Annonce
Erhverv

Derfor starter Thorborg bank: Skal gøre udlån til en bedre forretning

- Man kan ikke få alt i Facit Bank, vi er et supplement, siger bankens direktør, Jesper Lyhne. Foto: Kim Rune Jessen
Forretningsmanden Niels Thorborg låner mange penge ud gennem L'Easy og DER. Hans nye bank, der åbner torsdag, skal gøre det billigere at skaffe penge til udlånene.

Odense: Masser af danskere river sig i håret over, at de skal betale for at have deres opsparing stående i banken. Det lave renteniveau betyder, at Nationalbanken kræver minus-renter af de danske banker, og flere og flere af dem føler, at de bliver nødt til at skubbe strafrenterne videre til kunderne.

Det skaber et marked for indlån til plus-renter, og det vil den helt nye bank, Facit Bank, ind på. Her kan opsparerne få positive renter på i øjeblikket 0,25-1,0 procent, men det kræver, at de binder pengene i tre eller fem år.

Hvordan kan Facit Bank give positive renter, når andre ikke kan - eller kun gør det til specielle grupper? Årsagen er, at banken låner alle pengene ud igen til de kunder i L'Easy og DER, der tager lån eller køber vaskemaskiner eller computere på afbetaling. Facit Bank er nemlig ligesom de to firmaer ejet af forretningsmanden Niels Thorborg.

Annonce

God måde at skaffe penge til lån

- Vi er en klassisk bank. Vi kan ikke låne penge ud, som vi ikke har, så vores indlån og udlån skal balancere. De danske husholdninger har et indlånsoverskud på mere end 1000 milliarder kroner, så vi håber, at der bliver taget godt imod vores tilbud, siger direktør Jesper Lyhne, Facit Bank.

- Vores indlån er en metode til at finansiere udlånene til private i koncernen. Det er en effektiv måde at gøre det på, fordi vi får en markedsbaseret pris - der er ikke andre der skal tjene penge undervejs. Alternativet ville være, at vi skulle låne pengene i en anden bank, som fik dem fra deres indlånskunder, siger Jesper Lyhne.

- Det er desuden en god metode, fordi vi kan skrue op og ned for mængden af indlån ved at ændre på renten for nye kunder. Vi skal hverken have for lidt eller for meget indlån, siger direktøren, der har åbnet og ændret flere banker i sin karriere.

På vej til Norge og Sverige

3C-koncernen står også stærkt i Norge og Sverige gennem Thorn, der er søsterselskab til L'Easy. Derfor er det planen også at lade Facit Bank arbejde i disse lande.

- Det kommer senere. Først skal vi have åbnet banken og kørt den ind i Danmark. Når den er kommet godt i gang, begynder vi at se på Norge og Sverige, siger Jesper Lyhne, der også regner med senere at udstede kreditkort.

Selv om Facit Bank kun ligger på internettet, er den ikke 100 procent digital. Der skal en levende medarbejder ind over, før en kunde bliver godkendt og et lån bevilget. Det skyldes blandt andet, at forpligtelserne til at undgå hvidvask betyder, at man skal undersøge kundernes legitimation grundigt. Der findes automatiske systemer, der kan afgøre, om en kunde kan få et lån, men hos Facit Bank vil man også have en menneskelig vurdering for at holde risikoen for tab nede.

Det betyder, at medarbejderne skal deles om skæve arbejdstider, for indtil klokken 21 om aftenen - i weekenden indtil klokken 16 - skal kunderne kunne komme i kontakt med en bankansat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce