Udland

Demokraterne kaprer endnu et sæde i Repræsentanternes Hus

Den 55-årige T.J. Cox fra Californien vandt torsdag et sæde i Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget 6. november. Dermed har Demokraterne 235 pladser. (Arkivfoto)

Demokraterne vinder i Californien og styrker flertallet i Repræsentanternes Hus. Én valgkreds mangler fortsat.

Demokraterne i USA har vundet endnu et sæde i Repræsentanternes Hus.

Det står klart, efter at republikanske David Valadao torsdag måtte give fortabt over for den demokratiske udfordrer T.J. Cox i Californiens 21. kongresdistrikt.

En post, David Valadao ellers har siddet på siden 2012.

Dermed styrker Demokraterne sit flertal i Repræsentanternes Hus til 235 ud af de i alt 435 pladser efter midtvejsvalget den 6. november.

Det er en gevinst på 40 pladser sammenlignet med før valget.

Demokraten Nancy Pelosi, der står til at blive formand for Repræsentanternes Hus, når den nyvalgte Kongres den 3. januar begynder sit arbejde, hilser T.J. Cox' sejr velkommen.

- Det er meget spændende at have vundet mindst 40 pladser - måske en mere, siger hun.

Republikanerne har vundet 199 pladser i Repræsentanternes Hus.

Én valgkreds mangler fortsat at blive afgjort en måned efter valget.

I North Carolinas 9. kongresdistrikt slog republikaneren Mark Harris sin demokratiske modstander, Dan McCready, med 905 stemmer. Men på grund af det ekstremt tætte løb har delstatens valgkommission afvist at godkende resultatet.

Valget i North Carolinas 9. kongresdistrikt er samtidig blevet ramt af anklager om snyd. Disse anklager er valgkommissionen i færd med at undersøge. Dette kan potentielt udløse et nyt valg i distriktet.

Dan McCready, der havde erkendt nederlaget, trak torsdag sin indrømmelse tilbage.

Mens Republikanerne har lidt et stort nederlag i Repræsentanternes Hus, ser det bedre ud i Kongressens andet kammer, Senatet.

Her er det lykkedes Republikanerne at vinde to ekstra sæder og dermed øge sit flertal fra 51 til 53 ud af de i alt 100 pladser.

0/0

Tophistorier

Annonce
Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Tophistorier

Seneste nyt

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce