Annonce
Ringkøbing-Skjern

Derfor skal vi have en pride i Vestjylland: Kald det kærlighed…

Pride-parade i Frankfurt juli 2020. Foto: REUTERS/ Kai Pfaffenbach / Scanpix

Om et år løber den første pride i Ringkøbing-Skjern kommune af stablen. Men hvorfor skal vi have sådan noget her?

Den 6. marts skrev en lokal medborger, Kaj Birkmose, et læserbrev til Dagbladet Ringkøbing-Skjern. I grove træk spurgte Kaj, hvorfor skal vi have en pride for mindretallet? Måske er der andre, der ligesom Kaj undrer sig, eller nogle, der ligefrem synes, at det er en dårlig idé. Jeg vil gerne give Kaj og andre som ham to svar på, hvorfor vi holder pride.

Det ene svar hænger sammen med noget, som Kaj skriver til sidst i sit læserbrev. Måske vi endda skulle begynde også at italesætte vore mand/ kvinde ægteskaber og søge at værne godt om dem og hjælpe også dem til bedre vilkår.”

Annonce

Priden handler lige præcis om det: At værne om kærligheden og give den gode vilkår. Når vi værner om kærligheden, så er der ingen konkurrence mellem Kajs ægteskab med hans kone, og to homoseksuelles parforhold.

I kærligheden til et andet menneske er vi ikke en del af et flertal, eller et mindretal. I kærligheden udtrykker vi en følelse, der er fælles for alle mennesker. Det gælder for os alle sammen, at vi har brug for at elske nogen, og for at blive elsket, uanset hvem vi er.

Når vi med en pride vil give kærligheden gode vilkår, så handler det også om, at ingen skal frygte, at den kærlighed, de deler med andre, kan føre til negativ særbehandling.

Kaj bekymrer sig sikkert ikke over det, når han holder sin kone i hånden ude i byen. Det er lige, som det skal være. Men mange har ikke den samme tryghed. Eksempelvis er mange homoseksuelle utrygge ved at tage deres kæreste i hånden i det offentlige rum, fordi de har oplevet at få negative tilråb, når de åbent har vist deres kærlighed.

Med en pride tager vi kampen op imod diskrimination af folk for den kærlighed, de føler, og imod diskrimination af folk, uanset om de føler sig som mand, kvinde eller noget tredje. Jeg håber, at Kaj og alle andre fra lokalområdet vil kæmpe den kamp sammen med os til priden.


Kaj bekymrer sig sikkert ikke over det, når han holder sin kone i hånden ude i byen. Det er lige, som det skal være. Men mange har ikke den samme tryghed.


Det andet svar på spørgsmålet ”hvorfor skal vi have en pride for mindretallet” er, at folk med en anden seksualitet eller kønsidentitet end flertallet i dagens Danmark fortsat udsættes for markant social diskrimination og chikane. I et studie fra 2019 konkluderede Aalborg Universitet, at 57 procent af homoseksuelle mænd og 37 procent af homoseksuelle kvinder i Danmark har oplevet at blive mobbet eller chikaneret på grund af deres seksuelle orientering. For transpersoner i Danmark er den uhyggelige sandhed, at over hver femte har været udsat for mindst ét seksuelt overgreb.

Al den negative særbehandling medfører dårligere psykisk og fysisk trivsel blandt personer med en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end flertallet. Det fører til større risiko for selvmordsforsøg, selvskade, depression, angst og stress.

Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Det skal vi simpelthen bare have ordnet. I foreningen West Coast Pride vil vi ”gjør noed”, så vi får løst de problemer, der måtte være i Vestjylland.

Emil Sloth Krogh, forperson for West Coast Pride. Foto: Johan Gadegaard

Vi kan komme rigtig langt med ret lidt. Lad mig give et eksempel. I Danmark er ”bøsse” og ”homo” blandt de mest almindelige udtryk, som børn bruger, når de skal tale nedsættende om hinanden. Det skal vi lære børnene at holde op med, og i samme omgang kan vi passende fortælle dem, at kærlighed kommer i mange former, men at ægte kærlighed ikke kan være forkert.

Det korte svar er altså, at vi holder en pride for at løse det markante problem med diskrimination af mennesker på grund af deres seksualitet og kønsidentitet. Det er et problem, som vi bedst løser med et bredt vestjysk sammenhold.

Når vi vestjyder får modvind, og nogen peger fingre, og siger, at vi måske er lidt bagefter, eller lidt mindre åbne, så rykker vi sammen, ranker ryggen og viser, at her er vi ikke bare på omgangshøjde. Vi er også med forrest. Det har vi gjort med grøn omstilling og når vi står sammen, kan vi også skabe det gode liv for alle borgere uanset seksualitet og kønsidentitet.

Derfor er det så godt, at både borgmesteren og viceborgmesteren bakker op om priden, og at vi har fået gode samarbejdspartnere i erhvervslivet, foreningslivet, kirken, og det øvrige kulturliv. Sammen arbejder vi for et Vestjylland, hvor ingen skal føle, at deres kærlighed er ”forkert”.

Kaj og alle andre – kom og vær med.

Annonce
Sport For abonnenter

Endelig comeback efter to år ude med skader: Fik advarsel efter kun 30 sekunder på banen

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Skjern

Dalager Marked soler sig i succes: Formand frygtede folk var blevet bange for at bruge penge

Ringkøbing For abonnenter

Et vildt paradis forsvinder: Bekymring over, at grøn kile midt i byen måske forvandles til bolig-område

Skjern

Tatiana vil klippe hunde og katte på fuld tid: Hun satser på en fremtid med egen salon i Skjern

Hvide Sande

Maskinmester er gået i land og har fået godt gang i sit chokoladestøberi: Jeg løber hurtigt tør for tid

Analyse: Bankerne betaler ikke negative renter længere. Gør du?

Ringkøbing For abonnenter

Elbæk i angreb på tidligere direktør: - Personligt udløb min tålmodighed med Peter Sand i efteråret

Navne For abonnenter

Det sidste leverstød er slået: Ringkøbings olympiske bokser er død 87 år

For abonnenter

Populær malerproducent har fordoblet salget på tre år og slår rekord i regnskabet: Sådan har de tacklet prisstigningerne

Læserbrev

Viceborgmester om Naturkraft: Én mand bærer det store ansvar for mareridtet - og nu har vi to muligheder

Jørgen Olsen efter brors kræftsygdom: Den gamle cirkushest i mig skal videre

Vestjylland

Et sjældent syn: Usædvanlig stor vågehval er drevet i land

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Da Hans Christensen fra Ringkøbing blev slået til ridder, Kaj Axelsen bygger lædervare-fabrik i Skjern og andre glimt fra Gamle Dage

Tarm

Har du også undret dig over, hvornår det gule sejl på kulturtaget kommer tilbage? En genforening nærmer sig

Annonce