Annonce
Livsstil

Design: Den danske stol er en kopi

På Designmuseum Danmark viser en udstilling af museets stolesamling den gradvise udvikling i danske stoledesign. Pressefoto: Designmuseum Danmark/Pernille Klemp

Den danske designtradition er bygget på kopiering og gentagelser i højere grad end nytænkning og revolutionerende idéer, fortæller udstillings- og samlingschef, Christian Holmsted Olesen, fra Designmuseum Danmark. Der går en direkte linje fra dansk møbeldesigns fader Kaare Klint til den nye internationale stjerne Cecilie Manz. En linje, der går gennem dansk designs guldalder med Hans J. Wegner, Børge Mogensen og Finn Juhl. Selv Verner Panton hænger fast i linjen, selv om han aldrig blev en del af Danish Modern.

Danmark har aldrig været kendt for de store revolutioner; for at samle et oprør, omvælte enevældet og indsætte et nyt styre. I stedet har vi udviklet, finpudset og tilpasset vores samfundsmodel, så den fulgte tiden og strømninger fra andre (mere revolutionære) lande. Samme lunkne, skandinaviske temperament går igen i den danske designtradition. Det fortæller Christian Holmsted Olesen, udstillings- og samlingschef på Designmuseum Danmark.

- Tyskerne revolutionerede stoledesign, da Marcel Breuer og Mies van der Rohe tegnede stole uden bagben. Franskmændene og italienerne havde samme store armbevægelser. Det kunne aldrig ske i Danmark. Her videreudviklede man, kiggede på detaljer og finjusterede. Der er en evolution i dansk design, men man revolutionerede ikke noget, siger han.

Undtagelsen er Verner Panton, der skabte møbler i indtil da usete former, materialer og farver.

- Men han var heller ikke en dansk designer. Han var selvfølgelig fra Danmark, men blev aldrig optaget i selskabet. Han var også nødt til at flytte til udlandet, forklarer Christian Holmsted Olesen.

Selv uden banebrydende nye tanker, skabte de danske designere en møbeltradition, der er populær som aldrig før. Guldalderen for dansk design kalder man tiden fra 1920 til slutningen af tresserne. Her var designmuseet, snedkermestrenes efterårsudstillinger og kunsthåndværkskolen omdrejningspunkter for kendte arkitekter og snedkere som Kaare Klint, Hans J. Wegner, Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Finn Juhl, der skabte klassikere i træ som på samlebånd.

Men grunden til deres succes kan faktisk findes i manglen på samlebånd i Danmark.

Der er mange designere, der har være besat af stolen. Wegner tegnede 500 stole i sit liv, og Mies van der Rohe sagde, at det var nemmere at tegne en skyskraber end en velfungerende stol.

Christian Holmsted Olesen, udstillings- og samlingschef på Designmuseum Danmark.

Seks danske designere, du skal kende

Kaare Klint (1888-1954) var arkitekt og møbeldesigner. Han bliver kaldt dansk møbelkunsts grand old man. Hans tilgang til design og møbler blev grundlaget for Danish Modern eller dansk designs guldalder. I 1920'erne indrettede han Designmuseum Danmark i rokokobygningerne i Bredgade (det tidligere Kongelige Frederiks Hospital). Her boede, arbejdede og underviste han. Blandt hans elever var Børge Mogensen. Kaare Klint har tegnet Faaborg-stolen (1914), Den Røde Stol (1927-33), som stod på Staunings statsministerkontor, og foldestolen Propel (1933).Finn Juhl (1912-1989) var uddannet arkitekt. Man kan ikke sige Finn Juhl uden at tænke på enorme hammerslag og stor popularitet, men det var ikke altid sådan. I starten af 90'erne måtte Designmuseet overtales af Finn Juhls enke Hanne Wilhelm Hansen til at tage i mod Den Dobbelte Høvdingesofa, som hun selv havde købt på auktion for 15.000 kroner. I dag ville den være mange hundredetusinde kroner værd. Finn Juhl er populær i USA på grund af sine organiske og nærmest skulpturelle former. Det var Finn Juhl, der begyndte at lave møbler i teak og palisander. Finn Juhl har skabt Knoglestolen (1944), indrettet FNs hovedkvarter i New York med Diplomat-serien (1948) og tegnet sofaen Poeten (1941).

Børge Mogensen (1914-1972) var snedker og møbelarkitekt. I modsætning til Finn Juhl og Wegner slog Mogensen ikke stort igennem i udlandet. Han tegnede møbler til danskerne, der satte pris på hans enkle, funktionelle linjer. Han arbejdede også i danske træsorter som eg og bøg. Børge Mogensen tegnede FDB-serien, der skulle gøre design tilgængeligt for alle danskere. Men FDB forblev elitært og blev møbler for skolelærere og universitetsuddannede og ikke for arbejderne. Børge Mogensen har skabt Folkestolen (1947) og Den Spanske Stol (1958).

Hans J. Wegner (1914-2007) var uddannet snedker og gik på Kunsthåndværkerskolen hos Kaare Klints elev Orla Mølgaard Nielsen. Wegner har tegnet over 500 stole i sit virke som designer, og var en stor del af dansk designs internationale gennembrud i 1949. Amerikanske journalister udråbte dengang Wegners Den Runde Stol til at være den perfekte stol. Det mente han nu ikke selv og brugte derefter resten af sit liv på at forsøge at skabe en perfekt stol. I jagten på det perfekte fik han blandt andet skabt Y-stolen (1950), Bamsestolen (1951) og Cirkelstolen (1986).

Verner Panton (1926-1998) var uddannet arkitekt. Han blev aldrig rigtig en del af det danske design-selskab, da han arbejdede i moderne materialer og farver. Verner Panton begyndte ellers sin karriere hos Arne Jacobsen, hvor han blandt andet var med til at tegne Myren. I modsætning til de populære danske designere arbejdede Panton med banebrydende tanker og skabte revolutionerende designs som Panton-stolen (1960), der var formstøbt plastik, og Kræmmerhusstolen (1958), der vendte tyngdekraften på hovedet.

Cecilie Manz (f. 1972) er en industriel designer. Cecilie Manz er en internationalt anerkendt designer, som arbejder videre i den danske design æstetik. Hun har skabt lamper, højttalere, badeværelsesmøbler og ikke mindst stolen Moku (2016). Den skabte hun, da den japanske producent Actus/Nissin Mokkou bad hende tegne en skandinavisk stol til dem. Moku er en karmstol, der refererer til både Wegners runde stol og Kaare Klints Faaborg-stol.

Christian Holmsted Olesen er udstillings- og samlingschef på Design Museum Danmark. Pressefoto

Håndværk eller industri

Dansk designs store gennembrud dateres ret præcist til 1949. Nærmere bestemt på snedkermestrenes årlige udstilling af nye møbler.

- Der er flere grunde til, at dansk designs popularitet kulminerede i 1949. Anden verdenskrig var forbi, og amerikanerne vendte sig imod industrialiseringen, som de mente havde skabt krigen og ødelæggelsen. Der var en craft-bevægelse, som dansk design passede ind i, fordi Danmark var bagud med industrialisering sammenlignet med England, Tyskland og Sverige. Derfor havde vi bevaret det gamle håndværk i møbelproduktionen. Derudover passede Finn Juhls og Hans Wegners organiske former til tidsånden i USA, fortæller Christian Holmsted Olesen, og tilføjer, at det stadig er de organiske møbler, der er sælges for svimlende hammerslag til amerikanske købere.

Udenlandske journalister udråbte Wegners Den Runde Stol, som blev præsenteret på udstillingen i 1949, til at være den perfekte stol. The Chair kaldte de den. Og med ét trak den danske stol opmærksomhed og ordrer med sig.

- Det var faktisk, fordi Danmark var bagud i udvikling, at møbeldesignet fik det store gennembrud. Håndværket og de naturlige materialer gjorde det modernistiske blødt, varmt og sanseligt i modsætning til det tyske metal og det hårde industrielle look i Centraleuropa, understreger Christian Holmsted Olesen.

- De danske designere gik meget op i detaljer. I afslutninger, samlinger og overflader. De perfektionerede møbler i stedet for at nyskabe, forklarer han, og det er den tilgang til møbeldesign, der gjorde, at Wegner i 1949 kunne skabe den perfekte stol.

Annonce

Kopi på kopi på kopi

For at komme frem til det internationale gennembrud, skal vi kigge både bagud i tiden og ud i verden. For de populære danske designere har altid stjålet detaljer, former og idéer fra andre kulturer og tider.

- Flere af Kaare Klints møbler er efter min mening direkte kopier. Han ville ikke kunne vinde en retssag i dag om rettigheder. Men det er det, hele vores designtradition er bygget op omkring. At man målte, kopierede og byggede videre på møbler, der allerede fandtes. Det var først i anden halvdel af det 20. århundrede, at man begyndte at snakke om kopiering af design, fortæller Christian Holmsted Olesen.

Designmuseets stolesamling har fra 1895 stået til rådighed for designere, arkitekter og snedkere, så de kunne studere stole, opmåle dem og eftergøre deres former og konstruktioner. Dansk møbelkunsts fader, Kaare Klint, der underviste, boede og arbejdede på designmuseet fra slutningen af tyverne, mente, at møbelarkitekter skulle tage udgangspunkt i historiske stoletyper, forfine dem og tilpasse dem til den tid, man lever i. Derfor har hans elever, blandt andre Wegner og Børge Mogensen, og eleverne efter dem studeret og opmålt de historiske møbler i museets samling. Og tydeligt ladet sig inspirere af dem.

Der er klare linjer fra italienske bondestole til Børge Mogensens Folkestolen, som igen er blevet fortolket af engelske Jaspar Morrison - hvor flet er udskiftet med blå plastik. På samme måde har Børge Mogensen forenklet de snørklede ben, men genbrugt ryggens pindeopbygning fra Windsor-stolen i FDB-stolen ved navn J52. Og sådan kan man følge genbruget af streger fra Kaare Klint til Cecilie Manz, der i 2016 skabte sin udgave af karmstolen Moku, der trækker på inspiration fra både Klints Faaborg-stol og Wegners perfekte runde stol. Selv de mest ikoniske og bedst sælgende danske stole trækker på inspiration og idéer fra udenlandske designere.

- Arne Jacobsen kunne ikke tegne noget uden at have kigget andre steder. Myren er en videreudvikling og forbedring af Eames' skalstol. Og på Myrens skuldre står Verner Panton, der faktisk arbejdede for Arne Jacobsen, da Myren blev tegnet. Panton udviklede skalstolen - først i træ og siden i plastik, fortæller Christian Holmsted Olesen.

Men de tætte relationer mellem stolene gør dem ikke dårligere. Faktisk kan det være en styrke at hente inspiration fra flere forskellige stoletyper og samle dem i én stol, mener udstillingschefen.

Wegners Y-stol, der stadig bliver produceret og solgt tusinder af, kalder han den mest populære danske træstol.

- Det er den, fordi den har elementer fra fem arketyper af stole. Den har det flettede sæde fra bondestolen, dampbøjet træ i ryglænet, der har formen efter en karmstol, v'et i ryggen refererer til Windsor-pindestolene, og det lodrette rygbræt er inspireret af kinesiske stole. Det er grafisk og ekspressivt, men man sidder ikke særlig godt i den, griner han.

Annonce

Fra nedtur til optur

De første 10 år solgte Y-stolen ikke godt, men det har ændret sig siden. Og sådan er der mange historier om, at tiden og mennesker skulle være modne til de danske designeres moderne stole. Det blev tiden i den grad omkring årtusindskiftet. Efter flere årtier med stilstand fik dansk designs guldalder sin renæssance omkring år 2000.

- De seneste 17 år er salget af dansk design kun gået en vej. Det er opad. De gamle virksomheder sælger generelt godt, auktionshusene får store hammerslag, og nye virksomheder som Hay, Normann Copenhagen og Muuto bygger videre på den danske designarv. Og vores museumsbesøgstal er femdoblet de seneste fem år, siger Christian Holmsted Olesen.

- Der er ingen tvivl om, at dansk design er blandt de helt store i verden. Det er tysk, italiensk og dansk design, som er verdens tre stærkeste brands, siger han.

Annonce
Skjern Håndbold For abonnenter

Fra taktisk kegle til muligt comeback: Rutineret stregspiller er med i Skjerns trup på torsdag

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Videbæk

Civile betjente trak pistolerne mod geværbevæbnet mand: - Han troede, de var nogle banditter

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Gintberg og Agger på charmeoffensiv hos erhvervslivet: Derfor skal de smide penge i grøn folkefest

Ringkøbing-Skjern

Nu skal besøgende og medarbejdere bære mundbind på ældrecentre og sociale bosteder

Hvide Sande

Gitte og Esther tager sig godt af børnene i Kloster: Vi vil skabe den bedste barndom og opvækst

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sådan ser tallene ud: Her er ugens regnskaber fra Ringkøbing-Skjerns virksomheder

Hvide Sande

Trafikstyrelsen giver dispensation: Vesterhav Syd og Nord må bruge radarstyret lys på de kystnære møller

Coronasmitte kan igen sende børn hjem til onlineskole

Videbæk

Byrådstrio fra Videbæk og konservativ strittede imod at skære i tilskud til Videbæk Idræts- og Fritidscenter

Tarm For abonnenter

En jul med stærke traditioner: 50 år i træk har Hardy hentet sit juletræ hos Inger

Ringkøbing-Skjern

Kun for børn: I Ringkøbing afsættes der ekstra tid, når de mindste skal have et coronastik

Annonce