Annonce
Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Arkivfoto: Lise-Lotte Markvard
Hvert år den 13. december fejres luciadag med optog rundt i hele landet. Men hvorfor går vi egentlig rundt på række og synger med lys hænderne - og hvem er hende Lucia?

En flok syngende, hvidklædte skikkelser går på rad og række med lys i hænderne. Forrest går bruden med krans og lys på hovedet. Mange steder går børn luciaoptog i børnehaver, skoler og på plejehjem den 13. december. Men hvad fejrer vi egentlig på luciadag?

Oprindeligt er dagen en fest for den katolske helgen Santa Lucia, som vi også synger om i den sang, de fleste af os kender fra optogene.

Historien fortæller, at Lucia, hvis navn betyder lys, var en ung kristen kvinde, der levede i 300-tallet på Sicilien. Dengang så romerne de kristne som fjender af Romerriget, fordi de kristne ikke ville ofre til kejseren som en gud, som det var pålagt indbyggerne, da kristendommen kun accepterede én gud. Derfor var det ikke helt ufarligt at leve som kristen. Alligevel sneg Lucia sig ud midt om natten for at dele mad ud til de fattige. På hovedet havde hun en krans med lys, så hun kunne se i mørket og samtidig have hænderne fri.

Den unge kvinde nægtede at gifte sig med den mand, som hendes familie efter datidens skik havde lovet hende væk til. Derfor hævnede manden sig ved at angive den kristne Lucia til myndighederne, hvorefter hun blev arresteret og senere henrettet.

Indtil reformationen i 1536 fejrede man dagen i Danmark, men det stoppede brat da protestantismen kom til Danmark. Imens fortsatte man traditionen i Sverige, hvor luciaoptogene i 1920 blev en fast del af traditionen.

I 1946 var den dengang seksårige prinsesse Margrethe luciabrud på Den Svenske Ambassade i København, og derefter bredte traditionen sig igen til Danmark, hvor optogene nu også blev en del af fejringen.

Kilder: Folkekirken.dk, Kristendom.dk samt det danske kongehus

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce