Annonce
Kultur

Den unge Hitlers første spørgsmål: Er du jøde?

Århus Stiftstidende lavede to interviews med Adolf Hitler, allerede i 1922 og 1923. Artiklerne sluttede med en kraftig advarsel mod Hitler.
De kaldte ham ”Bayerns Mussolini” og ”Tysklands Messias” allerede i 1922, da en journalist fra Århus Stiftstidende som den første dansker interviewede Adolf Hitler. I en prægtig bog i anledning af ”Stiftens” 225-års jubilæum kan man læse, at den danske korrespondent advarede kraftigt mod Hitler.

Historie: Året var 1922. Stedet var Bürgerbräukeller i München. På det tidspunkt vakte en ung, vred mand opmærksomhed. Han hed Adolf Hitler og førte politik på gaderne og i ølstuerne.

En korrespondent fra Århus Stiftstidende gik til et politisk møde for at få en aftale om et interview med Hitler, som allerede på det tidspunkt blev kaldt ”Bayerns Mussolini” og endda ”Tysklands Messias”.

Hitler var en ”god historie” at sende hjem. Mødet fik en anden karakter, end journalisten havde forventet.

Senere skrev han: I den overfyldte sal udpeger man os Hitler – en slank men alt andet end sympatisk udseende yngre mand. Hitlers første ord til os er ret nærgående: Er De jøde? Vi bemærker, at vi ikke er kommet for at aflægge trosbekendelse, men for at få et interview.

- Skandinaviske jøder er mig lige så usympatiske som tyske jøder, snerrer Hitler.

Han nedlader sig dog til at tilsige os til et møde i hovedkvarteret næste dags formiddag kl. 11.00. Den danske journalist fik altså aftalen i stand – og lavede næste dag det første interview til en dansk avis med Adolf Hitler.

Og meget kan man sige om Hitler, men han var en ærlig mand i denne sammenhæng. Allerede en halv snes år før, han blev tysk diktator og indledte alle rædslerne, fortalte han, at målet var at udrydde bolschevismen og jøderne.

- Statsformen er ligegyldig, sagde han.

- Det afgørende er, at national-socialismen får magten. Så vi kan gøre op med det pak, der har ødelagt Tyskland.

Annonce

Et advarsels-råb

Nogle måneder senere, tidligt i 1923 lavede journalisten endnu et interview med Hitler til Århus Stiftstiden.

Efter det interview skrev journalisten hjem til avisen: Det er en fejl, som måske kan få vidtrækkende følger, at betragte de bayerske nationalsocialisters fører som kun en uskadelig, latterlig skrighals. Dette er nemlig på ingen måde tilfældet. Hitler er tværtimod en meget farlig mand, som – hvis han ikke uskadeliggøres – vil betyde den største fare for det tyske rige – og – hvem ved – måske også mindre, omkringliggende lande.

Artiklerne er i virkeligheden dansk pressehistorie. De er bragt frem i forbindelse med en stor, prægtig bog, Århus Stiftstidende netop har udgivet i anledning af avisens 225-års jubilæum. Bogen er skrevet og redigeret af den mangeårige direktør for TV2 Østjylland, Peter Kramer.

Bogen er et udtryk for fremragende håndværk. Indtil nu har det været betragtet som en kendsgerning, at det første interview med Hitler – lavet af en dansk journalist – blev skrevet i 1930 af den danske nazist, Ejnar Vaaben.

Men Århus Stiftstidende lavede altså to interviews med Hitler allerede i 1922 og 1923. De to historier blev siden glemt totalt i det enorme drama, der skyllede over verden.

Nu har Peter Kramer fundet dem – og bragt dem i jubilæumsbogen. Begge interviews bringes i deres fulde ordlyd i bogen. Det er læsning, som giver kuldegysninger. Tænk, hvis disse artikler, især den fra februar 1923 havde fået større opmærksomhed!

Stiftstidende korrespondent i München nøjedes ikke med at konstatere, at Hitler var farlig. Han satte også fingeren på, hvorfor Hitler skulle tages dødsens alvorlig.

Journalisten skrev: Det er også fejlagtigt at afkende Hitler intelligens og en vis viden. Hans styrke er imidlertid hans fænomenale energi, hans veltalenhed og den næsten hypnotiske magt, han udøver – selv over de største forsamlinger.

Den anonyme helt

Journalistens historie blev bragt i Århus Stiftstidende den 3. februar 1923. På det tidspunkt var Hitler ved at opbygge sit nationalsocialistiske parti. Allerede i november samme år forsøgte Hitler at overtage magten ved det såkaldte ”Ølstue-kup” – der med udspring netop i Bürgerbräukeller havde til hensigt at overtage magten i Tyskland.

Den tyske krigshelt, general Ludendorf marcherede gennem gaderne sammen med Hitler, Hess, Himmler, Göring og andre nazister, som verden senere lærte at kende.

Kuppet blev slået ned. Hitler blev idømt otte års fængsel, men blev løsladt efter otte måneder. Under fængselsopholdet skrev han ”Mein Kampf” – hvori han gentog og uddybede de tanker, han havde givet smagsprøver på til den danske journalist.

Han fortalte på forhånd både Tyskland og verden, hvad der ventede – hvad han ville gøre. Desværre blev advarslerne ikke taget alvorligt nok de steder, hvor man måske kunne have gjort noget ved manden. Det utrolige er, at journalisten, der lavede disse to interviews med Hitler – og advarede mod ham – står som en af de ukendte helte i dansk journalistik. I dag ved ingen, hvem han var. På det tidspunkter var det uhyre sjældent, at journalisters navne blev bragt sammen med artiklerne.

Tiden var ikke til by-lines. Læserne købte avisen. Den stod inde for det hele. Journalisternes navne var ikke væsentlige. Peter Kramer har forgæves forsøgt at finde frem til skribenten. Men hverken på avisen – eller i dens arkiver – ved man noget. Og en af de førende danske forskere inden for hele naziperioden, tidligere forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek, John T. Lauridsen kender heller ikke journalisten.

Ja, han vidste end ikke, at disse interviews med Hitler var lavet. Det erfarede han først, da Peter Kramer ringede for at spørge. Så jubilæumsavisen indeholder faktisk en ny, opsigtsvækkende historie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

EU. Fiskeriet skal med i Brexit-aftalen

Læserbrev: I disse dage dominerer Brexit-forhandlingerne EU. Og det kan få store konsekvenser for danske virksomheder, særligt det danske fiskeri, hvis ikke der landes en aftale. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af partiskel står sammen om at få en aftale med briterne, der tager højde for fiskeriet. Forleden besøgte vi Thyborøn Havn. Et besøg der affødte to vigtige erkendelser. Først og fremmest, at der skal meget til at slå de vestjyske fiskere og havnearbejdere ud af kurs. Der er fuld gang i fiskeriet og handlen i Thyborøn. Men også at truslen fra Brexit hænger som en mørk sky over havnen. Truslen er ikke ny. Om nogen, er vores danske fiskere blandt dem, der følger Brexit-cirkusset allernærmest, og det er med god grund. De danske fiskere fanger omkring 40 procent af deres fisk i britisk farvand, og omkring 30 procent af deres indkomst stammer fra selv samme områder. Uanset om Brexit bliver hårdt eller blødt, vil Storbritannien få status af at være tredjeland i forhold til EU. Hvis ikke vi lander en Brexit-aftale, der tager højde for fiskerierhvervet, vil det få fatale konsekvenser ikke blot for fiskerne fra Thyborøn, men for alle danske fiskere og de følgeerhverv, som fiskeriet skaber. En rapport fra Aalborg Universitet viser, at vi med det værst tænkelige scenarie alene i fiskeribranchen vil miste knap 1000 jobs samt næsten en milliard kroner i indtægter. Det vil være katastrofalt for særligt nord- og vestjyske havnebyer som Thyborøn. Dog er der plads til forsigtig optimisme. Selv for to vestjyder som os. EU står nemlig sammen på tværs af lande og partiskel. For nylig vedtog vi en aftale i Europa-Parlamentet, der forlænger den nuværende ordning, så briterne fortsat kan fiske i EU's farvand. Det betyder også, at vi kan fiske i deres farvand næste år, selvom det skulle blive et hårdt Brexit. EU er klar til at lave en aftale for fiskerne, hvis briterne er. Briterne har selv meget at tabe ved en Brexit-aftale, der ikke tager højde for fiskerierhvervet. Får vi ikke adgang til britisk farvand, får briterne heller ikke adgang til at sælge fisk til resten af Europa. EU kan virke fjernt og bureaukratisk. Men Brexit får virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Som vestjyske repræsentanter i EU vil vi gøre alt, der står i vores magt, for at sikre en Brexit-aftale, der beskytter vores danske fiskere.

Annonce