Annonce
112

Den ældste var 91 år: Fartbøllerne er ikke kun unge mænd med benzin i blodet

- Bilisterne ved udmærket, hvad de gør, og de gør det igen og igen. Der er ingen, der lige kommer til at køre 60 eller 100 procent for stærkt ved et uheld, siger leder af færdselspolitiet, Henrik Glintborg. Foto: Morten Stricker
Kampagner virker ikke på den målgruppe, der kører for stærkt, siger leder af færdselspolitiet ved Midt- og Vestjyllands Politi. Men gør strengere straffe?

Vestjylland: Han er en mand.

Han er 36 år, og han føler sig enten uovervindelig eller erfaren nok til at kunne håndtere en hastighed langt over det færdselsloven tillader.

Sådan lyder den gennemsnitlige karakteristik af de værste fartbøller i det nordvestjyske, hvis man spørger leder af færdselpolitiet i Midt- og Vestjylland, Henrik Glintborg.

Den største gruppe af dem, der kører så stærkt, at de står til minimum en betinget frakendelse af kørekortet, er unge mænd mellem 18 og 26 år.

- Det er dem, som vi nok vil karakterisere som unge mænd, hvor frontallapperne ikke helt er vokset ordentligt sammen endnu. De føler sig på en eller anden måde uovervindelige og er vovelystne.

Men de unge er kun en del af billedet - de dækker over 30 procent af alle tilfælde, hvor bilister er blevet taget, mens de kører minimum 60 procent for stærkt, hvilket er lig med mindst en betinget frakendelse af kørekortet.

- Men vi ser også rigtig mange voksne mænd med store biler, der føler at de sagtens kan håndtere at køre alt for stærkt. De mener, at oversigtforholdene er til det, og at de har styr på det, siger Glintborg.

Det er folk, der skal hjem fra arbejde eller på arbejde. De har store biler og føler, at de er både erfarne nok og dygtige nok bilister til at håndtere farten, fortæller Henrik Glintborg:

- Den ældste, vi har haft i kategorien af bilister, der fik minimum en betinget frakendelse af kørekortet, var sidste år 91 år. Det viser bare, at det ikke kun kan reduceres til at være noget, der foregår blandt unge mænd, siger Henrik Glintborg.

Annonce

Strengere straffe til bilister

Regeringen foreslår, at bilister, der bliver taget med mere end 200 kilometer i timen i en fartkontrol, som udgangspunkt skal idømmes 20 dages fængsel.

Det samme vil gælde bilister, der overskrider en hastighedsgrænse med 100 procent og samtidig kører mere end 100 kilometer i timen. Eksempelvis ved at man kører over 100 kilometer i timen i en byzone eller mere end 160 kilometer i timen på en almindelig landevej.

I dag udløser den slags højst en bøde og en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Samtidig vil regeringen sørge for, at sagsbehandlingen går hurtigere i de sager, hvor bilister bliver taget i en fartkontrol med alt for høje hastigheder. Og så vil man forlænge den periode, bilister får frataget kørekortet, hvis de kører ulovligt om kap i gaderne.

Står det til regeringen, skal politiet fremover tage de hurtige biler fra de såkaldte vanvidsbilister. Det skal ske første gang, at en person kører vanvidskørsel, og uanset hvem der ejer bilen. Senere vil den blive bortauktioneret. Og så skal politiet med det samme inddrage bilistens kørekort.

Naboen bliver ramt

Sidste år blev 265 bilister som minimum betinget frakendt kørekortet på grund af fart på de nordvestjyske veje, viser tal fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Af dem er en del også blevet frakendt kørekortet ubetinget, fordi de har kørt over 100 procent for stærkt, fortæller Glintborg.

Samtidig viser politiets analyse af fartbøllerne, at de fleste af dem, der bliver taget for at køre alt, alt for stærkt, bliver taget i den kommune, de bor i:

- Det er måske ikke overraskende. Men det er altså ens nabo, som man potentielt risikerer at køre ned eller ramme i sådanne situationer, siger Glintborg.

Om det er en god idé at skærpe straffen for de værste fartbøller, så en 100 procents overskridelse af fartgrænsen automatisk også skal udløse en fængselstraf, overlader Glintborg til politikerne at beslutte:

- Men jeg kan bare sige, at kampagner virker ikke på den her målgruppe. Bilisterne ved udmærket, hvad de gør, og de gør det igen og igen. Der er ingen, der lige kommer til at køre 60 eller 100 procent for stærkt ved et uheld. Det er ikke bare unge vovehalse men også voksne mennesker, der mener, at det er okay, at de lige bryder færdselsloven, der gør det, siger Glintborg.

Men virker strenge straffe så?

- Det kan sikkert have en afskrækkende effekt. Det har vi set andre steder. Men det er altså et politisk spørgsmål, om det er en god idé at gennemføre, siger Glintborg.

- Jeg kan til gengæld sige, at farten er et problem, og at der alt for mange steder i vores landsdel bliver kørt alt for hurtigt, og at det har konsekvenser, når ulykken er ude.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Forskelsbehandling: For regeringen er staten vigtigere end børnene

Læserbrev: Regeringen har sammen med støttepartierne vedtaget, at der nu endelig skal sendes penge ud til de trængte børneinstitutioner. Det er også på tide, at vores børn og pædagoger får bedre vilkår. Dog sniger sig en forskelsbehandling ind, som gør det tydeligt for mig, at regeringen og “børnenes statsminister” er mere statens minister end børnenes. Pengene går kun til de offentlige institutioner. Så er du forældre til et barn og har valgt en anden pasning en statens - det kan være, fordi du vil have mindre digitalisering, en særlig kost eller et bestemt værdigrundlag - ja så er dine børn ikke ligeså vigtige for regeringen som dem i offentlig pasning. Regeringen vil med sit forslag sikre, at den statslige opdragelse i den offentlige pasning bliver bedre. Det er altså vigtigere for regeringen at sikre statens opdragelse af børnene end det er at sikre forældrenes frie valg. Nogle vil mene, at forældre selv kan betale for at vælge staten fra. Det gør de også. For mig er det vigtige barnet. Som skattebetaler vil jeg gerne, at skattekronerne går lige til alle børn - uanset hvor de er passet. Det handler om at sikre lige mulighed for alle forældre og alle børn. Det er frihed og børnevelfærd. At favoriserer offentlige institutioner er for mig et tydeligt tegn på en regering, der har mere fokus på staten end på barnet.

Annonce