Annonce
Skjern

Der er whisky med i prisen: Steffen Brandt hyret til intimkoncert i Stauning

Bevæbnet med guitar og mikrofon rykker Steffen Brandt torsdag 31. oktober ind i destilleriet hos Stauning Whisky. Arkivfoto
Der venter givetvis publikum en smagfuld oplevelse, når Steffen Brandt 31. oktober giver koncert hos Stauning Whisky.

Stauning: Åbningssangen hed 'Det mørke Jylland', da tv-2 i 1988 udsendte albummet 'Nærmest lykkelig.' Nu kigger han der ud, orkestrets 66-årige frontperson, når Stauning Whisky torsdag 31. oktober inviterer til en intimkoncert med Steffen Brandt.

Der er blot 80 billetter at komme efter, så der bliver givetvis tryk på it-systemet hos whiskyproducenten, når salget åbner fredag aften klokken 20.

De eksklusive billetter koster 495 kroner stykket, og med i prisen er blandt andet også en rundvisning i virksomhedens nye destilleri og en smagsprøve i koncertpausen.

Om den musikalske oplevelse i destilleriet melder Stauning Whisky, at 'det bliver en koncert, hvor du har mulighed for at komme helt tæt på - og at høre musikken i et smukt og anderledes, men meget akustikvenligt rum.'

Tilbage i 1981 debuterede tv-2 med albummet 'Fantastiske Toyota', og lige siden har Steffen Brandt været manden i front.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce