Annonce
Kultur

Den gamle wigwam er pilrådden: Indianerlandsbyens vartegn skiftes ud

Havnefoged Niels Tarpgaad Nielsen springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Her er han i gang med at afbarke bundgarnspæle på gammeldags maner. Foto Pou Osmundsen.
De gamle bundgarnspæle er ved at rådne op; nu gøres de nye klar til opstilling.

RINGKØBING: Havnefoged Niels Tarpgaard Nielsen har travlt i disse dage.

Så snart han har en ledig stund, finder man ham mellem et par af skurene i Indianerlandsbyen, hvor han i en voksende dynge af velduftende fyrrebark er i gang med at afbarke en ordentlig dynge træer - med håndkraft. Han afbarker bundgarnspæle.

- Pælene har vi fået leveret fra kommunens skove, og vi kunne da have fået dem maskinafbarket, men det ville ikke være helt rigtigt at gøre det på den måde, siger havnefogeden.

Så han har altså valgt at bruge den samme metode, som fjordfiskerne brugte i de gode gamle dage, når de skulle afbarke bundgarnspælene. Det giver jo også anledning til en snak med folk, der passerer gennem den maleriske indianerlandsby.

Det er dog ikke, fordi Niels Tarpgaard Nielsen har planer om at begynde at sætte net i fjorden. Fyrrepælene er til pynt.

- Den wigwam af bundgarnspæle, der i umindelige tider har stået på havnen, er i meget dårlig forfatning, siger han.

Annonce
Den ikoniske wigwam er i en sørgerlig forfatning. Men snart optræder den flot og flunkende frisk igen.

Rådnet op

Wigwammen er noget af et symbol for Ringkøbing Havn og især for Indianerlandsbyen, hvis samling af maleriske redskabsskure pryder talrige postkort og turistbrochurer.

- Det er afdøde fisker Benny Madsens bundgarnspæle, det drejer sig om, og pælene har stået der så længe, jeg kan huske, siger Søren Lauridsen, der selv har to skure i Indianerlandsbyen.

- Det er godt, at Niels nu går i gang med at forny pælene, for det ville være synd og skam, hvis wigwammen forsvandt; den er et vartegn for havnen.

Fornyelsen var i allerhøjeste grad blevet nødvendig.

- Pælene i den gamle wigwam er så møre, at jeg nemt kommer til at brække dem, når jeg slår græs, siger Niels Tarpgaard Nielsen med et smil.

Men meget snart er det altså slut. Så erstattes de gamle pæle med nye, friske og væsentligt længere pæle, og Indianerlandsbyens vartegn er dermed sikret mange år frem i tiden.

Havnefogeden tør dog ikke sige helt nøjagtig, hvornår udskiftningen sker; det afhænger af, hvordan afbarkningen af pælene skrider frem.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce