Annonce
Ringkøbing-Skjern

Derfor flytter Vattenfall sine møller

Vattenfalls landechef Michael Simmelsgaard siger selv, at man har valgt at lytte til den lokale kritik af møllernes placering. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Energiselskabet Vattenfall fremhæver, at man har lyttet til lokalbefolkningens kritik af placeringen af de kystnære møller.

Ringkøbing-Skjern: De har delt befolkningen i to lejre.

Nu bliver de 21 kystnære Vesterhav Syd-møller, som skal snurre mellem Søndervig og Hvide Sande, flyttet ud på 10 kilometer. En del af møllerne var ellers planlagt placeret fire kilometer fra strandkanten - noget der har fået modstandere på barrikaderne. Også 20 kystnære Vesterhav Nord-møller bliver flyttet.

Det vil ifølge Vattenfall selv koste et trecifret millionbeløb at flytte møllerne fra den oprindelige placering. Ifølge selskabets landechef Michael Simmelsgaard har man valgt at lytte til lokalbefolkningens kritik. Det er blevet muligt at ændre projektet, fordi den første VVM-redegørelse måtte laves om, noget der forsinker projektet i tre år.

Idéoplægget til de reviderede kystmølleprojekter blev offentliggjort 1. juli. Samtidig er en offentlig høringsperiode gået i gang, og den løber frem til 16. august. Det nye projektforslag vil blive præsenteret til foråret 2020.

De to kystnære mølleprojekter vil tilsammen øge Danmarks vindenergiproduktion med 10 procent og kan levere strøm til 380.000 husstande. Siemens Gamesa skal fortsat levere de næsten 200 meter høje møller, der er såkaldte 8,4 MW møller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce