniture producerer stolefabrikken stadig Den spanske stol, og som så mange andre tidligere design-ikoner er den undertiden blev frisket op med nye farver. Den findes endda også en dramatisk sortlakeret udgave, der er modstandsdygtig over for børn og væltede glas.

I anledning af 60-årsfødselsdagen for Børge Mogensens maurisk-inspirerede egetræsstol har fabrikken kigget tilbage på Børge Mogensens egen farveskala og udvalgt en af designerens egne yndlingsnuancer af olivengrøn til lædersædet og -ryggen. Sammen med det lyse, sæbebehandlede egetræ giver det en harmonisk, moderne, nordisk stol.

Den spanske stol i 60 års-jubilæumsudgaven sælges i et begrænset tidsrum frem til 31. december 2018. Den vejledende udsalgspris er 31.050 kroner.

Siddehøjden er lav i Den spanske stol, som det også er tilfældet med flere andre af Børge Mogensens designerstole. Foto: Fredericia Furniture
Arkitekten og snedkeren Børge Mogensen fandt inspiration til sine design i den amerikanske shaker-tradition, i den engelske Windsor-stol og i Andalusien, hvorfra han kom hjem med idéen til Den spanske stol. Det er 60 år siden. Foto: Fredericia Furniture
- Hans perfektionistiske besættelse af et enkelt helhedsudtryk, de små detaljer, de perfekt udtænkte vinkler etc. både drev og udmattede ham.  Dette dybtliggende behov for absolut enkelthed og en ide om at skabe det perfekte. Jeg er ret sikker på, at denne ihærdige søgen efter noget, som dybest set ikke eksisterer her på jorden, har været en medvirkende faktor til min farfars frustration og vildskab, siger Rasmus Mogensen om sin farfar Børge Mogensen. Foto: Fredericia Furniture
Den spanske stol i 60 års-jubilæumsudgaven sælges i et begrænset tidsrum frem til 31. december 2018. Den vejledende udsalgspris er 31.050 kroner. Foto: Fredericia Furniture
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Pas på vores by: Stor risiko for domino-effekt i Skjerns bymidte

Læserbrev: Som medlem af Gentænk Skjerns ”handelsgruppe” har jeg været med til at vende og dreje mange muligheder for at få ungdommen fra skolebyen ind til centrum for her at skabe liv ved deres tilstedeværelse, samt mange andre ideer for at skabe aktivitet i byen. Det er en svær opgave, og nu vil man med et snuptag fratage centrum over 100 arbejdspladser og cirka 3000 ugentlige besøgende (ifølge Dagbladet lørdag). Om tallet er 3000 eller blot det halve, og om disse handler eller blot bevæger sig rundt i byen, så vil enhver handelsby juble over at have en ”så stor butik” i deres midte. Eksperter fra blandt andet Dansk Erhverv og formanden for Ringkøbing-Skjerns handelsråd fraråder på det kraftigste at flytte en så stor magnet væk fra centrum og forudser endnu mere butiksdød og et mindre attraktivt centrum. Kommunens planlægning frarådede tilladelse af en Rema 1000 udenfor bymidten, politikerne overhørte dette. Jeg er spændt på at høre planlægningens forudsigelser af konsekvensen i Skjern centrum ved en udflytning af ”rådhuset”. Detailbutikkerne alene i byens midte beskæftiger løst anslået over 200 personer, det er dog en anseelig arbejdsplads, mange flex-jobbere, personer i jobtræning og praktikanter har stor glæde af at have mulighed for at arbejde i byens butikker, en årlig besparelse på (måske?) 750.000 kroner kan hurtig blive opslugt af flere ledige og et ødelagt bybillede. Vil byen være attraktiv at bosætte sig i, hvis centrum bliver ødelagt, eller flytter det ”grå guld” til andre byer eller andre kommuner? Politikernes beslutning om at nedlægge vort gamle rådhus kan blive en lang glidebane, flere butikker er ikke medlem af handelsforeningen andre har meldt sig ud for at spare penge, og mister vi flere butikker, vil en sådan udvikling hurtigt betyde, at der ikke er råd til en bychef, julebelysning, open-by-night. Annoncer i ugeaviser bliver måske også sparet væk, så vil det være svært at have økonomi i ugeaviserne osv. osv. Detailhandlere bruger langt mere tid end en almindelig 37 timers arbejdsuge for måske at kunne tjene en gennemsnitlig løn, det er ikke nogen nem opgave, som nogle fejlagtigt tror. Vi vil alle gerne have butikker og et godt udvalg, men detailhandelen har ikke haft megen medgang i de senere år og er følsom over for alt, hvad der fjerner potentielle kunder. En udflytning af det gamle rådhus, eller blot noget af det, giver en meget stor risiko for at udløse en domino-effekt som beskrevet, og alle med forstand på detailhandel og bycentre fraråder det på det kraftigste. Jeg har forståelse for at den almindelige kommunalpolitiker ikke kan være ekspert på alt, og håber derfor, at man beslutter sig ud fra de råd og oplysninger, der er givet, netop fra eksperter. Rådhuset er jo i øvrigt en af byens seværdige bygninger, og det er godt for bymidten at have en offentlig administrationsbygning, så føler vi os stadig som en købstad. Alt ovenstående er ”for egen regning” men ordene er hørt mange gange.

Annonce