Annonce
Debat

Debat: Jyske elmaster er nødvendige for en CO2-neutral fremtid for hele Danmark

Ingen kan komme med svarene på, hvordan vi rent teknisk med en 400 kV-forbindelse skulle bære os ad med at grave mere ned under de givne forudsætninger.

Udsigten til at få en højspændingsmast som nærmeste nabo flere steder i Vestjylland har – forståeligt – ført til usikkerhed og utilfredshed. Det lytter vi selvfølgelig til.

Samtidig rummer den kommende højspændingslinje fra Holstebro til grænsen et dilemma. For den er nødvendig, når Danmark og landene omkring os skal skifte fossile brændsler ud med vedvarende energi. Med andre ord et dilemma, hvor et overordnet samfundshensyn påfører enkeltborgere håndgribelige og reelle gener. Det kan oveni virke som en ulogisk modsætning, at grøn omstilling er lig med høje master gennem smuk natur.

Både borgere, presse og politikere har set kritisk på projektet, og det er kun godt. Et projekt af det omfang skal kunne faktatjekkes og bestå. Men midt i tekniske udredninger, detaljerede kritikpunkter og mindre realiserbare alternativer, kan det større perspektiv godt gå tabt. Derfor er det vigtigt for os endnu en gang at fortælle borgerne i Vest- og Sønderjylland, hvorfor de store master er nødvendige.

Den vigtigste – men ikke den eneste – årsag til, at vi opstiller linjen er, at Danmarks overordnede elnet hellere i dag end i morgen skal udbygges til den stadigt stigende mængde vedvarende energi. Energi, der er afgørende for, at vi som samfund kan opfylde de klimamål, politikere over en bred kam har udstukket på vegne af os alle.

Vedvarende energi stiller større krav til elnettets kapacitet, fordi strøm fra eksempelvis havvind produceres langt væk fra byerne, hvor det meste bliver brugt. Det gælder også landvind, som kræver flere lokale tilslutningspunkter. I Vestjylland betyder det, at elnettet, der for få år siden mest skulle levere strøm lokalt, i fremtiden skal transportere mere strøm både nationalt og internationalt. Om kort tid skal nettet også håndtere levering af strøm til flere elbiler, varmepumper og andre elektriske opfindelser til gavn for omstillingen.

Både vestjyder og elproducenter ved, at det blæser mere her end på Fyn eller Sjælland. Derfor er udbygningen med vedvarende energi gået langt hurtigere i Vestjylland end forudset. I 2017 arbejdede omkring 25.000 personer i Vestdanmark i vindbranchen. Helt konkret var der i 2015 i Vestjylland opstillet vindmøller og solceller svarende til 1700 MW. Nu – i 2019 – er det steget til 2500 MW. Det niveau var først forventet i 2030, og tallet stiger stadig.

Opgraderer vi ikke elnettet, vil en stigende andel af den energi, vindmøllerne kan snurre hjem, gå til spilde, fordi der ikke er kapacitet til at fragte strømmen væk fra Vestjylland for at blive brugt. Derfor skal højspændingslinjerne op.

Desværre kan vi ikke grave den ned, som vi gør med jævnstrømskabler på havbunden. Højspændingslinjen på 400 kV skal nemlig være vekselstrøm, fordi vi skal koble anlæg og andre linjer på undervejs. Som tilkørsler og frakørsler på en motorvej. Og vekselstrøm i jordkabler skaber ”støj” i elnettet, som kan gøre stor skade på installationer og apparater i virksomheder og husholdninger.

Ingen kan komme med svarene på, hvordan vi rent teknisk med en 400 kV-forbindelse skulle bære os ad med at grave mere ned under de givne forudsætninger. Det blev bekræftet på den tekniske eksperthøring på Christiansborg den 21. november. Faktisk ender vi med verdens hidtil længste nedgravede vekselstrømsforbindelse.

Et andet kritikpunkt er, at vi ikke ”zigzagger” nok – altså fører linjen uden om alle bebyggelser. Men vi skal tage en række andre hensyn også. Blandt andet beskriver naturbeskyttelseslovens vejledninger specifikt, at højspændingslinjer bør trækkes i lange lige linjer med så få knæk som muligt. Dertil kommer hensyn til skove, gravhøje og militære anlæg.

Inden for den ramme har vi holdt dialogmøder og – på først den nordlige del – vurderet 225 borgerforslag individuelt og foretaget 13 justeringer, så færre bliver generet. Mange har vi dog ikke kunnet imødekomme.

Det bliver også rejst, at dele af Vestkystlinjen kun er nødvendig på grund af Viking Link – det kommende søkabel til Storbritannien. Viking Link er en del af en større europæisk udbygning, som skubber på omstillingen i takt med, at flere lande udbygger deres vindsektor. Fordi vindenergi kommer som vinden blæser, skal landene i fremtiden kunne udveksle energi langt mere gnidningsfrit. Vestkystlinjen fremmer samlet set den grønne omstilling.

Alle de forklaringer kan næppe kompensere de berørte borgere. Men vi håber, at de kan give en fornyet forståelse.

Annonce
Søren Dupont Kristensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce