Annonce
Debat

Debat: Kulturlivet må løfte sit ansvar for klimaet

På Fredericia Teater ønsker vi at sætte handling bag ordene. Ja, faktisk ønsker vi at danne fortrop og blive Danmarks mest ambitiøse kulturinstitution på bæredygtighedsområdet.

Klimaforandringerne er ikke kun industriens ansvar: Kulturlivet skal også tage ejerskab af den grønne omstilling.

Danmark er klar til at gå forrest i kampen mod klimaforandringerne. Sådan lød udmeldingen, da statsminister Mette Frederiksen indtog den prominente talerstol ved FN’s klimatopmøde den 23. september. Det er en glædelig nyhed, at vi som nation for alvor lægger handling bag ordene og går forrest sammen med resten af Norden. Vi har alle forudsætninger for at gøre det, og det kan få opsigtsvækkende gennemslagskraft på indsatsen i resten af verden. Danmark og Norden bør netop blive det gode eksempel som andre lande vil følge.

Således er det altafgørende, at vi som land for alvor kommer i omdrejninger på denne front. Ikke mindst nu, hvor ekstra mange øjne i verden hviler på os og studerer, hvordan vi i praksis vil bære os ad. På nuværende tidspunkt er der næppe nogen, der vil eller kan hævde at have en fuldkommen fastlagt køreplan, der viser os vejen til målet. Men det, der imidlertid ligger helt fast er, at ingen af samfundets aktører bare kan vente på, at andre tager teten.

Hvis målene skal indfries og Danmark i sandhed skal blive bæredygtigt, skal vi løfte i flok. Vi kan ikke nøjes med initiativer på det politiske niveau, og det er heller ikke kun de største miljømæssige syndere fra industriens verden, der skal sadle om. Det skal vi alle sammen.

Som polarforskeren Robert Swan så rigtigt har udtalt: ”Den største trussel mod vores klode er troen på, at andre vil redde den.” Således må vi som danske kulturaktører også gøre vores.

Vi kulturfolk hænges generelt ikke ud for vores behandling af miljøet. Det er jo fint nok. Men det betyder ikke, at vi bare skal slappe af og tro, at vi ikke også bærer vores del af ansvaret. Tværtimod er der særligt god grund til at alle os, der ikke har ry for at være miljøsyndere, tager medansvar for den grønne omstilling og inspirerer resten af samfundet med gode eksempler på, hvordan man kan gribe klimaudfordringerne an. Dermed vil vi effektivt kunne demonstrere, hvordan alle kan gøre en forskel.

Som kulturfolk bør vi netop have et lige så stærkt moralsk imperativ for at sadle klimamæssigt om som de aktører, der tilhører brancher, der af forskellige årsager sviner mere, end vi gør. På Fredericia Teater ønsker vi at sætte handling bag ordene. Ja, faktisk ønsker vi at danne fortrop og blive Danmarks mest ambitiøse kulturinstitution på bæredygtighedsområdet. Det vil vi blandt andet opnå ved at gøre alle vores forestillinger 100 procent CO2-neutrale, fra og med københavnerpremieren på "Tarzan".

COWI har målt, at hver forestilling har et energiforbrug på 255 kWh, så det er ikke nogen lille opgave – men den er nødvendig. Hertil kommer, at vi også vil CO2-kompensere alle flyvninger, når én eller flere kolleger er på forretningsrejse, ligesom vi har vi nedsat et bæredygtighedsudvalg på teatret, som vil kigge på forhold, som kan gøres mere bæredygtige i den daglige drift.

Det er tre tiltag, der giver mening for os i forhold til det konkrete arbejde, som vi nu engang udfører i forhold til at opsætte musicals i stort format. Forhåbningen er selvfølgelig, at landets øvrige kulturinstitutioner vil følge trop. Ikke blot teatrene, men også museerne, biograferne, spillestederne – og alle de andre aktører, der danner de fysiske rammer omkring det danske kulturliv – på måder, der er meningsfulde i forhold til det klimaaftryk, som de hver især sætter.

Så vidt har vi næppe gjort det markant værre eller bedre end så mange andre i det øvrige kulturliv, og der findes endnu ikke nogen officiel og formaliseret målestok i forhold til at sammenligne forskellige bæredygtighedsindsatser. Derfor er vi ikke ude på at pege fingre ad nogen, og det tror vi heller ikke på er den rette vej frem.

Det er derimod at demonstrere, at det faktisk godt kan lade sig gøre for en kulturinstitution at tage aktivt og ambitiøst ejerskab af den grønne omstilling. Det er netop sådan, vi som samfund bevæger os fremad. Ikke gennem sure formaninger eller pådutning af skyldfølelse. Men ved at udgøre hinandens gode og inspirerende eksempler.

Annonce
Søren Møller
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bil blev ridset på den ene side

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Ringkøbing

12. december-nissen: - Jeg har 38 timers lønnet arbejde om ugen. Herudover går der en del tid med frivilligt foreningsarbejde og ufrivilligt husarbejde

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce