Annonce
Debat

Debat: Lad de unge få et frirum til at skabe uden karakterer

Dronningen sagde de berømte ord om, at vi skal huske at gøre noget unyttigt.

Målsætning har længe været et individuelt selvrealiseringsprojekt ud fra en entydig betragtning om, at nytteværdi måles i resultater. Humanistiske og kreative fag nedprioriteres ud fra samme devise.

Men vi kan ikke lade de unge gå rundt med alvorstunge miner og tunge skuldre, fordi de konstant bombarderes med dommedagsprofetier eller skyhøje præstationskrav med klimadepression og præstationsangst til følge.

Lad de unge få præstationsfrie rum, hvor de kan udfolde sig uden bedømmelse ikke bare i kreative fag, men også i de boglige fag og skrive stile, lave projekter i fysik, kemi og biologi, fordybe sig i et historisk eller samfundsvidenskabeligt emne uden karakterbedømmelse, så glæden ved at skabe og ved at udfolde sig, stimuleres med skuldrene nede.

Angst og depression hæmmer kreativiteten, og de unge fortjener at opleve sorgløshed, uden at det behøver foregå i en flugt af stimulanser og alkoholtåger. Men vi fortjener også som samfund at styrke livskvaliteten.

Vi mennesker er jo ikke øer, vi er tæt forbundne med hinanden og med naturen. Samfundssind er at passe godt på de fælles værdier, måske skulle vi også opdyrke natursind her i 2019 og styrke forståelsen for den rigdom, skønhed og mangfoldighed, der er i livet og i naturen omkring os, som vi selv er en del af.

Hvor naturvidenskaben kan fortælle os, hvorfor det er så vigtigt at passe godt på naturen og hvordan, kan humanismen finde mening og sammenhænge. Kunst og kulturliv giver os oplevelser der rør os eller reflektion over, hvad det vil sige at være menneske.

Det unyttige er i høj grad nyttigt.

Annonce
Mette Marie Hansen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce