Annonce
Debat

Debat: Social nød sætter udsatte i dyb gæld

Socialt udsatte mennesker optager sjældent lån til ekstravagant forbrug. Det første lån handler som regel om at få råd til helt basale ting som husleje og mad.

Horribelt dyre kviklån er et enormt og stigende problem, som ofte fører til en uoverskuelig gældsspiral for låntagerne, som især er unge mennesker. Der er et påtrængende behov for at regulere markedet. Samtidig skal vi sikre, at socialt udsatte mennesker fortsat kan få gratis, uvildig gældsrådgivning, nu hvor Satspuljen er nedlagt. For gratis gælds- og økonomirådgivning er en rigtig god investering for både den enkelte og samfundet.

Mange, der optager kviklån, ender i en gældsspiral, som nærmest er uoverskuelig at komme ud af. Efterspørgslen efter gratis rådgivning for gældsramte er derfor stigende, oplever de gratis gældsrådgivninger til socialt udsatte mennesker. Gældsrådgivningerne, som er finansieret over Satspuljen, hjælper årligt omkring 7000 udsatte mennesker.

Når vi møder gældsramte første gang i vores rådgivninger, kommer de ofte med en pose fuld af rykkere. Ofte har de det psykisk dårligt, fordi gælden plager dem. Langt de fleste vil gerne betale gælden tilbage, men de har mistet overblikket over, hvor meget de skylder. Måske har de forsøgt at kontakte långiveren, men udlånerne er som regel meget svære at indgå aftaler med.

Socialt udsatte mennesker optager sjældent lån til ekstravagant forbrug. Det første lån handler som regel om at få råd til helt basale ting som husleje og mad. I nogle tilfælde tænker folk, at de lige skal igennem en svær periode efter en skilsmisse eller en fyring fra arbejdet, og så optager de et lån. Nogle optager også lån til julegaver, barnets konfirmation eller andet. Problemet opstår for alvor, når de ikke kan betale det første lån tilbage og tager et nyt lån for at betale af på det første – og i øvrigt for at få den daglige økonomi til at hænge sammen. Så kører den negative gældsspiral. For renter og gebyrer (den årlige omkostningsprocent, ÅOP) kan på kviklån være helt op til horrible 1000 procent.

Vi rådgiver altid mennesker til at betale deres husleje først, så de ikke bliver sat på gaden. Og så skal de undgå at optage flere lån. Mange gældsramte har allerede valgt indboforsikringen fra, hvilket kan give uoverskuelige problemer i tilfælde af indbrud.

Regeringen skriver i sit forståelsespapir, at den vil igangsætte ”et opgør med de kviklån, som fanger mennesker i uoverskuelig gæld”. Det er glædeligt, for behovet for regulering er påtrængende.

Konkret anbefaler vi et loft over ÅOP, som vi kender fra blandt andre Finland og Sverige, gerne på højst 20 procent plus diskontoen. Samtidig må der være krav om, at låneudbyderne laver en bedre kreditvurdering af den enkelte låntager. Og vi foreslår ligeledes en grænse for, hvor meget man samlet risikerer at skulle tilbagebetale på et lån i hele lånets løbetid, som man kender fra England. Vi mener, det må være rimeligt, at man højst skal tilbagebetale sammenlagt 15.000 kroner, hvis man låner 10.000.

Samtidig må vi sikre, at socialt udsatte mennesker, som er endt i gæld, kan få uvildig hjælp. Hidtil har de gratis, uvildige gældsrådgivninger været finansieret over Satspuljen. Den er jo nedlagt, så der er behov for, at politikerne finder ny statslig finansiering. Desuden bør der udvikles en model for, hvordan lånebranchen kan bidrage til finansieringen på længere sigt.

Vi ved fra en undersøgelse i Østrig, at gratis gældsrådgivning er en rigtig god investering for både den enkelte og samfundet. En investering på 1 euro i gældsrådgivning kommer 5,3 gange igen. For når gældsramte får hjælp og bedre overblik over deres økonom, så falder antallet af sygedage og risikoen for arbejdsløshed.

Det er ofte forbundet med stor skam ikke at have styr på sin økonomi. Derfor kommer nogle mennesker først til rådgivningen, når økonomien er brændt helt sammen. Så opsporing, kontakt og motivering af målgruppen er central for gældsrådgivningen.

En række aktører tilbyder i dag økonomi- og gældsrådgivning. I den sammenhæng er det centralt at understrege vigtigheden af, at udsatte borgere har adgang til uvildig rådgivning hos en aktør, der ikke er part i deres sag. Mange mennesker på kanten af samfundet har et modsætningsfyldt forhold til offentlige myndigheder. Derfor har det afgørende betydning for borgerens tillid, at rådgiveren tager afsæt i borgerens interesser.

Samtidig er politikerne nødt til at rette op på, at nogle mennesker i Danmark er så pressede på deres økonomi på grund af kontanthjælpsloft, 225-timers-regel og integrationsydelse, at de i desperation optager de dyre kviklån.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce