Den danske vindrøm

Den danske vindrøm afsnit tre: - Vi kunne gang på gang se, at vi kunne slå gode champagner

I over 20 år har vinbonde og Pharma Nord direktør Sven Moesgaard eksperimenteret med vin på sin gård i Dons ved Kolding. Men først nu nærmer vingården sig en status som overskudsgivende virksomhed. En rejse du kan høre meget mere om i tredje afsnit af vores podcastserie Den Danske Vindrøm.

Med et smæld forlader en klump af frossen gær den grønne flaske, som skummet straks står ud af.

Det er sidste trin i at færdiggøre en flaske mousserende vin efter den traditionelle Champagne-metode. En proces, der hedder degorgering, afledt af det franske dégorgé, og som betyder, at man tager gæren ”ud af halsen” på flasken, efter flaskegæringen er overstået.

Men det franske islæt til trods, står der ikke Champagne, men derimod Dons på den prop, der sættes i flasken.

Dons er titlen på de mousserende vine, som siden 2001 er blevet fremstillet på vingården Skærsøgaards otte hektar jord. Men Dons, der ligger i en smeltevandsdal ved Kolding Fjord, er også navnet på Nordeuropas nordligste vindistrikt.

En titel som det 500 hektar store område har kunnet smykke sig med siden april sidste år, hvor det lykkedes den 67-årige vinbonde og direktør i Pharma Nord, Sven Moesgaard, at få området anerkendt af EU som et vinområde med en Beskyttet Oprindelses Betegnelse.

- Vi kunne gang på gang se, at vi kunne slå gode champagner fra Champagnedistriktet (ved blindsmagninger, red.). Så jeg tænkte, at hvis vores vin var så hæderlig, så måtte vi hellere se at få en certificering på vores vine, så de kunne komme i samme kvalitetsklasse som Bordeaux, Bourgogne og champagne, fortæller Sven Moesgaard.

Skærsøgaard

Skærsøgaard er den første danske autoriserede vingård, der er beliggende i Dons ved Kolding.

Vingården er den mest præmierede vingård i Danmark med i alt 213 medaljer fra ind- og udland.

Den ejes af Sven Moesgaard, der sammen med fem ansatte varetager den daglige drift på gården.

De første vinstokke blev plantet på stedet i 1998, og den første årgang blev frigivet i 2001, der også var det første år, det var muligt at sælge vin efter EU’s vinforordning trådte i kraft i august 2000.

I dag har Sven Moesgaard omkring 30.000 vinstokke plantet ud på otte hektar jord med druesorterne Rondo, Leon Millot, Regent, Cabernet Cortis, Pinot Noir Précoce, Orion, Solaris, Madeleine Angevine, Zalas Perle og Souvignier Gris, som han laver rødvin, hvidvin, rosé, dessertvine og mousserende vin ud af.

Kilde: Skærsøgaard (www.dansk-vin.dk)

 

Lidt til grin

Certificeringen har bragt vinbonden lidt tættere på at bevise, at kvalitetsvin i verdensklasse også kan laves under vores nordlige himmelstrøg – en drøm, Sven Moesgaard har haft, lige siden han i 1998 plantede de første vinstokke på sin jord. Omend han dengang ingen idé havde om, hvor projektet ville bære hen.

- I begyldensen var det lidt til grin at lave vin i Danmark. Og det var lidt ligesom en overskudshandling, for hvorfor skulle man dog det? Det gør de jo allerede i Spanien og Italien, fortæller Sven Moesgaard, der alligevel fortsatte arbejdet i vinmarken og med en stor startkapital tillod sig at eksperimentere for at finde den rette retning.

Hvorfor Sven Moesgaard endte med at pejle sig ind på lige netop mousserende vine, og hvad certificeringen efterfølgende har betydet for vingården, kan du høre meget mere om i dette afsnit af Den Danske Vindrøm, hvor du også får svaret på, hvordan boblerne i en god flaske mousserende vin skal lyde.

Bag om podcasten

I 2001 blev Danmark godkendt af EU til at fremstille og sælge vin med erhvervsmæssigt formål. Og siden da har de danske vinbønder været i gang med at ændre på opfattelsen af, at rigtig vin ikke kan fremstilles i Danmark.

Men hvem er de danske vinbønder? Og hvad kan de byde ind med, som de kendte vinnationer Frankrig, Spanien og Italien ikke allerede gør?

Netop det er omdrejningspunktet i podcastserien Den Danske Vindrøm, hvis formål er at gøre dig klogere på dansk vin gennem et møde med nogle af de danskere, der arbejder professionelt med vin – fra vinstok til flaske. Fra bonde til bord.

Her kommer du med i marken, når parret bag Skaarupøre Vingård tilser deres biodynamisk dyrkede vinstokke. Du sidder med til bords, når hobbyavler Anders Overgaard Andersen fra Chateau-Ø deler smagsprøver ud på den rødvin, der fik ham udnævnt til årets vinbonde 2018. Du er med i vineriet med Sven Moesgaard, når han sammen med sit personale arbejder på, at Skærsøgaards internationalt anerkendte mousserende vin forbliver den bedste i landet. Du er fluen på væggen til investormøde med erhvervsmanden Jørgen Glud, når han forsøger at overtale byens lokale erhvervsmænd til at investere i at anlægge Nordeuropas største vingård La Pampa på en mark syd for Randers. Du får et indblik i livet som landmand, når du sammen med andre frivillige giver et nap med i vinmarken på Vingården Modavi. Og du løfter glasset til en skål sammen med gæster fra nær og fjern, når Cold Hand Winerys indvier et stort nyt udendørs gastronomi-område på deres frugtvinsplantage i Læsten.

Bag serien står journalist Laura Uldahl Aggernæs, der foruden en oprigtig interesse for dansk vin, gennem flere år har brugt sin fritid på at tilegne sig viden om vin gennem smagninger og besøg på flere vin- og sherrybodegaer i blandt andet Granada, Malaga, Gran Canaria, Ribera del Duero og Jerez de la Frontera i Spanien og i Argentina.

 

Voila! Sådan skal en mousserende vin serveres. Med sabel selvfølgelig. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
Sven Moesgaard er direktør i Pharma Nord, og så er han vinbonde på 21. år på sin gård i Dons ved Kolding. Han har vundet adskillige priser for sine vine, og efterhånden er Skærsøgaard på vej mod at give overskud. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Fra Holland til Tarm: Fiskesø var Willem og Jannies store drøm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Tophistorier

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce