Annonce
Debat

Debat: Halfdan Rasmussen - modstand, tosserier og en sans for det triste

Selv om ordet ”neger” optræder i digtet, kan det undre, at det skulle være skadeligt for børn.

Halfdan Rasmussen skrev sjove digte, men også alvorlige, og var for 75 år siden med til at udgive modstandsdigte i den illegale antologi Der brænder en Ild.

Halfdans ABC udkom i 1967 med livlige og humoristiske illustrationer af Ib Spang Olsen. Det er en herlig lærebog i stavning og læsning, hvor skolens almindelige terperi er fortrængt af lystige vrøvlevers.

”Bennys bukser brændte./ Børge råbte åh!/ Børge havde nemlig/ Bennys bukser på.”

Halfdan Rasmussen (1915 – 2002) var ekspert i at lege med sprogets finurligheder og gjorde behændigt brug af rimet som poetisk virkemiddel. Flere generationer af børn er vokset op med hans vrøvlevers og tosserier, og vi forældre og bedsteforældre morer os stadig sammen med børnene. Hvad med digtet om Else ved bogstavet E?

”Else elsker pelse./ Else elsker pølse./ Pølse åd hun dagen lang.// Elses pels blev alt for trang./ Else holdt, men pølsen sprak./ Else-pelse-pølsesnak.”

I foråret var der pludselig debat om Halfdan Rasmussens børnerim, idet forlaget Gyldendal ved en ny udgivelse havde udeladt nogle digte, herunder ”Lille negerdukke”. Forlaget forsvarede sig med, at der ved udgivelsen var tale om et udvalg af digte og ikke en autoritativ udgave. Selv om ordet ”neger” optræder i digtet, kan det undre, at det skulle være skadeligt for børn. Tværtimod har Halfdan Rasmussen, der var kendt for stor tolerance og altid viste rummelighed over for andre mennesker uanset hudfarve, med digtet ville belære børn om global medmenneskelighed.

Digtet taler netop om, at vi er én familie, børn af samme jord: ”Lille negerdukke/ sover i min seng/ sammen med en dejlig/ gul kineserdreng.// Jeg har sunget mine/ kære børn til ro/ klappet dem på kinden/ kysset begge to.// Vi er een familje./ Børn af samme jord./ Sov min sorte søster!/ Sov min gule bror!”

Halfdan Rasmussens digtekunst var meget alsidig, og mange har glædet sig over hans ”Noget om”- digte i de syv samlinger Tosserier (1951 – 57). ”Noget om helte”, der taler om livet, der er en morgengave, og ”Noget om kraft”, hvor digteren går med undrende øjne i naturen og tror, at der lever et barn dybt inde i alt levende, der gror, bliver sunget gang på gang af unge og ældre.

Det må ikke glemmes, at Halfdan Rasmussen hørte til blandt de digtere, der var aktive under den tyske besættelse. Hans debutdigte fra 1941 bærer titlen Soldat eller Menneske. Der er et dilemma, og han peger på de to alternativer: Du må vælge mellem soldaten eller mennesket. Da han samme år i tidsskriftet Vild Hvede udgav digtet ”Danmark 1941” blev han idømt en straf på 14 dages hæfte. ”Landet ligger feberstille/ spændt i krigens andet år/ Stemmer taler – hårde stemmer - / kolde – nye ord.”

Det er i år 75 år siden, at modstandsbogen Der brænder en Ild (1944) udkom. Det var en illegalt fremstillet antologi med anonyme bidrag af mange af datidens forfattere og digtere. Halfdan Rasmussen var repræsenteret med ikke mindre end 8 digte i antologien. Det er engagerede beredskabsdigte, der skal mane til kamp mod besættelsesmagten. Et eksempel er ”Kræmmeren”, hvor sjette strofe lyder: ”Du spørger mig, hvorfor vi slås/ og hvorfor vi tror på en sag?/ Min ven: Af vort had og vor trods/ skal friheden fødes en dag.”

I et andet digt ”Længsel” forestiller digteren sig den fred og ro, som vil følge efter besættelsens mørke og onde år: ”Men der blir atter stille/ efter stormen./ Og det blir trygt at leve/ her påny.// For her er lys og sol/ og glade stemmer./ Og mørket kommer til/ en fredfyldt by.”

Halfdan Rasmussen bliver nok mest husket af de mange læsere for sine vrøvlevers og tosserier. Det er ikke muligt inden for denne kroniks rammer at opregne hans store og brede forfatterskab, der også omfatter flere alvorlige digtsamlinger. Men Halfdan Rasmussen beskriver selv forfatterskabets sammensathed i ”Noget om at forvalte sit pund” i Tosserier:

”Jeg skriver sjove digte./ Jeg skriver også triste./ De første læser andre folk./ Selv læser jeg de sidste.”

Annonce
Lars Erik Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Klar til afgang: Et hyldest-pift med togfløjten

Et højt og triumferende hyldestpift med togfløjten. Det er, hvad Skjern Bank og firmaet Hansen & Larsen har fortjent for deres beslutning om i fællesskab at skænke den gamle remise i Skjern til de lokale folk, der går med spændende planer for et ungdomshus i bygningen. Egentlig bør Hansen & Larsen have to pift, for det var dem, der tilbage i 2016 sikrede remisen mod truende nedrivning ved at købe den af Banedanmark. »Banen er en stor del af historien om Skjerns udvikling, så vi har købt den med øje for, at den skal bevares. Remisen skal gerne indeholde noget, der kan gavne befolkningen,« lød det dengang fra Brian Meldgaard, der er medindehaver af Hansen & Larsen. Meget tyder nu på, at det er lige sådan, det kommer til at gå. Efter en flerårig periode, hvor der var stille om den gamle remise, begyndte der sidste år at ske noget. Gentænk Skjern kom på banen, bogstavelig talt, og køreplanen hang godt sammen: En velbesøgt koncertaften blev efterfulgt af en succesrig fondsansøgning, og dermed var projektet sat godt og grundigt på skinner. Med den netop offentliggjorte donation af bygningen er der masser af lys for enden af tunnellen. De 850.000 kroner fra Realdania - i parentes bemærket 100.000 kroner mere, end de frivillige havde søgt om - skal bruges til at sætte facaden i stand. Næste mål er indvendig restaurering af den mere end 100-årige bygning, og her vil det uden tvivl hjælpe gevaldigt på fondenes lyst til at øse penge ud, når det er en forening med egen bygning, som søger midler. Med andre ord har lokale kræfter med en solid fælles indsats sikret håbet om, at Spillestedet Remisen kan slå dørene op indenfor en ikke alt for fjern fremtid. Der er lang vej og meget arbejde endnu, før Remisen kan fløjte klar til afgang - men mon ikke den hidtidige og meget fornemme opbakning vil give endnu flere skjernboer blod på tanden til at give en hånd eller en skilling med for at få projektet til at lykkes? Det må man håbe! Herfra letter vi i hvert fald på lokofører-kasketten i respekt for en flot indsats.

Kultur

Historisk bolighandel: Over 100 år gammel remise doneres til unge frivillige – nu er vejen banet for et folkehus

Videbæk For abonnenter

Skoler og børnehaver i øst: Vi får ikke nok midler til inklusion

Annonce