Annonce
Debat

Debat: Regeringen har sat kursen mod bedre velfærd med økonomiaftale

Landets kommuner er i disse uger godt i gang med at lægge næste års budgetter. Det er nu, kommunalpolitikerne beslutter, hvor mange penge der skal være til eleverne i folkeskolerne, hvor ofte de ældre kan få gjort rent, og hvor meget støtte du kan få, hvis du har et handicap.

For første gang i lang tid har kommunerne fået penge til, at velfærden kan følge med flere ældre og flere børn. Og faktisk er der også råd til at bygge ovenpå, så vi som noget nyt kan begynde at investere i vores velfærd igen. Det er resultatet af den økonomiaftale, som regeringen og kommunerne indgik tidligere på måneden. Med aftalen har regeringen løftet velfærden i kommunerne med 2,2 milliarder kroner til næste år.

Hvis man læser de senere års aftaler igennem, vil man se, at et løft i den størrelsesorden bestemt ikke er hverdagskost. Modsat hvad tidligere finansminister Kristian Jensen ellers har påstået. Han påstod endda, at VLAK-regeringen i sidste års aftale afsatte flere penge til kommunerne.

Påstanden holdt bare ikke vand. Og efter at have gennemgået aftalerne var konklusionen fra Detektor klar: Jensen snød på velfærdsvægten. VLAK-regeringen var ikke engang i nærheden af det niveau, vi har aftalt. Faktisk afsatte de sidste år 500 millioner færre, end vi gjorde i den nye aftale. Det klinger derfor hult, når Venstre beskylder os for ikke at leve op til dét vi gik til valg på, nemlig at sætte velfærden først.

Én ting er, at vi leverer flere penge til kommunerne, så vi igen investerer i velfærden efter mange år, hvor der er skåret ned. Nedskæringer, som skyldes, at den tidligere regering har været mere optaget af at give skattelettelser.

Aftalen markerer også en helt ny tilgang til samarbejdet med kommunerne. Nu er fokus på velfærdsforbedringer, udvikling og langsigtede investeringer i mennesker. Det er netop grunden til, at jeg er så stolt af den første aftale, vi har lavet med kommunerne.

Aftalen løser ikke alle problemer. Der vil være kommuner, som kommer til at træffe svære beslutninger efter den her aftale. Mange års smalhals i kommunerne retter vi jo ikke lige op på med en enkelt aftale. Det er et langt sejt træk, hvor vi skridt for skridt investerer mere i velfærden.

At få rettet op på velfærden, er som at ændre kursen på en supertanker. Vi påstår ikke, at vi med den her aftale har vendt supertankeren 180 grader. Men vi har ændret kursen. Og selvom et lille kursskifte måske ikke kan mærkes så meget til næste år, så betyder det meget for, hvor supertankeren sejler hen. Med det socialdemokratiske kompas er kursen sat mod bedre velfærd og et mere retfærdigt samfund.

Annonce
Astrid Krag
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce