Annonce
Debat

Debat: Med socialfaglige briller. Drop øget arveafgift, den belaster trængte landmænd på psyken

Det økonomiske pres på dansk landbrug og landmanden vil fortsætte i uformindsket styrke, såfremt en stigende arveafgift (generationsskifteskatten) bliver en realitet.

Som socialkonsulent i landbruget møder jeg næsten dagligt landmænd, som har stress, kriser og konkurser tæt inde på livet. Ved en stigende arveafgift og dermed atter et øget pres på landbruget er der god grund til at rette en særlig bekymring mod den ældre generation af landmænd. En gennemsnitlig dansk landmand er over 56 år og bliver han nu ”tvunget” til at blive på sin gård, fordi det økonomisk ikke vil være muligt for næste generation at overtage eller købe gården, kan det få store konsekvenser for den ældre landmand.

Kroniske sygdomme, stor træthed og fysisk nedslidning ses i dag hos mange ældre landmænd, hvilket har stor indflydelse på landmandens daglige driftsledelse og produktiviteten på gården. Kommer der nu en stigende arveafgift, som vil medføre et manglende generationsskifte på landbrugsejendommene, kan man tillige med frygte, at det også vil få store psykiske og sociale konsekvenser ikke bare for den ældre landmand, men for hele landbofamilien.

Frustration og usikkerhed for fremtiden skaber modløshed og manglende livskvalitet, og de unge vil flygte ud af landbrugserhvervet. Det har Danmark og dansk landbrug ikke brug for, så set med socialfaglige øjne vil jeg anbefale, at der ikke kommer en stigning i arveafgiften.

Annonce
Bente Bendix. Foto: Bent Sørensen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce