Annonce
Debat

Debat: Vi skal finde balancen i cirkulær økonomi

Danmark er heldigvis førende på en lang række områder inden for den grønne omstilling. Det er både godt for kloden, væksten og beskæftigelsen. Jeg er en af dem, der mener, at selvom Danmarks CO2-udledning ikke kommer til at rykke på det globale regnskab, så kan vi ved at være foregangsland gøre en stor forskel.

En hjørnesten i den grønne omstilling er cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi er efter min mening et lidt for akademisk udtryk for, hvad er der i grunden galt med ord som genbrug og genanvendelse af ressourcer, der har meget mere værdi end den, der i dag sender dem i skraldespanden og op i fjernvarmens sultne skorstene? Ikke andet end en masse incitamenter og infrastrukturer, der trænger til at både danske politikere og os i EU tager den cirkulære økonomi alvorligt og aktiverer potentialerne heri.

Alene i Danmark anslås den cirkulære økonomi at have potentiale til i 2035 at levere en stigning i BNP på 0,8-1,4 procent, skabe 7.000-13.000 nye job og reducere vores CO2-aftryk med 3-7 procent. Med andre ord er den cirkulære økonomi uundgåelig, når vi skal levere på vores 70 procent-målsætning i 2030. Vi kommer dog aldrig i mål med vores meget ambitiøse klimamål, uden de rigtige rammer i EU-regi. Derfor er det en dagsorden, jeg engagerer mig meget i.

Det er uomtvisteligt nødvendigt at den europæiske økonomi som helhed bliver cirkulær og gør vi det rigtigt og rettidigt, vil vi stå meget stærkere på de globale markeder. Emnet er ikke nyt på EU-dagsordenen og der er da også allerede i EU-regi, gennemført en lang række tiltag, som skal fremme den cirkulære økonomi. Så langt så godt - vi er dog stadig ikke i mål. Vi skal blandt andet have et velfungerende indre marked for handel med affald.

Affald er i sagens natur en vigtig komponent i den cirkulære økonomi og skal ses som en ressource og derfor handelsmæssigt behandles som en ressource. For at kunne udnytte affald bedst muligt, er det vigtigt at forskellige typer affald bliver genanvendt der, hvor det giver mest mening. Vi er mange små lande i EU og er hver især eksperter på forskellige områder - dette gør sig også gældende for den cirkulære økonomi. Vi skal selvfølgelig ikke transportere affald på kryds og tværs af Europa, men det er heller ikke altid optimalt, at vi hver især bygger store og dyre genanvendelsesanlæg klods op og ned af hinanden. Derfor er det vigtigt at vi uden hindringer kan transportere relevant affald på tværs af grænser og således udvikle et frugtbart indre marked for forskellige affaldstyper.

Ligeledes er det vigtigt, at vi fortsætter med at forske i genanvendelse. Der er desværre i dag alt for mange produkter, der kun bliver brugt én gang. Det sker, fordi det praktisk ikke er muligt at genbruge og derfor er der ikke noget marked herfor. Derfor skal vi forske og innovere i hvordan vi mest optimalt genanvender og vi skal lovgive, så vi ikke producerer unødigt meget skrald.

Kommissionen forventes at præsentere en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi allerede i første kvartal af 2020. Jeg ser selvsagt meget frem til at læse - og om nødvendigt at udfordre - denne og til at følge op så den cirkulære økonomi bliver en vindersag for miljøet, klimaet, danske og europæiske virksomheder.

Pernille Weiss
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Fødevareforsyningen skal sikres trods lukkede grænser

Læserbrev: Følgerne af coronavirussen er mange, og en af dem risikerer snart at få konsekvenser for danske landbrug og gartnerier. Lige nu frygter landmænd i Tyskland, at årets avl af hvide asparges rådner op, fordi sæsonarbejdere fra Østeuropa ikke kan komme frem som følge af de grænsekontroller, flere EU-lande har indført. Problemet han hurtigt blive aktuelt i Danmark, når sæsonen i frilandsgartnerierne starter om en måned. I sidste uge annoncerede Tyskland et decideret indrejseforbud for sæsonarbejdere. Det betyder, at op imod 300.000 østeuropæere, der er en helt afgørende forudsætning for den tyske landbrugssektor, må blive hjemme. Også sæsonarbejdere, der bruger Tyskland som transitland til for eksempel at komme til Danmark, rammes af forbuddet. Det må vække bekymring i den danske landbrugs- og fødevaresektor. I Tyskland og Frankrig har myndighederne ligefrem opfordret til, at folk, der ikke kan varetage deres arbejde på grund af coronavirus, i stedet tilbyder deres arbejdskraft på markerne. Men behovet for hænder er stort, og nogle funktioner kræver speciel viden og erfaring. Derfor er fælleseuropæiske løsninger også afgørende. I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagt, at det er vigtigt, at EU-landene samarbejder, så de nødvendige fødevarer og arbejdskraft fortsat kan komme ind i Danmark, selvom der er indført grænsekontrol. Det er Europa-Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for den fri bevægelighed for personer, der varetager kritiske funktioner. Her betragtes sæsonarbejdere i landbrugssektoren nu som personer, der varetager en kritisk funktion – fødevareforsyning – og det skal derfor sikres, at de kan nå frem, selv om de krydser en grænse undervejs. Da landene begyndte at lukke deres grænser i midt-marts, var der rapporter om, at både dyr og medicinsk udstyr holdt i kø ét til to døgn. Kommissionen krævede på den baggrund ”grønne korridorer”, som skulle sikre, at vareleverancer ikke blev blokeret. En grøn korridor et særligt vejspor ved grænsen, som det højest må tage 15 minutter at krydse – nok til for eksempel at helbredsscreene chaufføren. Det arbejde har bidraget til at nedbringe ventetiderne ved grænsen, og man håber nu at kunne skabe en lignende situation for sæsonarbejdere. Det bliver et stort arbejde at få EU bragt tilbage til den åbenhed, som var en realitet inden coronakrisen. I mellemtiden bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at sikre fødevareforsyningen.

Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce