Annonce
Udland

Hongkongs politi anvender tåregas for at stoppe blokade

Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Massive demonstrationer mod Kina optrappes i det centrale Hongkong, hvor unge har omringet regeringskvarter.

Tusindvis af demonstranter har onsdag blokeret centrale veje omkring regeringshovedkvarteret i Hongkong.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag dansk tid.

Blokaden kommer i kølvandet på massive demonstrationer mod en ny lov, der gør det muligt at sende mistænkte i straffesager til retsforfølgelse i Kina.

Demonstranterne, der ifølge nyhedsbureauet AP primært består af unge studerende, har gennemført blokaden, netop som storbyens lovgivende forsamling skulle debattere det kontroversielle lovforslag.

Det har ført til tumult og mindre sammenstød med lokalt politi. Ifølge lokale medier er der blevet bygget fysiske barrierer i flere sidegader omkring regeringsbygningen.

Ifølge flere medier deltog over en million mennesker i protester i millionbyen søndag.

Mange indbyggere i Hongkong, der er en del af Kina, men har vidtrækkende autonomi, frygter, at udleveringsaftalen vil blive brugt til at straffe politiske fanger.

De lokale myndigheder har forberedt sig på fortsatte demonstrationer og strejker i de kommende dage.

Mandag afviste Hongkongs regeringschef, Carrie Lam, at skrotte lovforslaget, som flere frygter vil øge tilknytningen mellem det selvstyrende Hongkong og Kina.

Menneskerettighedsgrupper har gentagne gange udtrykt bekymring for, at retssager ved en kinesisk domstol ikke vil være frie og retfærdige, og at menneskerettigheder vil blive overtrådt.

Hongkong har tidligere været en britisk koloni. Den blev i 1997 ført tilbage til Kina som en særskilt administrativ region med udstrakt selvstyre. Det indebærer blandt andet, at Hongkong har demokratiske valg og sit eget retssystem.

Ifølge aftalen med Kina har Hongkong ret til at bevare sit særskilte - og udpræget demokratiske - system i 50 år frem til 2047.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce