Ringkøbing-Skjern

Der skal spares på kultur og fritid: Biblioteker kan blive hårdt ramt

Bibliotekerne i Tarm og Hvide Sande er i spil, når der i de kommende måneder skal findes kommunale besparelser i en størrelsesorden på omkring 300 millioner kroner i perioden fra 2020 til 2023. Arkivfoto: Chresten Bergh
I årene fra 2020 til 2023 skal der gennemføres en kommunal spareplan på godt 300 millioner kroner. Heraf skal der - som udgangspunkt - findes knap fire millioner på området for kultur og fritid.

Ringkøbing-Skjern: - Vi må bare sige, at når vi skal spare, så gør det ondt. Det er noget træls noget.

Formanden for kultur- og fritidsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Erik Viborg (V), har haft bedre dage i sit politiske liv. For, som han antyder, så er det bare ikke videre behageligt at have en sparekniv i hånden.

Men der skal skæres, og der skal skæres dybt: Ringkøbing-Skjern Kommune skal over de kommende fire år gennemføre en spareplan på godt 300 millioner kroner, og kultur- og fritidsudvalget skal byde ind med besparelser for 3,9 millioner kroner.

Som det ser ud lige nu, er det især bibliotekerne i Tarm og Hvide Sande, der kommer til at stå for skud.

Et politisk forslag om helt at nedlægge Tarm Bibliotek er budgetteret til at kunne indbringe en årlig besparelse på godt en halv million kroner, mens et forslag om at indføre fuld selvbetjening på biblioteket i Hvide Sande vil bidrage med 200.000 kroner om året.

- Det vil ramme mange. Tarm Bibliotek fungerer også som et mødested for ældre og ensomme borgere. Det ved vi godt, siger Erik Viborg.

Jeg har det godt med, at vi passer på Teatret OM. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har nogle mennesker, der kan forstyrre os lidt i vores hverdag

Erik Viborg (V), formand for kultur- og fritidsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune

Udsigt til protester

Formanden for kultur- og fritidsudvalget finder det vigtigt at pointere, at der indtil videre kun er tale om spareforslag; at intet er vedtaget endnu:

- Der er jo 29 byrådsmedlemmer, der i sidste ende bliver enige om at finde besparelserne. Der bliver først rigtig slået søm i ved det endelige budgetseminar på den anden side af sommerferien, siger Erik Viborg, der videre fastslår, at 'vi har ikke meget fedt at gøre med i nogle af udvalgene.'

I et dokument, der beskriver forslaget om at lukke det i dag selvbetjente bibliotek i Tarm, hedder det blandt andet, at 'der må forudses en del borgerprotester mod nedlæggelsen.'

Konsekvenserne ved at indføre fuld selvbetjening på biblioteket i Hvide Sande bliver beskrevet sådan:

- Det må forventes, at udlånstallet og benyttelsen vil falde. Der vil være langt til et bibliotek, hvor man kan få vejledning i søgning af materialer og anden bibliotekarisk rådgivning.

På samme område er der drøftet en nedlæggelse af den kommunale ordning 'Biblioteket kommer', der betjener omkring 80 bevægelseshæmmede borgere, som får bragt bogpakker ud til bopælen 11 gange om året.

Hvis denne service køres i garagen, vil der årligt kunne spares 212.000 kroner.

Boldbaner er også i fare

Den lange liste over spareforslag på kultur- og fritidsområdet rummer blandt andet også nedlæggelse af en håndfuld boldbaner/stadions i No, Sdr. Vium, Bork og Hemmet, hvilket vil give en samlet besparelse på 100.000 kroner årligt i det kommunale regnskab.

Ligeledes er der eksempelvis forslag om at fjerne et tilskud på 150.000 kroner til Hvide Sande Masterclass, at reducere kommunens kulturpulje med et tilsvarende beløb og at hugge 75.000 kroner af de årlige tilskud til henholdsvis Musikskolen og Ringkøbing-Skjern Museum.

På Teatret OM kan mundvigene vende begge veje. Et kommunalt driftstilskud er ikke umiddelbart i fare, men det kan blive nødvendigt at droppe et årligt festivaltilskud på 200.000 kroner:

- Jeg har det godt med, at vi passer på Teatret OM. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har nogle mennesker, der kan forstyrre os lidt i vores hverdag - at vi har noget, der er lidt mere skævt, siger Erik Viborg.

0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Nyt om erhvervsnavne

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce