Annonce
Debat

Debat: Intet privatliv til Frederik og Mary

Kongehus: Jeg tænker selvfølgelig på kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, journalisterne bliver sure, når de ikke kan få lov til at sidde i en lænestol i deres soveværelse og følge med i alt, hvad de foretager sig. De mener, de har ret til det, når det er to kongelige, der lever af opmærksomhed fra medierne, der hele tiden fortæller, at det er os danskere, der betaler deres apanage.

Det seneste tilfælde er, at medierne skriver spalte op og ned om deres 12 ugers ophold i Schweiz sammen med deres fire børn, der skal gå i skole, og børnene glæder sig til at komme ud og stå på ski, med det samme kommer medierne og ikke mindst Fyens Stiftstidende og kritiserer, at børnene ikke siger skole i stedet for ski, hvad ville deres egne børn sige hvis de blev spurgt om det samme?

Medierne er også fornærmede over, at de intet har vidst om, at de have købt et hus i Schweitz for flere år siden, at tænke sig at medierne ikke synes det er godt, at deres mor Mary bor der sammen med dem i de 12 uger, og at deres far får større muligheder for at være sammen med dem, fordi han samtidig skal være med til ungdoms-OL, det er da god planlægning, som alle andre ville få ros for, når man rejser ud i verden for at arbejde til gode for Danmark.

Så begynder man også at sammenligne dem med den engelske prins og hans kone, der trækker sig fra tronfølgen og begynder at skrive om, at det bør kronprinsens broder Joachim nok også gøre også måske på sigt Frederik også.

Hvad er I dog for nogle røde journalister, der er bange for at miste jeres arbejde med at kritisere det danske kongehus og vil have ret til at være tæt på kongehuset og skrive om alt, hvad de tænker og gør og mener, at de ikke skal have ret til bare lidt privatliv?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];