Annonce
Udland

Den konservative Kais Saied vandt stor sejr i Tunesien

Fethi Belaid/Ritzau Scanpix
Tunesiens nye præsident fik opbakning fra 2,7 millioner vælgere, mens hans rival havde en million bag sig.

I Tunesien har den konservative Kais Saied vundet landets præsidentvalg med en jordskredssejr, viser det officielle valgresultat mandag.

Saeid, der blev kaldt en politisk outsider, fik 72,71 procent af stemmerne, oplyser valgkommissionen i det nordafrikanske land.

Saied fik opbakning fra omkring 2,7 millioner vælgere, mens hans rival, forretningsmanden Nabil Karoul, havde en million vælgere bag sig ved søndagens anden valgrunde.

Omkring 90 procent af de 18 til 25-årige stemte på Saied, siger valginstituttet Sigma. Blandt vælgere på over 60 år fik han lidt under halvdelen af stemmerne.

Kais Saied er professor i forfatningsret. Han var oppe imod mediemogulen Nabil Karoui, som er sigtet for økonomisk kriminalitet, og som har ført en stor del af sin valgkamp fra fængslet. Han siger selv, at anklagerne mod ham er politisk motiverede.

Begge kandidater er nye på den politiske scene i Tunesien. Ved første runde af præsidentvalget vragede vælgerne de politikere, der betragtes som en del af den gamle garde.

Iagttagere mener, at det skyldes tunesernes vrede over den økonomiske stilstand, arbejdsløshed og en dårligt fungerende offentlig sektor.

Kais Saied har fået tilnavnet "Robocop" på grund af sin baggrund som professor i forfatningsret og sin stive fremtræden. Mediemogulen Karoui bliver til gengæld kaldt "Tunesiens Berlusconi".

Saied har i løbet af valgkampen forsvaret dødsstraf og kriminalisering af homoseksualitet samt en lov, der straffer ugifte par, som for eksempel holder i hånd eller kysser offentligt.

Søndagens valg var det andet frie præsidentvalg i Tunesien siden de store omvæltninger i 2010 og 2011. Det var her, at tuneserne gik på gaden og efter store demonstrationer fik afsat præsident Zine el-Abedine Ben Ali.

Valget skulle efter planen først have været holdt senere på året. Men det blev fremrykket efter præsident Beji Caid Essebsis død i juli.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce