Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

"Ung dreng med pisk" er titlen på dette amerikanske maleri af en ukendt kunstner fra omkring 1840, der viser at hverken lyserød eller kjoler dengang var forbeholdt små piger, men nærmere blot blev anset som børnebeklædning.

Min gode kammerat var netop blevet far, og der stod jeg i en babyudstyrsbutik med min nøje udvalgte gave i hånden. En orange bidering udformet som en abekat - der skulle jo ikke mangle noget.

Oppe ved kassen blev jeg mødt af en smilende ekspedient: - Er det til en dreng eller pige? spurgte hun.

- Øhhh, en pige, fik jeg - lidt perpleks over spørgsmålet - sagt.

Herefter fandt hun under disken en nydelig, lyserød gavepose, puttede den kønsneutralt orange abekat ned i den, og påklistrede derefter en pink sløjfe på pakken. Jeg slentrede ud til bilen, stadig lidt paf over farvekoderne, med en gave i hånden, der ikke efterlod nogen tvivl om, at den var tiltænkt et lille hunkønsvæsen.

Men hvorfor skulle jeg overhovedet træffe det valg? Til en dreng eller pige?

Mon ekspedienten forventede, at jeg ville få misbilligende blikke fra de nybagte forældre, hvis jeg ikke var så stærk i babykoloritten og derfor havde valgt en FORKERT farve gavepapir til deres lille datter?

Jeg er så heldig at være far til både en pige og en dreng. Under begge graviditeter har min kone og jeg valgt først at finde ud af kønnet på ungerne, når ankomstdatoen oprandt – til stor irritation for vores familier.

Især bedstemødrene har været ud af sig selv, for hvilken farve tøj skulle de nu købe?

Jamen, det er jeg da bedøvende ligeglad med.

Problemet er imidlertid, at det kan være mere end almindeligt svært at finde noget neutralt babytøj, som ikke skriger enten Dreng eller Pige. Konsekvensen har været, at vores børn har gået en hel del i gråt, brunt og hvidt tøj som spæde.

Da det viste sig, at vores andet barn var en pige, væltede det ind med nuttede kjoler og dragter i alskens nuancer af lyserød og lilla. Jeg er glad for hver og én af dem, men gud hvor der dog findes meget lyserødt babytøj i denne verden. Så. Meget. Lyserødt!

Og selv hvis de velmenende gavegivere skulle finde på at ville give en beklædningsgenstand, der ikke passer til kønsstereotyperne, så skal man lede længe. Butikker og producenter har nemlig travlt med at putte vores børn ind i farvede kasser, fra de er helt små.

Så trøster jeg mig med, at farvehjulet nok skal dreje igen på et tidspunkt. Indtil begyndelsen af det 20. århundrede var lyserød og blå bare babyfarver - uden noget nærmere kønsprædikat. I 1910’erne opstod ideen om, at lyseblå, der blev forbundet med ro som den blå himmel, var til de stille piger, mens lyserød, var en ”lightudgave” af den iltre røde farve, der eksempelvis prægede militæruniformer - med andre ord noget meget maskulint.

Først i midten af 1900-tallet blev lyserød etableret som en feminin farve. Det skete gennem en storstilet amerikansk reklamekampagne.

Så når vores børnebørns børn engang til den tid ser på billeder af deres forfædre som små, vil de måske undre sig over, hvorfor oldefar dog havde en blå sparkedragt på. For smådrenge klæder man da i gult.

Eller også har de til den tid afskaffet noget så tåbeligt som kønsbestemte farver for småfolk.

Da det viste sig, at vores andet barn var en pige, væltede det ind med nuttede kjoler og dragter i alskens nuancer af lyserød og lilla. Jeg er glad for hver og én af dem, men gud hvor der dog findes meget lyserødt babytøj i denne verden. Så. Meget. Lyserødt!

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Portræt

Flemming Schantz: Først da jeg gik konkurs og mistede alt, lærte jeg at drive forretning

Kultur

Ny udstilling og nye bøger: Kunsten sætter tanker i værk

112

Hærværk: Bil fik skåret dæk op og blev sprayet med hvid maling

Udland For abonnenter

Britisk ambassadør: Stor­britannien forlader EU 31. oktober - aftale eller ej

Læserbrev

Teatret OM: Kulturkraft med hjerne og hjerte

Læserbrev: Det er på alle måder en gave til ”Naturens Rige”, at Teatret OM er kommunens egnsteater. Det kan vi være særdeles stolte af og taknemmelige for. Teatrets virke er lokal, national og international kulturkraft med både hjerne og hjerte. I min optik er det præcis de mentale vitaminer, som både kultur og natur i Ringkøbing-Skjern Kommune kan bruge som grobund for kunstens utallige muligheder. Kort og godt mentalhygiejne til folket af højeste karat. Teatret OM har nu i en uge vist sit værd i forbindelse med markeringen af teatrets 30 års jubilæum. Temaet for ugen har været ”UR-NAT 2019”. Ganske genialt er der byttet lidt rundt på bogstaverne i NATUR! Med et overflødighedshorn af højdepunkter rundt i kommunen, har der blandt andet været parader, gadeteater, gøgl, musik, koncerter og stylte artisteri i verdensklasse. Da der fredag eftermiddag var ”kulturflod” fra torvet i Ringkøbing til havnen, var der tæt på 1000, der fik et vitamintilskud af oplevelser, som man kan leve længe på. Kulturchef Per Høgh gav teatret og flodbølgen en række rosende ord med på vejen. Herlig uhøjtidelig var han i sin tale på torvet. Dette gjaldt også formanden for kultur- og fritidsudvalget, Erik Viborg, da han i tirsdags i Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk, stod bag den officielle åbning af ”UR-NAT 2019”. Med ham ved roret for dette udvalg er der bestemt masser af håb for kulturens trivsel i kommunen. I sin tale var Viborg ikke en søvndyssende politiker, men et ærligt og autentisk menneske, der brænder for den livsglæde, Teatret OM står for. Et egnsteater som ledes af et team af stærke og stolte kvinder, som faktisk ikke findes lige i ”Naturens Rige”!

Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Ringkøbing-Skjern

K-formand har haft samtaler med nye kandidater

Annonce