Annonce
Den danske vindrøm

Den danske vindrøm afsnit tre: - Vi kunne gang på gang se, at vi kunne slå gode champagner

I over 20 år har vinbonde og Pharma Nord direktør Sven Moesgaard eksperimenteret med vin på sin gård i Dons ved Kolding. Men først nu nærmer vingården sig en status som overskudsgivende virksomhed. En rejse du kan høre meget mere om i tredje afsnit af vores podcastserie Den Danske Vindrøm.

Med et smæld forlader en klump af frossen gær den grønne flaske, som skummet straks står ud af.

Det er sidste trin i at færdiggøre en flaske mousserende vin efter den traditionelle Champagne-metode. En proces, der hedder degorgering, afledt af det franske dégorgé, og som betyder, at man tager gæren ”ud af halsen” på flasken, efter flaskegæringen er overstået.

Men det franske islæt til trods, står der ikke Champagne, men derimod Dons på den prop, der sættes i flasken.

Dons er titlen på de mousserende vine, som siden 2001 er blevet fremstillet på vingården Skærsøgaards otte hektar jord. Men Dons, der ligger i en smeltevandsdal ved Kolding Fjord, er også navnet på Nordeuropas nordligste vindistrikt.

En titel som det 500 hektar store område har kunnet smykke sig med siden april sidste år, hvor det lykkedes den 67-årige vinbonde og direktør i Pharma Nord, Sven Moesgaard, at få området anerkendt af EU som et vinområde med en Beskyttet Oprindelses Betegnelse.

- Vi kunne gang på gang se, at vi kunne slå gode champagner fra Champagnedistriktet (ved blindsmagninger, red.). Så jeg tænkte, at hvis vores vin var så hæderlig, så måtte vi hellere se at få en certificering på vores vine, så de kunne komme i samme kvalitetsklasse som Bordeaux, Bourgogne og champagne, fortæller Sven Moesgaard.

Annonce

Skærsøgaard

Skærsøgaard er den første danske autoriserede vingård, der er beliggende i Dons ved Kolding.

Vingården er den mest præmierede vingård i Danmark med i alt 213 medaljer fra ind- og udland.

Den ejes af Sven Moesgaard, der sammen med fem ansatte varetager den daglige drift på gården.

De første vinstokke blev plantet på stedet i 1998, og den første årgang blev frigivet i 2001, der også var det første år, det var muligt at sælge vin efter EU’s vinforordning trådte i kraft i august 2000.

I dag har Sven Moesgaard omkring 30.000 vinstokke plantet ud på otte hektar jord med druesorterne Rondo, Leon Millot, Regent, Cabernet Cortis, Pinot Noir Précoce, Orion, Solaris, Madeleine Angevine, Zalas Perle og Souvignier Gris, som han laver rødvin, hvidvin, rosé, dessertvine og mousserende vin ud af.

Kilde: Skærsøgaard (www.dansk-vin.dk)

 

Lidt til grin

Certificeringen har bragt vinbonden lidt tættere på at bevise, at kvalitetsvin i verdensklasse også kan laves under vores nordlige himmelstrøg – en drøm, Sven Moesgaard har haft, lige siden han i 1998 plantede de første vinstokke på sin jord. Omend han dengang ingen idé havde om, hvor projektet ville bære hen.

- I begyldensen var det lidt til grin at lave vin i Danmark. Og det var lidt ligesom en overskudshandling, for hvorfor skulle man dog det? Det gør de jo allerede i Spanien og Italien, fortæller Sven Moesgaard, der alligevel fortsatte arbejdet i vinmarken og med en stor startkapital tillod sig at eksperimentere for at finde den rette retning.

Hvorfor Sven Moesgaard endte med at pejle sig ind på lige netop mousserende vine, og hvad certificeringen efterfølgende har betydet for vingården, kan du høre meget mere om i dette afsnit af Den Danske Vindrøm, hvor du også får svaret på, hvordan boblerne i en god flaske mousserende vin skal lyde.

Bag om podcasten

I 2001 blev Danmark godkendt af EU til at fremstille og sælge vin med erhvervsmæssigt formål. Og siden da har de danske vinbønder været i gang med at ændre på opfattelsen af, at rigtig vin ikke kan fremstilles i Danmark.

Men hvem er de danske vinbønder? Og hvad kan de byde ind med, som de kendte vinnationer Frankrig, Spanien og Italien ikke allerede gør?

Netop det er omdrejningspunktet i podcastserien Den Danske Vindrøm, hvis formål er at gøre dig klogere på dansk vin gennem et møde med nogle af de danskere, der arbejder professionelt med vin – fra vinstok til flaske. Fra bonde til bord.

Her kommer du med i marken, når parret bag Skaarupøre Vingård tilser deres biodynamisk dyrkede vinstokke. Du sidder med til bords, når hobbyavler Anders Overgaard Andersen fra Chateau-Ø deler smagsprøver ud på den rødvin, der fik ham udnævnt til årets vinbonde 2018. Du er med i vineriet med Sven Moesgaard, når han sammen med sit personale arbejder på, at Skærsøgaards internationalt anerkendte mousserende vin forbliver den bedste i landet. Du er fluen på væggen til investormøde med erhvervsmanden Jørgen Glud, når han forsøger at overtale byens lokale erhvervsmænd til at investere i at anlægge Nordeuropas største vingård La Pampa på en mark syd for Randers. Du får et indblik i livet som landmand, når du sammen med andre frivillige giver et nap med i vinmarken på Vingården Modavi. Og du løfter glasset til en skål sammen med gæster fra nær og fjern, når Cold Hand Winerys indvier et stort nyt udendørs gastronomi-område på deres frugtvinsplantage i Læsten.

Bag serien står journalist Laura Uldahl Aggernæs, der foruden en oprigtig interesse for dansk vin, gennem flere år har brugt sin fritid på at tilegne sig viden om vin gennem smagninger og besøg på flere vin- og sherrybodegaer i blandt andet Granada, Malaga, Gran Canaria, Ribera del Duero og Jerez de la Frontera i Spanien og i Argentina.

 

Voila! Sådan skal en mousserende vin serveres. Med sabel selvfølgelig. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
Sven Moesgaard er direktør i Pharma Nord, og så er han vinbonde på 21. år på sin gård i Dons ved Kolding. Han har vundet adskillige priser for sine vine, og efterhånden er Skærsøgaard på vej mod at give overskud. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Videbæk

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

112

Beruset bilist taget af vejen

Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

112

Beruset bilist overholdt ikke sin vigepligt

Annonce