Annonce
Debat

Debat: Spørgsmålet er rigtigt og vigtigt. Hvordan vil du overvåges?

PET har via Forsvarets Efterretningstjeneste hentet teledata på danskerne uden nødvendig dommerkendelse. Tilsyn med Efterretningstjenesterne (TET) har kritiseret PET for denne praksis, der nu er indstillet.

Jeg synes, at det brandhamrende ærgerligt, at min tidligere afdeling, der om nogen burde være vores grundlovsbeskyttere, er sprunget over, hvor gærdet er lavest og udfordret vores retssikkerhed. Men jeg og TET er nok de få, der mener dette. De fleste vil sige: ”Hvis jeg ikke har noget at skjule, har jeg intet at frygte.

Men er det nu rigtigt, for ikke at sige problematisk, at have denne opfattelse?

De, der har hemmelige telefonnumre, og gardiner for vinduerne og lukkede postkasser og bankbokse ville blive rasende, hvis nogen stod med næsen trykket ind mod deres vinduer, eller rodede i deres bankboks eller læste løs i deres post uden at spørge først. Det er præcist noget sådan, der er foregået, men i cyberspace, og derfor usynligt, og så er man åbenbart ligeglad.

Denne betonopfattelse vil først ændre sig, når man sammen med familien er på vej til Florida for at nyde solen, og pludselig får besked om, at man er nægtet indrejse i USA, uden at få at vide hvorfor.

Eller hvad nu hvis din søn eller dit barnebarn på grund af oplysninger registreret i PET, ikke kan sikkerhedsgodkendes og dermed mister drømmejobbet i Udenrigsministeriet, Politiet eller Forsvaret.

Årsagerne til de nævnte konsekvenser kan være velbegrundede. Der findes terrorister og kriminelle, der gennem deres handlinger har gjort sig fortjent til overvågning.

Men der kan også være forkerte, falske, fejlagtige og fejlfortolkede informationer om dig og mig, der kan medføre en uberettiget overvågning og registrering, som vi ikke kan forsvare os imod. Og grunden dertil vil vi aldrig få at vide, med mindre vi hedder Henrik Sass Larsen. Han mistede sin drømmestilling som finansminister, men på grund af sin position fik han at vide, at det var på grund af en registrering i PET om en perifer rockerkontakt, og blev så senere taget til nåde igen.

Jeg forsøger ikke at rejse en ørkesløs diskussion om ”ja eller nej” til overvågning. Men en opfordring til at stille det rigtige og vigtige spørgsmål om: Hvordan vil du overvåges?

Mit svar er: Kun under domstolskontrol. Et af retssamfundets adelsmærke, hvor du får en bedre retssikkerhed, hvor anklagemyndighedens mistanke prøves og udfordres af en forsvarer, så dommeren kan afgøre, hvorvidt den begrundet eller ej.

Det er mere end blot den tvivlsomme tro på ”at hvis jeg ikke har noget at skjule, så har jeg ikke noget at frygte”.

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce