Annonce
Ringkøbing-Skjern

Vindmølleplaner koster stemmer ved kommunalvalget: Ikke (uden tilladelse) i min baghave

Store vindmølleprojekter er nødvendige for Danmarks grønne omstilling, men de skaber også røre i mange lokalsamfund. I perioden fra 2009 til 2020 har borgerprotester bremset mere end hver femte planlagte landvindmølle. Og ny forskning viser, at borgmestre med vindmøller på samvittigheden mister stemmer ved kommunalvalget. Foto: Emil Jørgensen
Planer om vindmøller på højde med Eiffeltårnet kaster skygger over Alex Bondes drøm om en landejendom i Velling nær Ringkøbing. På Tåsinge syd for Fyn har de roterende naboer forstyrret Gitte Nielsens nattesøvn i 12 år. Danskerne vil have grøn energi - men står det i baghaven, vil de have en del af kagen. Avisen Danmark udforsker kommunalvalgets mest stormfulde tema, der kan koste borgmestre dyrt på valgdagen 16. november.

En 64-årig kvinde står i markkanten i bælgravende mørke. Blinkende røde lys fra toppen af masterne gør, at man aner to gange tre vinger, der suser rundt og rundt, men det er støjen, der stjæler billedet.

- SWUSH, SWUSH, SWUSH, larmer det monotont.

Kvinden i mørket hader SWUSH-lydene. Hun hedder Gitte Nielsen, og hun har slæbt mig ud under stjernerne, så jeg kan opleve dét, hun kalder “symbolerne på undertrykkelse”: to styk 126 meter høje vindmøller.

Annonce

- To-tre nætter om ugen vækker larmen mig om natten, og sådan har det stået på i 12 år nu. Jeg hader de vindmøller, siger hun.

På den kulsorte novemberaften kan jeg ikke se hendes ansigtsmimik. Men jeg kan høre, at hun bider tænderne sammen, da hun siger “hader”.

Gitte Nielsen siger, at hun får det fysisk dårligt over vindmøllestøjen. I 12 år har hun boet med to styk 126 meter høje møller på Tåsinge. Foto: Emil Jørgensen

Vi befinder os på den sydlige kant af Tåsinge, en stor ø i Svendborg Kommune. Her har Gitte Nielsen haft adresse siden 1994, og hendes mand siden 1982. De er omgivet af Det Sydfynske Øhav, beskyttede strandenge og fuglehabitater. Men siden 9. oktober 2009 har de også haft to mekaniske naboer, som forpurrer deres landlige liv. Forhøjet blodtryk, ustoppelige tilfælde af næseblod og nedsat arbejdsevne er konsekvenser af søvnforstyrrelsen, beretter Gitte Nielsen, der var rengøringsleder på et plejehjem, inden hun gik på efterløn.

- Vi har ikke selv valgt det her. Kommunen har trukket det ned over hovedet på os, siger hun.

Kampen mod vindmøllerne har fået hende til at starte en landsforening og ført hende ind i kommunalvalget. Hun er på stemmesedlen 16. november og slås for at slå et andet vindmølleprojekt ihjel - et helt andet sted i kommunen.

Men denne fortælling rummer mere end Gittes kamp på Tåsinge. Den handler om utilfredse borgere i flere hjørner af Danmark, om borgmestre i modvind og grønne klimadrømme, der blegner, når omkostningerne bliver personlige. Vil du høre om rige lodsejere, verdens største vindmøller, økonomiske hold kæft-bolsjer, en vred politimand og en misforstået effekt, man kalder Nimby - Not in My Backyard (ikke i min baghave) - så læs videre.

- To-tre nætter om ugen vækker larmen mig om natten, og sådan har det stået på i 12 år nu. Jeg hader de vindmøller. Foto: Emil Jørgensen

Borgerprotester og borgmesterhug

I valg efter valg, i undersøgelse på undersøgelse ønsker en stor del af den danske befolkning at være grøn, grønnere, grønnest.

Folketingsvalget i 2019 blev et “klimavalg”.

86 procent svarer “ja”, når den grønne tænketank Concito spørger, om “de globale klimaudfordringer er et alvorligt problem”.

Hver tredje dansker peger på klima som et af de tre emner, der bliver afgørende for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget i år - en markant stigning i forhold til de seneste to kommunalvalg.

- Som overskrift er der kæmpe opbakning til den grønne omstilling, siger Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og fortsætter:

- Men når det kommer til konkret kommunalpolitik, bliver diskussionen en anden. Hvor skal vindmøllerne stå? Det forholder sig som med motorveje, broer og asylcentre: De færreste ønsker, at det skal stå lige præcis der, hvor de bor.

I perioden fra 2009 til 2020 har borgerprotester bremset mere end hver femte planlagte landvindmølle. Det viser en aktindsigt, som Radio4 fik i Energistyrelsen sidste år.

Roger Buch kalder det for Nimby - det såkaldte “ikke i min baghave”-begreb. Det har været kendt i mange år. Allerede i 1979 sang Niels Hausgaard fra Hirtshals ironisk herom:

“Snakken var, om vi skulle have atomkraft eller hvad, og det mente vi ikke, der kunne være tvivl om, at vi skal, men værket skal ligge på Sjælland, har vi tænkt, eller Fyn, henne i den østre ende. For at have det her hos os, nej, det vil vi godt nok ikke”.

I dag - 42 år senere - er det placeringen af den grønne energi, der kan få vælgersind i kog. Og det er især vindmøllerne, lokalpolitikere brænder sig på.

Martin Visnæs, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, har for nylig kigget på samtlige vindmøller, der er blevet sat op i Danmark siden år 2000. Han har sammenholdt det med kommunalvalgsresultater i de respektive valgkredse og fundet en klar tendens.

Borgmestre og formænd for miljøudvalg, der står bag opsætningen af vindmøller på land, bliver straffet i stemmeboksene af de berørte vælgere. I gennemsnit koster det borgmesterpartiet 9,5 procentpoint på valgdagen, hvis der er tale om den første vindmølle, som sættes op i en valgkreds.

- Forskningen viser, at vælgerne er mere skeptiske over for den grønne omstilling, når den bliver konkret og koster noget for dem selv, siger Martin Visnæs.

Dansk Energi: Udbygningen af vindmøller går for langsomt

  • I år 2050 skal det danske samfund efter planen være fuldkommen klimaneutralt.
  • Men allerede inden 2030 har Danmark et mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent. 
  • For at det kan lade sig gøre, skal der hvert år opstilles 600 MW ekstra grøn energi på land.
  • Det gør der langtfra. I 2019 blev der kun opstillet 46 MW ekstra sol- og vindenergi. Sidste år var tallet 205 MW.
Annonce

Drømmen om en landejendom

I et rødt murstenshus med stråtag, i landsbyen Velling ved Ringkøbing Fjord i Vestjylland, bor en familie, som umiddelbart underbygger forskningsresultatet fra Aarhus Universitet.

I kommunen, hvor Vestas blev født, er der flere vindmøller end noget andet sted i landet. Og nu er møllerne efterhånden kommet så tæt på, at familien her er blevet politisk hjemløs.

- Igennem det meste af mit liv har jeg stemt på Venstre. Det er jeg opdraget til. Men ved kommunalvalget handler det ikke længere om ideologi. Det handler om, hvem der går imod vindmølleprojekterne, og derfor stemmer jeg nok på SF nu, siger Alex Bonde.

Han er politimand og rocker den samme frisure som B.S. Christiansen: Issen er blank, kinderne er fyldt med skæg. Iklædt armygrønne bukser og T-shirt, et imødekommende smil og tre rynker i panden byder han mig velkommen i familiens hjem.

For 18 år siden flyttede de fra det støjende Amager i København til Velling, hvor der bor i omegn af 1000 indbyggere. Nu bor Alex Bonde, hans kone, Lottie Holm, og parrets tre børn i det, han kalder “drømmen om en landejendom”.

- Oddere fiser igennem haven, vi kan se Mælkevejen om natten og finder ro i naturens lyde. Vi har bygget shelter i haven, vi har smågrise og høns. Lottie er mikro-biavler, siger Alex Bonde, før han tilføjer drømmen mareridtsagtige nuancer.

I 2011 blev 11 vindmøller af 150 meters højde rejst i Lem Kær en kilometers penge fra grunden. Selv i dag, hvor det er så tåget, at man nærmest skal køre med langt lys på landevejene, ser man silhuetterne af masterne rejse sig over markjorden derude i horisonten. Og når det blæser, forklarer Alex Bonde, “summer og brummer de”. Støjen er han træt af, men i virkeligheden er det nogle helt andre vindmøller, som giver ham søvnløse nætter. Fremtidens vindmøller.


Igennem det meste af mit liv har jeg stemt på Venstre. Det er jeg opdraget til. Men ved kommunalvalget handler det ikke længere om ideologi. Det handler om, hvem der går imod vindmølleprojekterne, og derfor stemmer jeg nok på SF nu.

- Alex Bonde, politimand i Velling i Ringkøbing-Skjern Kommune


Alex Bonde kommer fra Ringkøbing og har fået ind med modermælken, at han skal stemme Venstre. Men ikke længere. Politimanden er ligeglad med farve - han vil bare stemme på dem, der bekæmper Lem Kær-vindmølleprojektet. Foto: Emil Jørgensen
Annonce

Møller højere end Storebæltsbroen

Med blot to stemmers flertal har byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune sagt ja til at lade de vestjyske investorer Jørgen Skovgaard og Mads Willadsen udskifte deres 11 nuværende møller med otte nye Vestas-forsøgsmøller. De vil også opstille solceller og etablere et Power-to-X-anlæg, hvor der skal forskes i at omdanne vindmøllestrøm til brint.

Vindmøllerne skal være mellem 200 og 270 meter høje. 270 meter er mere end seks gange højden af Rundetårn i København, højere end Storebæltsbroen og næsten på højde med Eiffeltårnet i Paris.

Ifølge Vestas vil de nye kæmpemøller overholde de samme støjgrænser, som de nuværende. Men Alex Bonde er langtfra overbevist. Sammen med 832 andre har han skrevet under på, at vindmølleprojektet i Lem Kær bør bremses.

- Jeg er sikker på, vi får lysgener. Står solen rigtigt, får vi skyggekast på grunden. Og jeg har allerede haft en snak med ejendomsmægleren, der skønner, at vores ejendom ikke længere vil være to millioner, men 1,5 millioner kroner værd, siger han.

Statens årlige kompensation på 7000 kroner - de såkaldte VE-midler - er en joke, mener Alex Bonde.

Hans hustru, Lottie Holm, sidder på den anden side af spisebordet i familiens køkkenalrum og nikker sammenstykkende. Hun har langt brunt hår, et sandfarvet tørklæde over skuldrene og runde briller uden stel om glassene. På bordet står hendes hjemmebagte franskbrød og hjemmeavlede honning. Katten Loui lister rundt omkring os, men stemningen er ikke hyggelig.

Parret fnyser i kor, da jeg nævner “ikke i min baghave”-begrebet.

- Det er helt misforstået. Det handler ikke om, at vi ikke er klar til at betale en pris for den grønne omstilling, siger Lottie Holm og uddyber, at de har solceller på grunden, har skiftet pillefyret ud med varmepumpe, forsøger at spise mindre kød og køber 97 procent økologisk ind.

- Og de sidste tre procent er snolder, tilføjer hun.

Lottie Holm og Alex Bonde flyttede fra Amager i København til Velling i Ringkøbing-Skjern for 18 år siden. Men nu føler de, at drømmen om landejendommen er truet af planerne om at rejse 270 meter høje vindmøller en kilometer fra grunden. Foto: Emil Jørgensen
Annonce

Hold kæft-bolsjer

Alex Bonde sidder med hænderne ud for kroppen, som holder han på en imaginær flyttekasse, og fastholder mit blik.

- Det her handler ikke om grøn omstilling, siger han.

- Det handler om fup og humbug, studehandler med lodsejere, der skummer fløden. Og borgere som os, der bliver kørt over af kommunen.

Han sender et indforstået blik til sin kone hen over honningmadderne.

- Skal han have et hold kæft-bolsje? spørger Lottie Holm.

- Ja. Så ringer jeg til Johnny og Gurli, svarer han.

Hun rejser sig op og henter en krukke med farverige bolsjer, der ligner noget fra en tegnefilm. Alex Bondes telefon er sat på højtalerfunktion. Jeres udsendte reporter er ved at miste overblikket.

- Johnni reparerer handicapscootere, Gurli syr brudekjoler, forklarer Alex Bonde, mens telefonen siger “dut, dut”.

- Og de har fået bestikkelse af investorerne for ikke at lave bøvl over, at to testmøller blev sat op for år tilbage i Tændpibe - fire kilometer herfra. De har fået et økonomisk hold kæft-bolsje. Det er den slags metoder, som bruges.

Johnny tager telefonen. I lang tid høres blot hans åndedrag, mens Alex Bonde forklarer, at han sidder med en journalist i stuen. Johnny bekræfter, at hele hans gade har modtaget penge i en frivillig kompensationsordning, mens Lottie griber fat om et bolsje med en en metaltang.

Krukkestuntet er fra et protestmøde mod vindmøllerne, som de deltog i tilbage i juni.

- Vil du ha’ et? spørger hun.

Lottie Holm havde bolsjerne med til et protestmøde, hvor hun forsøgte at gøre politikerne opmærksomme på rygterne om frivillige kompensationsordninger. Både Lottie og hendes mand, Alex Bonde, er meget aktive i kampen for at få Lem Kær-projektet droppet. Foto: Emil Jørgensen
Annonce

Hviskende vidneudsagn

Rygter og historier af den karakter gør, at omgangstonen bliver hård beboerne imellem i det lille landsbysamfund. Alex Bonde mistænker, at andre bakker op om Lem Kær-projektet, fordi de får økonomisk kompensation under bordet. Andre mener, at Bonde-parret - og de andre i protestbevægelsen - ser spøgelser og opfører sig hysterisk. At vindmøllerne og Vestas har sikret arbejdspladser og lukrative skatteindtægter til gavn for hele kommunen, og at alle burde være taknemmelige.

Ringkøbing-Skjerns borgmester, Hans Østergaard (V), er ikke bekendt med, at nogen har fået penge af investorerne i forbindelse med Tændpibe-møllerne. Men det er en kendt sag, at lodsejerne bag et andet grønt projekt i kommunen - en solcellepark mellem Dejbjerg og Stauning - har ført hemmelige forhandlinger med naboerne til projektet.

Til Dagbladet Ringkøbing-Skjern har flere fortalt, at de er blevet tilbudt 300.000 kroner for ikke at klage over projektet - samt ikke at berette om aftalen.

- Nogle kalder det for hold kæft-bolsje, men der skal som bekendt to til en handel. I forbindelse med solcelleanlægget er naboer blevet enige med lodsejergruppen om en frivillig kompensationsordning, og det ser jeg ikke noget forkert i, siger borgmesteren til Avisen Danmark og pointerer:

- Men jeg kender altså ikke noget til ordninger forbundet til hverken Tændpibe eller Lem Kær-vindprojekterne.

Solceller i Ringkøbing-Skjern Kommune. De fleste vil gerne have grøn energi, bare ikke hjemme hos sig selv. Foto: Emil Jørgensen

Det fører os frem til Johnny og Gurli. Indkørslen er fyldt med el-scootere og på en stor gul plakat ud mod vejen står der “STOP LEM KÆR-PROJEKTET”.

Johnny Jakobsen giver mig hånden og et elevatorblik. Han har et sort bluetooth-headset i øret og en blå skjorte på kroppen. Den skjuler ikke hårene på brystkassen. Han taler lavt, nærmest hviskende.

- Nogen har fået 50.000 kroner. Nogen har fået 500.000 kroner. Snakken går, siger den 65-årige mand, der dog understreger, at der ikke er tale om bestikkelse.

Han vil ikke fortælle, hvor meget han selv har fået. Og han vil heller ikke vise dokumentation for, at han har fået pengene, for det fraråder hans advokat ham, siger han.

- Men det forarger mig, at der er nogen, der tjener styrtende på projekterne, mens andre taber al værdien i deres ejendom. Processen er ikke gennemsigtig, og naboerne ender som de store tabere.

Troværdigheden om din person står noget stærkere, hvis du viser det brev, som du påstår, at du har. Og du har jo i forvejen fortalt mig om det, så hvad forskel …

- Nu bliver det sådan her. Min advokat har rådet mig til ikke at vise brevet, og jeg vil ikke risikere at miste de penge, som jeg har fået.

Johnny Jakobsen, og hans kone, Gurli, bor i en gammel skolebygning, som de har renoveret, i Lem i Ringkøbing-Skjern. Foto: Emil Jørgensen
Annonce

En typisk tabersag

De snørklede markveje nær Ringkøbing by leder ikke til nogen rygende pistoler. Investor Mads Willadsen afviser pure over for Avisen Danmark, at nogen skulle have modtaget penge i forbindelse med Tændpibe-møllerne - eller Lem Kær-projektet for den sags skyld.

- Vi betragter os selv som hædersmænd, og vi benytter os ikke af den slags metoder, siger han over telefonen.

Sagen virker speget. Men borgernes generelle frustration i det vestjyske lyder som noget, Kristian Borch har hørt mange gange før. Han er seniorforsker ved Aalborg Universitet og har i snart 10 år forsøgt at kortlægge, hvornår vindmølleprojekter lykkes - og hvornår de munder ud i modstand fra borgerne.

- Typisk melder kommunen en klimaplan ud. Vindmølleudviklere sætter sig sammen med nogle lodsejere, og de laver en kontrakt. Så går de ind til kommunen og beder om at få planen godkendt. Og det er lige præcis sådan, at man skaber alle problemerne, siger han.

Det er også sådan, det er foregået med Lem Kær-projektet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Planerne bliver påduttet borgerne udefra, og det er meget få, som egentlig får noget ud af det.

Overalt i Ringkøbing-Skjern Kommune spotter man vindmøller. Med 286 af slagsen er det den kommune i Danmark, der har flest. Foto: Emil Jørgensen

Ifølge Kristian Borch bruger kommunerne typisk flere ressourcer på at behandle klager fra borgerene, end de gør på at agere sagsbehandlere for vindmølleprojekterne. Og det ender sådan, fordi de inddrager borgerne for sent - når planerne er langt og svære at ændre.

Derfor giver seniorforskeren fra Aalborg Universitet heller ikke meget for den såkaldte Nimby-effekt.

- Problemet er ikke, at borgere aldrig er villige til at have vindmøllerne stående i baghaven. Problemet er, at borgerne føler sig kørt over, fordi det med biogas, solceller og møller er markedskræfterne, der styrer showet.

Kristian Borch vedkender, at alle aldrig bliver 100 procent tilfredse. Men hans forslag til kommunerne er, at de arbejder den anden vej rundt og organiserer borgerne i energiplaner - som et alternativ til aftaler mellem vindmølleudviklere og lodsejere.

- De steder i landet, hvor borgerne er blevet inddraget i planerne og tilbudt medejerskab over vindmøllerne - og får en del af den økonomiske gevinst - oplever vi ikke de samme protester over støj og gener, siger han.


Problemet er ikke, at borgere aldrig er villige til at have vindmøllerne stående i baghaven. Problemet er, at borgerne føler sig kørt over, fordi det med biogas, solceller og møller er markedskræfterne, der styrer showet.

- Kristian Borch, seniorforsker på Aalborg Universitet

Vindmøller vrider Danmark skævt

  1. Hele 10 procent af Danmarks vindenergi kommer fra Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor knap én procent af befolkningen bor.
  2. Med 286 vindmøller har Ringkøbing-Skjern flere vindmøller end nogen anden kommune.
  3. Kigger man på, hvilke kommuner der har udbygget vind- og solenergien mest siden seneste kommunalvalg, er det også Ringkøbing-Skjern, der topper listen. 
  4. De øvrige topti-kommuner for største udbyggelse siden 2017 er Holstebro, Thisted, Lolland, Randers, Vejle, Lemvig, Hjørring, Jammerbugt og Vesthimmerlands.
Annonce

Til valg mod vindmøller

Til borgermøde om vindmøller og kommunalvalg i Bjerreby Forsamlingshus luftes de samme argumenter fra tilskuerpladserne.

- Vi har hele tiden bedt om at blive inddraget, og vi har hele tiden følt, at vi blev kørt over, siger en kvinde med en skotskternet grå frakke, der matcher hendes hårfarve.

- Lokalplanen er ulovlig, og vi er som borgere henvist til at søge advokathjælp, lyder det fra en anden i salen.

Var det ikke for den fynske dialekt, kunne man godt lukke øjnene og forestille sig, at man stod i Ringkøbing-Skjern Kommune - eller mange andre kommuner, der oplever de samme dilemmaer, når de grønne klimaambitioner skal konkretiseres.

Men vi er på Tåsinge i Svendborg Kommune, og blandt de cirka 50 fremmødte borgere i gymnastiksalen sidder Gitte Nielsen, kvinden fra den mørke markkant. Hende, som artiklen åbnede med.

Det er ikke “hendes vindmøller”, der er til debat. Det er derimod rejsningen af tre nye 150 meter høje vindmøller ved Broholm Gods en halv times kørsel derfra, på den anden side af Svendborgsundbroen. Og publikum er debatlystent.

Til borgermøde om Svendborg Kommunes klimaambitioner i Bjerreby Forsamlingshus på Tåsinge. Foto: Emil Jørgensen

Et par gange i løbet af den halvanden time lange debat, som Fyns Amts Avis orkestrerer, bliver der buhet, når den socialdemokratiske borgmester, Bo Hansen, har talt. Især da han på et tidspunkt siger:

- Hvis alle borgere altid skulle høres hver gang, blev der ikke bygget mange vindmøller.

Borgmesteren udtrykker også flere gange forståelse for utilfredsheden. Og på grund af borgerprotester har Bo Hansen været med til at sparke Broholm-møllerne til hjørne indtil efter kommunalvalget. Men han fastholder sin opbakning til projektet.

Det gør H.C. Wullf til gengæld ikke. Den 61-årige tandlæge blev trukket ind i politik, da han selv blev ufrivillig nabo til vindmøller på Tåsinge. Nu er han spidskandidat for Sydfynslisten, en borgerliste, der ifølge ham selv skal udgøre et alternativ til de landsdækkende, ideologiske partier.

- Der er brug for et borgernært parti, der kan bidrage til, at kommunen bliver lettere at gennemskue. Processerne er gemt ad vejen, forklarer han Avisen Danmark efter mødet.

I hans optik bliver Danmarks grønne omstilling bremset - ikke af protester fra borgere som han selv - men af kommunernes vindmølleprojekter, der føles som overgreb på den private ejendomsret.

- Modviljen kommer, fordi borgerne først præsenteres for skrækeksemplet, siger H.C. Wulff.

H.C. Wulff, som står med mikrofonen, er blevet politisk aktiv på grund af sin utilfredshed med processen omkring opsætningen af vindmøller i Svendborg Kommune. Foto: Emil Jørgensen
Annonce

Gitte Nielsens kamp

Lyden af Gitte Nielsens skrækeksempel trænger ind igennem husmuren flere nætter om ugen. Men lige nu kan man ikke høre vindmøllestøjen.

- Lyden kommer med fugten omkring klokken halv tre i nat, siger hun, mens hun hviler sit hoved i sin hånd har og albuen placeret i spisebordet.

Efter vores tur i marken sidder vi nu i hendes varme hus og taler politik - og vindmøller.

På vej igennem aftenen på Tåsinge - hjem til Gitte Nielsen og vindmøllestøjen. Foto: Emil Jørgensen

Som H.C. Wulff stiller hun også op for Sydfynslisten. Og ligesom hun var i starten af den her historie, er hun stadig indebrændt.

- Når jeg skal på ferie, så googler jeg altid først, om der er nogen vindmøller i området. Jeg kan simpelthen ikke holde dem ud.

Gitte Nielsen - som har brugt en stor del af sine seneste 12 år på at bekrige vindmølleprojekter i kroge og afkroge af Danmark - ser træt ud. Hun forklarer mig alle reglerne om vindmøllernes afstandskrav til naboer, godkendte støjfrekevenser, tilladte antal omdrejninger, kompensationsordninger og aftalte megawatt. Og hendes rådgivning til andre, der har vindmøller på vej mod kvarteret, er lige så sortsynet, som himlen udenfor.

- Flyt. Flyt, før det er for sent, siger hun.

Men så - klokken ét minut i deadline, ved allersidste spørgsmål - kommer løsningsforslaget, der virker så banalt, men måske gemmer hemmeligheden.

Hvad skulle det kræve for, at du kunne leve med vindmøllerne? spørger jeg.

- At vi var blevet hørt. Eller havde fået et tilbud om at blive holdt skadesløse, hvis vi ville flytte.

Gitte Nielsen har et bud på, hvordan hun kunne have lært at leve med vindmøllerne: “At vi var blevet hørt. Eller havde fået et tilbud om at blive holdt skadesløs, hvis vi ville flytte,” siger hun. Foto: Emil Jørgensen
Annonce
Navne For abonnenter

Corona kostede hendes fars liv: Nu har Inge skrevet en kogebog sammen med sin mor

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Skjern

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Spjald blev hjemby for produktion af kjoler og 40 nye arbejdspladser - og andre glimt fra Gamle Dage

Debat

Raunonia: Udsigten over fjorden er en fælles værdi

Ringkøbing

Han går fra 800 til 5000 kvadratmeter: Mr. Beef kan sagtens bruge al pladsen i ny fabrik

Bonnichsen i klumme: Efterretningsvæsenet i Danmark ligger i ruiner

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Stigende elpriser tvinger sommerhusbureau til nytænkning: Lejerne må betale, hvad strømmen reelt koster

Debat

Energipriser: Høje mål men reelt ingen selvbestemmelse

Ringkøbing

Fra rengøringsmedarbejder til kurbadschef: 24-årig rumæner har gjort lynkarriere på Hotel Fjordgården

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Ringkøbing Håndbold

Fra Okinawa til Vestjylland: Japansk træner i praktik i Ringkøbing Håndbold

Skjern For abonnenter

Kom med på læsehunden Frejas første arbejdsdag: Firbenet skal hjælpe børn med at blive bedre til at læse

Sport

Gidsel bliver på hotellet under træning efter slag i maven

Annonce