Annonce
Debat

Debat: Vågn op og tag ansvar - Padborg-sagen er hæleri med jobs

”Jeg har et rigtig godt tilbud til dig: Et spritnyt tv fra B&O-fabrikken til 5.000 kroner. Top?”

Nej, den hopper du og jeg ikke på. Vi ved godt, at det lyder for godt til at være sandt. Der er tale om hælervarer. Vi vil ikke være i god tro, hvis vi køber en vare til en helt urealistisk pris.

Den samme, sunde skepsis har mange danske virksomheder desværre ikke, når de skal have en underleverance. Eller os borgere, hvis vi skal have hjælp til rengøringen og haven eller af håndværkere. Derfor er vilkårene på det danske arbejdsmarked blevet forværret de seneste ti år. Og udviklingen går stadig den forkerte vej.

Der har været mange mediehistorier om, hvordan der bedrives social dumping, hvor udenlandsk arbejdskraft i mange tilfælde bydes løn- og arbejdsvilkår, der ligger langt fra de frivilligt aftalte overenskomster på området. Lidt firkantet sagt, så bliver de udenlandske kolleger budt de ringeste vilkår, jo kortere tid de har været i Danmark, og jo mindre, de ved om det danske pris- og lønniveau.

Og desværre støder vi i 3F også stadig oftere på illegal arbejdskraft og groteske løn- og arbejds- og levevilkår, der er så horrible, at det smager modbydeligt af tvangsarbejde og sågar menneskehandel. I dette farvand opererer afstumpede banditter, der er bedøvende ligeglade med, om de scorer kassen på narko eller menneskehandel til prostitution eller tvangsarbejde.

Jeg startede selv på arbejdsmarkedet som 18-årig, hvor jeg fik job i et frysehus på havnen i Esbjerg, og min generation mødte i langt de fleste tilfælde et velorganiseret arbejdsmarked, hvor der var ordnede og fair vilkår.

Efter tillidshverv som først sikkerheds- og siden tillidsrepræsentant blev jeg leder af a-kassen i den lokale fagforening og fik også lov at stå i spidsen for fagforeningen i en årrække. Derfor har jeg med en bred kontakt til kolleger både, når de var i job, og når de var ledige, kunnet følge den negative udvikling for lønmodtagerne de sidste 30 år.

Utrygheden er vokset markant blandt kollegerne, blandt andet fordi politikerne har forringet dagpengene og det sociale sikkerhedsnet, og fordi man har slagtet efterlønnen, og fordi alt for mange organiserede arbejdsgivere ser stort på, hvad løn- og arbejdsvilkår deres underleverandører byder deres ansatte.

Dermed giver underbetalt udenlandsk arbejdskraft øget utryghed for danske lønmodtagere, både gennem frygt for fyringer og pres på løn- og arbejdsvilkår og længere ledighedsperioder. Trods arbejdsgivernes konstante råb om mere arbejdskraft har vi således fortsat 12.500 ledige jobsøgende kolleger i 3F.

Vi skal have stoppet den bølge af utryghed, og det starter med, at vi alle – hver især – tager ansvar for at sige fra, når vi møder urimelighederne. Det skriger da til himlen, at mange af de mest udsatte og udnyttede udenlandske kolleger knokler med arbejdsopgaver for nogle ganske velhavende danskere og virksomheder, der i mange tilfælde kvitterer med helt umenneskelige opholds- og levevilkår.

Desværre slår de større arbejdsgiverforeninger sig hovedsaglig til tåls med statistik over de udenlandske lønmodtagere, der er ansat i en overenskomstdækket virksomhed. Hvad havde man regnet med, at tallene her skulle dokumentere? Overenskomstbrud?

Men forhåbentlig har 3Fs lyttemøder for politikere de senere år bidraget til, at man har fået øjnene op for problemernes omfang. Større skandalesager, der har givet genlyd i medierne – som de chokerende forhold for chaufførerne i Padborg-lejren og bygningsarbejderne i Holbæk-sagen, der var lokket hertil på løgne og drømme – har nok også hjulpet.

Den nye regering vil heldigvis styrke den fælles myndighedsindsats fra politi, SKAT og Arbejdstilsynet markant i forhold til Løkke-regeringerne. Det er hårdt tiltrængt.

Men i lyset af de stadig flere, grove sager, er der også brug for at skærpe straf- og bødemulighederne over for brug af illegal arbejdskraft og grov udnyttelse af mennesker, der er personligt eller økonomisk sårbare.

Politikerne kan og skal gøre meget for at dæmme op for udviklingen.

Du og jeg er imidlertid også nødt til at vågne op, tage ansvar og sige fra og råbe op, når vi møder urimelighederne. På samme måde, som vi heller ikke vil investere vores penge i et køb, hvor prisen er for god til at være sand.

Annonce
Henning Overgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce