Annonce
Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

"Ung dreng med pisk" er titlen på dette amerikanske maleri af en ukendt kunstner fra omkring 1840, der viser at hverken lyserød eller kjoler dengang var forbeholdt små piger, men nærmere blot blev anset som børnebeklædning.
Annonce

Min gode kammerat var netop blevet far, og der stod jeg i en babyudstyrsbutik med min nøje udvalgte gave i hånden. En orange bidering udformet som en abekat - der skulle jo ikke mangle noget.

Oppe ved kassen blev jeg mødt af en smilende ekspedient: - Er det til en dreng eller pige? spurgte hun.

- Øhhh, en pige, fik jeg - lidt perpleks over spørgsmålet - sagt.

Herefter fandt hun under disken en nydelig, lyserød gavepose, puttede den kønsneutralt orange abekat ned i den, og påklistrede derefter en pink sløjfe på pakken. Jeg slentrede ud til bilen, stadig lidt paf over farvekoderne, med en gave i hånden, der ikke efterlod nogen tvivl om, at den var tiltænkt et lille hunkønsvæsen.

Men hvorfor skulle jeg overhovedet træffe det valg? Til en dreng eller pige?

Mon ekspedienten forventede, at jeg ville få misbilligende blikke fra de nybagte forældre, hvis jeg ikke var så stærk i babykoloritten og derfor havde valgt en FORKERT farve gavepapir til deres lille datter?

Jeg er så heldig at være far til både en pige og en dreng. Under begge graviditeter har min kone og jeg valgt først at finde ud af kønnet på ungerne, når ankomstdatoen oprandt – til stor irritation for vores familier.

Især bedstemødrene har været ud af sig selv, for hvilken farve tøj skulle de nu købe?

Jamen, det er jeg da bedøvende ligeglad med.

Problemet er imidlertid, at det kan være mere end almindeligt svært at finde noget neutralt babytøj, som ikke skriger enten Dreng eller Pige. Konsekvensen har været, at vores børn har gået en hel del i gråt, brunt og hvidt tøj som spæde.

Da det viste sig, at vores andet barn var en pige, væltede det ind med nuttede kjoler og dragter i alskens nuancer af lyserød og lilla. Jeg er glad for hver og én af dem, men gud hvor der dog findes meget lyserødt babytøj i denne verden. Så. Meget. Lyserødt!

Og selv hvis de velmenende gavegivere skulle finde på at ville give en beklædningsgenstand, der ikke passer til kønsstereotyperne, så skal man lede længe. Butikker og producenter har nemlig travlt med at putte vores børn ind i farvede kasser, fra de er helt små.

Så trøster jeg mig med, at farvehjulet nok skal dreje igen på et tidspunkt. Indtil begyndelsen af det 20. århundrede var lyserød og blå bare babyfarver - uden noget nærmere kønsprædikat. I 1910’erne opstod ideen om, at lyseblå, der blev forbundet med ro som den blå himmel, var til de stille piger, mens lyserød, var en ”lightudgave” af den iltre røde farve, der eksempelvis prægede militæruniformer - med andre ord noget meget maskulint.

Først i midten af 1900-tallet blev lyserød etableret som en feminin farve. Det skete gennem en storstilet amerikansk reklamekampagne.

Så når vores børnebørns børn engang til den tid ser på billeder af deres forfædre som små, vil de måske undre sig over, hvorfor oldefar dog havde en blå sparkedragt på. For smådrenge klæder man da i gult.

Eller også har de til den tid afskaffet noget så tåbeligt som kønsbestemte farver for småfolk.

Da det viste sig, at vores andet barn var en pige, væltede det ind med nuttede kjoler og dragter i alskens nuancer af lyserød og lilla. Jeg er glad for hver og én af dem, men gud hvor der dog findes meget lyserødt babytøj i denne verden. Så. Meget. Lyserødt!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne: Mette Frederiksen og Bo Tengberg er blevet gift på Møn

Annonce