Debat

Den fødende kvinde

Ny præst i Ringkøbing. Foto: John Randeris
3.søndag efter påske. Prædiketeksten er Joh 16,16-22

I dag, på tredje søndag efter påske, spoler vi tiden tilbage til før opstandelsen påskemorgen. Vi spoler tilbage til skærtorsdag. Jesus og disciplene spiser sammen, og vi hører, hvordan Jesus prøver at forklare, hvad der skal ske dagen efter, på den lange, mørke fredag med korset.

Jesus bruger et stærkt billede. Billedet af den fødende kvinde. Det er et billede, der til alle tider er levende, eftersom alle jo fødes, og mange også oplever at føde eller at være vidne til en fødsel. Jeg har selv fået lov til at stå ved siden af tre gange, og det har været fantastisk hver gang.

Godt nok kunne jeg se, at det gjorde ondt på min kone, men jeg var sikker på, at hun kunne klare det. Og da barnet så kom ud til os, var det simpelthen ubeskriveligt. Det var som at overvære et under.

Sådan, siger Jesus, bliver det også, når jeg dør på korset. I skal blive ulykkelige, I skal græde og klage, ligesom kvinden, mens hun har de frygteligste veer. Men ud af den smerte skal der opstå noget helt nyt. Et nyt liv skal begynde. Jesu liv som genopstanden.

Men ikke bare et nyt liv. En helt ny tid. En helt ny virkelighed, hvor døden ikke længere skal have det sidste ord. Påskemorgen stod Jesus op, og samtidig opstod vores håb om også at få del i det evige liv. Ud af den dybeste smerte fødes den største jubel.

Og er det ikke ofte sådan i vores liv? Er der noget, vi sætter mere pris på, end det vi har måttet kæmpe for? Hvem er mere glad for sit helbred, end den der har oplevet, at døden bankede på? Hvem sætter større pris på sine kære, end den der har været tæt på at miste dem?

Ud af Langfredags død og mørke vokser den største glæde. En kort tid, så blev smerten til glæde. Sådan føles det også for den fødende kvinde, har jeg ladet mig fortælle. Min kone siger, at hun aldrig nogensinde har oplevet noget værre end at føde, og samtidig var fødslen begyndelsen på vores største glæde, livet med vores børn.

Glæd jer altid! siger apostlen Paulus et sted. Det kan jo værre nemmere sagt end gjort, når livet ikke former sig, som vi drømte om. Meningen er da heller ikke, at vi skal smøre et smil på ansigtet og så ellers glæde os over alt det tunge, vi kan møde. Nej, vi har lov til at klage til Gud, ligesom Jesus selv gjorde på korset, da han råbte: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?

Jesus ved godt, at disciplene kommer til at lide for deres tro. Og han ved, at vores liv langtfra er perfekt. Alligevel lover han os og disciplene en glæde, som uanset hvad kan bo i vores hjerter. En glæde, der stikker så dybt, at intet kan fjerne den. En glæde over livets gave, over opstandelsens håb og over at være Guds elskede børn.

Men kan sådan en glæde bruges til noget, når man vandrer gennem sorgens landskab? Det kan kun hvert enkelt menneske svare på. For disciplene var svaret ja. De blev hånet, tortureret og slået ihjel. De mistede venner og familie. I alt det beholdt de en dyb glæde, der lå nedenunder al ulykken. En glæde, der strømmede fra deres tro på Jesus.

Måske lyder det bare som tomme ord. Eller måske kender du det. En flig af glæde, der løber under alt andet, fordi du ved, at Gud er med i alt det, du møder. Fordi du tror, at han glæder sig til at se dig, når dit liv er forbi. Fordi du håber på, at du skal få lov til at se dine kære igen. Og da skal den glæde, som Jesus taler om, for alvor skinne, og den skal aldrig nogensinde tages fra os.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce