Annonce
Debat

Debat: Kvinder bør gå på juleferie den 12. november

I Danmark har vi ikke ligeløn. Mænd og kvinder tjener ikke det samme. Nej, faktisk er der 14,6 procent forskel på den gennemsnitlige timeløn for mænd og for kvinder. Omregnede man den ulige løn mellem kvinder og mænd til antal arbejdsdage svarer det til at alle kvinder i Danmark kan gå på juleferie den 12. november i år – og først vende tilbage 1. januar igen.

Ofte hører jeg i debatten at det er en myte at mænd og kvinder ikke tjener det samme, men det er simpelthen faktuelt forkert. Lønforskellen på 14,6 procent stammer fra Danmarks Statistik standardberegning for timefortjeneste, som har den fordel at lønbegrebet ikke påvirkes af mænd eller kvinders fravær i forbindelse med barsel, sygdom ellers barns sygdom. Selv hvis man tager højde for mænd og kvinders forskellige valg af jobs findes der en betydelig ”uforklarlig” forskel i lønnen.

Der er flere ting, som bør gøres for at sikre, at vi i Danmark får lige løn for lige arbejde – og det kommer ikke af sig selv. Ny forskning kunne tidligere i år afsløre at åbne lønlister, hvor virksomheder er tvunget til at offentliggøre, hvor meget deres ansatte tjener har en effekt i forhold til at mindske forskellen i løngabet mellem mænd og kvinder. Forskningen viste desuden at de virksomheder, som reducerede løngabet også ansatte flere kvinder og at flere kvinder blev forfremmet.

Det var da et sted at starte.

Annonce
Nanna Bonde
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce