Annonce
Debat

Debat: Kulturbesparelser skader de lokale kulturtilbud

Kultur: Regeringen har besluttet at fjerne omprioriteringsbidraget på de kunstneriske uddannelser. Det er positivt, for det vil understøtte, at fremtidens kulturformidlere, musikere, forskere, konservatorer og kunstnere kan berige samfundet. Men hele kulturområdet skal med.

De seneste års besparelser har sat deres tydelige præg på danske museer og andre kulturinstitutioner i hele landet. Museumsområdet skal spare for femte år i træk, og har nu afleveret over 60 millioner kroner i omprioriteringsbidrag. Og ifølge finanslovsforslaget skal museerne forsat spare 15 millioner årligt. Det er småpenge set i finanslovssammenhæng, men det har enorm betydning. For natur – og kulturarven er vores fælles ståsted og det bindemiddel, der holder vores samfund sammen på tværs af landsdele og indkomster. Det er en værdi, der er svær at gøre op i kroner og øre og er samtidig en forudsætning for, at vi som samfund klarer os godt igennem de store forandringer, der sker omkring os.

Når man sparer, så er der noget, man ikke får. Det siger sig selv. Og selvfølgelig har museerne kunne effektivisere et par år, ligesom alle andre områder og virksomheder i samfundet. Men nu har besparelserne fundet sted i en årrække, hvilket betyder, at det er kulturinstitutionernes kerneopgaver, der bliver ramt.

Kerneopgaverne er rygraden. Der er behov for at værne om de lange seje træk, som museer leverer til danskerne både nationalt og lokalt gennem forskning og vidensudvikling af vores kulturarv. Bag succesfulde udstillinger og nye erkendelser om kunst, kultur- og naturarv ligger der et utrætteligt og mangeårigt grundarbejde med indsamling, bevaring og forskning på museerne.

Samtidig er det vigtigt, at museerne i hele landet kan vedblive at fungere som lokale og fællesskabsskabende institutioner, hvor vi kan mødes på tværs af alder, indkomst og politisk ståsted. For det er en enorm succeshistorie, at hver tredje dansker inden for tre måneder har været på et museum og derved har fået inspiration og et stærkere kendskab til vores kulturarv. Vi skal ikke underkende, at det ofte er de lokale kulturtilbud, som giver liv, og som kan få flere til at bosætte sig også udenfor de store byer.

En forsat svækkelse af museerne vil være katastrofal, fordi det undergraver, at museerne kan levere ny viden og nyskabende udstillinger og andre indsigter i årene fremover. Hvis vi ikke sikrer, at museerne har rammerne, så er der en udtalt risiko for, at museerne ikke kan levere ny viden for de besøgende.

En lang række partier på tværs af Folketinget har heldigvis talt for at fjerne omprioriteringsbidraget helt på denne finanslov. Vi håber, at de kommer i mål, og at kultur anerkendes som en naturlig del af velfærdssamfundet på linje med uddannelse, sundhed og infrastruktur. Tilsammen udgør de afgørende dele i velfærden som kan fremme, at borgerne kan opnå det gode liv.

Annonce
Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce